Søgeresultater: 42

Selvudviklingsbog til kvinder, der kender til at føle sig utilstrækkelige og til at sammenligne sig med andre. Bogen handler bla. om, hvordan Anette Ellegaard har flyttet sig fra en opvækst i en socialt belastet familie til det liv, hun har i dag, hvor hun er læge, forfatter og mor til 4. I bogen deler hun ud af sine erfaringer og giver konkrete råd og teknikker til, hvordan man kan ændre sit liv og sit mindset, så man bliver i stand til at realisere sine drømme, men også så man får sit selvbillede til at følge med og ikke bare ender i en ny situation med ydre succes og indre fiasko.

”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været. ”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag. Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus. Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur. I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej. I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger. Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Ayaan Hirsi Ali har været længe undervejs. Og hun er endnu ikke kommet hjem. For hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. "Fire stjerner." - Politiken "Fire stjerner" - Jyllands-Posten "Læs hendes bog. Den er uomgængelig i almen dannelse anno 2010." - Kristeligt Dagblad

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom.

Hvad gør kvinder lykkelige? Ingenting, i hvert fald ikke i mere end ti minutter ad gangen, hævder Fay Weldon, der i sin bog øser af sine erfaringer fra et rigt og bemærkelsesværdigt liv og en strålende karriere.

Hun undersøger, hvad der gør kvinder lykkelige: Hvordan livet med arbejde og familie påvirker og former et kvindeliv, og hvordan kroppen, begæret, moralen og ansvarsfølelsen kan have indflydelse på lykken og lykkefølelsen.

I Sådan bliver kvinder lykkelige blandes selvhjælp og filosofiske betragtninger med en række fortællinger, hvor Fay Weldon underbygger sine pointer og anviser veje til et lykkeligt liv.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

»De bibelske tekster om tjenestedeling mellem mand og kvinde i ægteskab og menighed bliver vi måske aldrig helt færdige med. Teksterne udfordrer os, og mange oplever dem som tunge og frimodighedsdræbende. Forfatterne lykkes på hver deres måde med at åbne teksterne og lukker os ind i, hvordan de selv har kæmpet med spørgsmålene, og hvad de er nået frem til – uden at hævde at de har alle svarene. Bogen anbefales varmt og er oplagt at læse sammen med andre. Den er en fin anledning til at få talt om, hvad tjenestedeling betyder i praksis.« Louise Høgild Pedersen, phd-studerende og lærer på Dansk Bibel-Institut

Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller. ”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“ Citat: Jacques Delille Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd. Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den. Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere. Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.

Erik Olaf-Hansens bog "Livet er jo dejligt" er en hyldest til de skønne, modne kvinder i hans liv. Han hylder især disse kvinders evne til at være omsorgsfulde, pleje venskaber og skabe og sprede skønhed og glæde i tilværelsen. Men han driller også kvinderne for deres tendens til at opdrage og irettesætte mænd.

Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo. Læs med, når Cecilie Bønnelycke, inspektør på Langelands Museum, løfter dynen og ser på Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral.

"Afrodite folder sig ud" er en bog om at turde folde sig ud som kvinde og menneske, og tage for sig af livet.

I bogen giver forfatter og journalist Rie Osted en god portion konkrete bud på, hvordan man kan tage springet ud i livet, turde tro på sig selv og sine talenter, så man lever livet mere åbent, ærligt og i overensstemmelse med sig selv og sine inderste drømme og længsler.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet avisen Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

"Allerede mens læseren sidder med bogen (formår hun) at indpode sit hovedbudskab: Du ved mere, end du tror. Du kan mere, end du tror. Du tør mere, end du tror."
-Iben Friis Jensen, Fyns Amtsavis

"Rie Osteds bog er venlig, fjernt fra tidligere tiders kvindekampsbibler og derfor så vederkvægende at læse. Og der følger mange udmærkede brugsvejledninger til et godt liv med."
-Anne Victoria Birkemose, Vendsyssel Tidende