Søgeresultater: 51

Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'.

I Elisabeth Gjerluff Nielsens bog om kristendommen er salmen den røde tråd. Det er i dem, hun finder de ord, der både favner den store verden og det lille menneskeliv. 

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?

En fortælling om hvordan en opvækst i Indre Mission og en livslang dannelse i det grundtvigske kan forme et menneskes kristendomsforståelse.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

Forstår folkekirken sit folk, og forstår folk deres folkekirke? I denne bog stilles der skarpt på folkekirkens sprog.

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Peder Frederik Jensen tager os med gennem de rum, der har formet hans tro. Husene, haverne, kirkerne. Farverne, duftene, kompostbunken. Smerten, fryden, besynderligheden.

Det er et af paradokserne i begyndelsen af det 21. århundrede, at stærke kræfter prøver at trænge kristendommen ud af det offentlige rum, samtidig med at vi oplever en religiøs interesse som aldrig før. Globalt, i samfundet og i det private liv er religion blevet uomgængelig, selv om Gud for få generationer siden blev erklæret stendød.
Erik Bjerager gør i Gud bevare Danmark op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren. Bogen redegør for kristendommens rolle som værdileverandør til dansk kultur, for dens historiske betydning for den moderne velfærdsstat og for vigtigheden af, at de kristne værdier får plads i samfundslivet.
Bogen slår til lyd for en nuanceret forståelse af religionens betydning. Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund.

»Glimrende, ikke mindst fordi den både udfordrer enhver letkøbt sekularisme og den rabiate religiøsitet.«
Lars Sandbeck, Politiken
»Bjeragers bog er både en væsentlig og ikke mindst en nødvendig bog.«
Hans Hauge, Jyllands-Posten
Læs mere på www.kristendom.dk/gudbevaredanmark

Bogen handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården.