Søgeresultater: 4

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!”

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken ... som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ... som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ... som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal."

Sådan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem – men hvem var manden, dette "skræmmende geni", der døde så ung, men alligevel nåede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?

Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år.

I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.