Søgeresultater: 4

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

Grønland og grønlænderne har på grund af de ekstreme naturforhold udfordret både den europæiske forskning og den europæiske tilstedeværelse i Grønland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkår end i den øvrige del af verden, og forskningen krævede større ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men også langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfødte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrængen. I årene omkring det 20. århundredes begyndelse var overlevelse på lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte - hvad Grønland i stor stil gjorde. Grønland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhæver en række grønlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres værker om Grønland, haft den største betydning i og uden for Grønland, og rækken tæller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

Biografi i to bind. Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (1819-93) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet - og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land. Men det var også en livsform, han oplevede som skrøbelig og måske truet som følge af den europæiske påvirkning. Som embedsmand i landet og direktør for Kgl. Grønlandske Handel satte han sig som mål at gengive grønlænderne deres selvbestemmelse og bevare og styrke deres oprindelige kultur og samtidig give dem mulighed for at udvikle sig i en ny tid og åbne landet mod verden omkring dem. Biografien om Rink- udsendt i 200-året for hans fødsel - bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.