Søgeresultater: 100

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.

I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.

I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Rejseskribenten Rejser Til... Wien er den første bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie, og den første af i alt fire bøger om Wien. Rejseskribenten forsøger i denne bog at vise, at Wien er mere end Sachertorte, Wienerschnitzler på størrelse med et lokumsbræt, Wienervals, klassisk musik, arkitektur, kejsere, slotte, klassiske kaffehuse samt bevise, at der ikke er hold i Bertold Brechts udtalelse om, at Wien 'bare' er en by, der er bygget op omkring nogle kaffehuse eller at Wien først bliver smuk, når mørket falder på, sådan som komponisten Robert Stolz engang påstod. Bogen indeholder, som de øvrige fra Rejseskribentens hånd, også en række ukendte historier og anekdoter, der fortælles med et glimt i øjet og et smil på læben, også selv, når historierne kan få en tåre frem i øjnene eller få hårene til at rejse sig på armene af læseren ... Bogen indeholder desuden et kapitel om kurbyen Baden bei Wien, som nemt kan nås i løbet af en times tid med Lokalbanen fra centrum af Wien. En by som egner sig til en heldags udflugt eller flugt fra Wiens hektiske turistmylder.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

Rejs med Ole Steen Hansen til Vietnam og lær om landets historie, kultur, landskab, klima og økonomi. En række lokale vietnamesere fortæller om deres liv, mens forfatteren supplerer med faktaoplysninger. Bogen henvender sig til børn i alderen 11-14 år og kan både bruges som højtlæsning og som læs-selv bog.
Ole Steen Hansen (f. 1957) har siden 1986 udgivet mere end 100 bøger, og i sit forfatterskab beskæftiger han sig især med militærhistorie, fly og asiatisk kultur. I 2019 blev han tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris med begrundelsen: "Ole Steen Hansen leverer fortællinger på et solidt, fagligt grundlag, der kobler det store overblik med myriader af detaljer". Udover at være fagbogsforfatter står Ole Steen Hansen også bag adskillige oversættelser.

Vidste du, at du kan rejse med verdens længste ubrudte togstrækning, som er den fra  Moskva til Vladivostok. Strækningen er over 9200 kilometer lang. Uden stop tager den  6 dage og 22 minutter og prisen er blot cirka det der svarer til cirka 1700 danske kroner. Vidste du også, at der ofte er 30 - 40 procent rabat på at vælge den øverste køje i en kupe ? At jernbanetransport i Rusland generelt er meget velfungerende og billigt? Også hvis du ikke er russer og derfor ikke kan få rabatter som studerende eller pensionist. Vidste du, at Rusland er et oplagt rejsemål, uanset hvilken type ferie du foretrækker? Bogen “På togrejse i Rusland” er, hvad du skal bruge for at få en vellykket, billig og miljøvenlig ferie. Vi har opstillet fire forskellige rundrejser i landet og giver ideer til forskellige ferieformer. Du får kendskab til, hvordan du nemmest og billigst kommer frem, og hvad du skal, så du kan sammensætte præcis den rejse, som passer til dine forventninger og ønsker.

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere.

"Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre" handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.

Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13-16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.
Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Vil du vide, hvad der gemmer sig under jorden? Tør du læse om farlige miner, magiske grotter og den mørke verden under vores fødder? Kom med på en spændende rejse til Jordens underjordiske steder! “Jordens underjordiske steder” er en del af WOW-serien, der henvender sig til alle nysgerrige børn i alderen 8-12 år. WOW-serien består af en række børnebøger med sjove facts, flotte illustrationer og masser af vild viden om vores verden. “Jordens underjordiske steder” er skrevet af Jens Hansegård

Med ”Ved jorden at blive” vender forfatteren, den tidligere leder af Viborg Museum, Henning Ringgaard Lauridsen, tilbage til den vestjyske muld, som han selv er formet af, og forsøger med egne ord at ”skildre mine formødres og forfædres liv i et bredere perspektiv” og ”forene slægtsfortællingen med fortællingen om forandringerne, der skete i de vestjyske sogne, såvel som i det øvrige Danmark”. Ringgaard Lauridsen beskriver sin slægt gennem otte generationer og skaber en fin vekselvirkning mellem den lille personlige fortælling og det regionale, nationale og endda internationale univers. Fra 4 x tipoldefaren, der blev født lige efter svenskekrigene og som fæstebonde hverken valgte sit erhverv, sin gård eller sin kone selv. Over de næste slægtleds gradvise frigørelse med landboreformer og (minimal) skolegang, men samtidig kamp mod følgerne af den økonomiske krise efter Englandskrige og statsbankerot. Videre over 1800-tallets folkelige opvågnen med både religiøse og politiske vækkelser, sideløbende med en industrialisering og en teknologisk udvikling, som i den grad satte sit præg – også på Vestjylland.

Bornholmeren Dennis Gade Kofod fortæller levende og insiterende om røgede sild, rundkirker, Krølle Bølle og Hammershus. Men også om rigtige elverfolk, og dem der kan se dem. Og om en borgmester med fødderne i vandkanten, veje og steder med mærkelige navne, tidligere tiders kæmpe fiskerihavne, samt mystiske og dragende skove og landskaber. Han fortæller om det, og meget, meget mere.

UDSPRING I EVIGHEDEN er fortællingen om forfatterens første jordomrejse i 1999, der bragte ham og en god ven gennem det uendelige blå Stillehav og dets små øer og til højlandet i Andesbjergene. Det er beretningen om papegøjefisk og penisfutteraler på vilde, mystiske Vanuatu og om voldsomme spring fra 30 meter høje bambustårne med lianer om benene. Vi kommer også til paradisiske øer med hvide strande og giftige søslanger. Vi krydser datolinjen og er til fest med polynesere på Cook Islands. Via Tahiti går det til Sydamerikas kolde højslette og mødet med gamle kulturer og deres imponerende efterladenskaber. Langs Titicacasøen går det med jernbane går det op til mytiske Machu Picchu og inkaernes hovedstad, Cuzco. Det er beretningen om en moderne opdagelsesrejse på tærsklen mellem to årtusinder og om mødet med mennesker, der på tværs af kulturer har så meget til fælles. Og så er det en personlig historie om en rejsende, der finder sin plads i verden.

Man skal ikke læse mange sider i de islandske sagaer, før man støder på de første tilnavne - Grim Loddenkind, Dræber-Glum, Ketil Flad-næse eller Torsten Torskebider. Navnene kan være hædersnavne som Knud den Store eller nedsættende som Tore Hund. Mange er humoristiske som Halbjørn Halvtrold, mens andre er mere faktuelle som Bjarke den Norske eller Snorre Gode. Ikke alle navne er dog lige gennemskuelige. Dette råder denne bog bod på. Tilnavne i den islandske oldlitteratur, er en samling af omkr. 2300 tilnavne, som er ordnet alfabetisk og nem at finde rundt i. Ved hvert navn angiver Finnur Jónsson kilden til navnet, betydningen af det og hvornår bæreren af det pågældende navn levede.