Søgeresultater: 7

Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne. Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag. Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede. Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. "Stemmer fra Grønland" giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.