Søgeresultater: 16

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

Udviklingen i Grønland - Kalaallit Nunaat - gennem de sidste 2000 år - med hovedvægt lagt på de seneste årtier. Fotografisk billedbog. Letlæst 3.-8. klasse.

Østgrønland bliver på grønlandsk kaldt Tunua, bagsiden – landets bagside. Det var først i 1884, at Kommandør Dr. phil. Gustav Holm på Konebådsekspeditionen opdagede det hidtil ukendte Angmagssalik-folk. Siden er det gået stærkt, og især på den teknologiske front har det været svært at følge med for et folk, der har måtte flytte sig utrolig hurtigt på få generationer. I sommeren 1967 kommer forfatteren tilbage til det Angmagssalik, som han forlod efter at have boet der i perioden 1953-56. Besøget sætter tankerne i gang hos forfatteren – er denne rivende udvikling sund? Og er der gjort nok for at sikre, at det kulturelle og historiske Grønland består, og at det ikke blot overtromles af teknologi?

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.

Grønland og grønlænderne har på grund af de ekstreme naturforhold udfordret både den europæiske forskning og den europæiske tilstedeværelse i Grønland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkår end i den øvrige del af verden, og forskningen krævede større ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men også langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfødte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrængen. I årene omkring det 20. århundredes begyndelse var overlevelse på lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte - hvad Grønland i stor stil gjorde. Grønland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhæver en række grønlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres værker om Grønland, haft den største betydning i og uden for Grønland, og rækken tæller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne. Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag. Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.