En bog om udlængsel, boblende eventyrlyst og sejlads.
Inger Marie og Per fortæller levende om deres tur i Malte II, hvor de fra juni 2004 til september 2007, sejlede godt 16.000 sømil og besøgte 26 lande i deres 32 fods stålsejlbåd. Undervejs blev Atlanterhavet krydset to gange.
De fortæller ærligt og humoristisk om, hvordan de blev sejlere, forberedelserne til langturen og deres mange oplevelser i de godt tre år eventyret varede. De deler såvel glæder som bekymringer og sorger, afsavnet fra familien og Danmark og mødet med de fremmede kulturer med læseren.