Søgeresultater: 518

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.

På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.

Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.

Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

"Vi har slået os ned på en træbænk over for skolen sammen med Ira Garmasá på 16 år. Hun går i skolens 10. klasse, men er samtidig dojárka i sin fritid.
Dojárka betyder malkepige. Det var i gamle dage under sovjetstyret en hæderstitel ligesom traktorfører eller traktorist. Den dojárka, der malkede flest køer i løbet af en arbejdsdag, kunne blive udnævnt til mønster-arbejder. Man blev belønnet med en lille rød fane og omtale i lokalavisen. De tider er forbi."

Meget ændrede sig i Hviderusland, da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Både skrevne og uskrevne regler skulle genovervejes i al hast. Gennem samtaler med hviderussiske unge fortæller bogen om hverdagen i Hviderusland, efter Sovjetunionen blev opløst. Bogen fortæller også om landets historie, forholdet til religion og kunst, om mafiaens store magt og om de grusomme konsekvenser af ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, som ramte Hviderusland hårdt.


Bogen udkom første gang i 1996.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

En personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.

Jørn Stjerneklar er fotograf, kameramand og journalist. Han har arbejdet i mere end 80 lande - specielt i Afrika, hvor han har boet i tredive år. I "Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set" fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj bl.a. har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique Zimbabwe, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994.

Han fortæller også om sit første møde med Afrika, da han lander i Nairobi i 1980, og hvordan han og Helle Maj vælger at bo i Sydafrika og starter Mayday Press.

Indimellem er det en rystende fortælling, men den båret af forfatterens dybe kærlighed til Afrika og de mennesker, han møder på sin vej.

"Vi nåede Ejderen, og vandringen var forbi. Det var, som om vi havde læst en god bog til ende og dårligt kunne slippe den. Et resumé måtte til. Nogle til advarsel, andre – og forhåbentlig de fleste til glæde og efterprøvelse. Hærvejen er nok den vanskeligste og mest krævende vej at udrede for en nutidsturist. Den kan så let skuffe, og det må være rigtigt først og fremmest at klarlægge vejens bonitet."

Niels Fenger tager os med på en række øjenåbnende vandreture i Danmark, Sverige, Normandiet og Grønland. Den gamle hærvej, der strækker sig ned gennem Jylland, Skånelandets vidunderlige natur og Grønlands uendelige vidder er et par af de steder, vi får fortalt om. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Fotograf og skribent Karsten Bidstrup tager os med på to motorcykelrejser over 45.000 kilometer på kryds og tværs af det afrikanske kontinent. En rejse på motorcykel kan være et egotrip, men blandt formålene med Karsten Bidstrups rejser er en række ulønnede fotoreportager for nødhjælpsorganisationerne Red Barnet og Læger uden Grænser. Reportagerne bringer forfatteren og hans motorcykel ud i de fjerneste afkroge af det gigantiske kontinent, igennem uvejsomme ørkener, langs øde kyststrækninger og over den vilde savanne, før han når sit mål, Cape Town, i Sydafrika.

Det er Karsten Bidstrups egen store eventyrlyst, som lægger ruten gennem blandt andet Mauretanien, Mali, Ghana, Eritrea, Sudan, Kenya, Rwanda, Tanzania og Mozambique – og ikke mindst Mellemøsten undervejs mod Afrika. Han beskriver landene og de skæbner, han møder, blandt en broget skare af arabere, afrikanere, eventyrere og søndagsturister.

"Et andet Afrika" er en ekstraordinær rejseberetning fra en verdensdel, som de færreste danskere har et personligt kendskab til. Bogen er illustreret med forfatterens egne rejsebilleder. Karsten Bidstrup er en dansk fotograf og forfatter, der har rejst verden tynd med kameraet i hånden. Han har skrevet artikler til en lang række blade, har bidraget med fotografier til flere bøger og har selv skrevet to bøger.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.

I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.

I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

Rejs med Ole Steen Hansen til Vietnam og lær om landets historie, kultur, landskab, klima og økonomi. En række lokale vietnamesere fortæller om deres liv, mens forfatteren supplerer med faktaoplysninger. Bogen henvender sig til børn i alderen 11-14 år og kan både bruges som højtlæsning og som læs-selv bog.
Ole Steen Hansen (f. 1957) har siden 1986 udgivet mere end 100 bøger, og i sit forfatterskab beskæftiger han sig især med militærhistorie, fly og asiatisk kultur. I 2019 blev han tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris med begrundelsen: "Ole Steen Hansen leverer fortællinger på et solidt, fagligt grundlag, der kobler det store overblik med myriader af detaljer". Udover at være fagbogsforfatter står Ole Steen Hansen også bag adskillige oversættelser.

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere.

"Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre" handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.

Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13-16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.
Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen. To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot. Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting. Fra dagbogen: “Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”

En dokumentarisk roman om 1800-tallets store nordpolare ekspeditioner og de mennesker, der ofrede penge, kræfter og liv for at udforske Arktis.

Det unge ægtepar, telegrafist August Thornam og hans norske kone Anna, søger i 1878 lykken i det fjerne, ukendte Østsibirien. Herfra bliver de sammen med andre skandinaver involveret i samtidens farefulde, polare forskningsekspeditioner: Nordenskiölds svensk-russiske Vega-ekspedition, der vil gennemsejle Nordøstpassagen, men som forsvinder, den amerikanske Jeannette-ekspedition, der stævner ud for at lede efter Vega og Nordpolen, men som heller ikke vender tilbage og den danske Dijmphna-ekspedition, der forsøger at komme Jeannette til undsætning og samtidig håber at finde det nordpolare kontinent.
Bogen beretter også om ekspeditionernes finansielle bagmænd: den russiske ingeniør Alexander Sibiriakoff, Göteborg-købmanden Oscar Dickson, mediekongen James Gordon Bennett fra The New York Herald og den københavnske kaffegrosserer Augustin Gamél.

Mammutmanden er en fortælling om vovemod og umættelig eventyrlyst baseret på oplysninger fra samtidige breve, dagbøger, aviser, logbøger og telegrammer. Det er faktuel historiefortælling om opdagelsesrejser, handelsruter og dramaet omkring den første gennemsejling af Nordøstpassagen.

Rømøs historie er i høj grad præget af ydre omstændigheder og beslutninger truffet af overordnede instanser i fjerne byer. Europas krige og samhandel og magtstrukturerne i de omgivende lande har dannet grundlaget for det liv, der formede sig på øen. Alligevel har Rømøs beboere formået at skabe deres egen lille verden og deres egen kultur, som også har sendt sine impulser tilbage til verden udenfor.

H.E. Sørensen fortæller i denne bog om Rømøs historie fra middelalderen og frem til i dag. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.