Søgeresultater: 78

Den unge, italienske jæger og konservator Luigi Maria d´Albertis, der på sin egen aparte måde elsker dyr, opera og magi, drømmer om – som den første – at komme i kontakt med de »ædle vilde« i Ny Guineas indre. I 1871, da denne beretning starter, hørte Ny Guinea til The Last Unknown, en af de sidste hvide pletter på verdenskortet. Hvad der gemmer sig af planter, dyr og mennesker bag sumpe, sletter, regnskove og høje bjerge, er kun gætterier. Trods mange forsøg er ingen fremmede endnu trængt ind i landet. Men Luigi vil ind! Læs om denne antihelts fem usædvanlige rejser, farefulde for ham – og ikke mindst for hans omgivelser. Hans uortodokse metoder gør det svært for andre at følge i hans fodspor. FLAMBOYANTEN blev Luigis kælenavn. Luigi var optaget af middelalderens store forfatter Dante og var selv en forsinket sen-gotisk figur, en flammende ildsjæl og uberegnelig fakkelholder, der for enhver pris ville bringe lys over et af Jordens sidste ukendte områder. Han flamberede sine medrejsende og var et menneske, hans modstandere nemt brændte sig på. Samtidig var han – i hvert fald i de ”raske” perioder – flamboyant i betydningen farvestrålende, prangende, ikke mindst når han – med pyton, kænguru og polynesisk tjener – veloplagt førte sig frem i datidens storbyer. Beretningen bygger dels på Luigis egne dagbøger, dels på aviser og samtidige beretninger fra kolleger, medrejsende og andre, han traf på sin vej. Søren Koustrups egne rejser i Ny Guinea har naturligvis også i høj grad inspireret.

Bogen handler om Thorkild Hansens rejse til arktisk Canada i 1964, hvor han sammen med Peter Seeberg søgte og fandt Jens Munks havn fra den skæbnesvangre vinter 1620.

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket, stort set ukortlagt og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav.

Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke sin samtid og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer inspireret til historiefortælling. Bering og Spangsberg er ikke glemt i dag.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

En historie om barske søfolk, storme, forlis og straf og umenneskelige lidelser. Der var 154 mand ombord, da Oldenborg i 1672 sejlede fra København. Da skibet vender tilbage til Danmark i 1675, har kun 25 overlevet turen. I denne bog i serien "ABC lette fagbøger" for 9-12 årige fortæller Nils Hartmann om skibsdrengen Jørgen, der skal hjælpe skibslægen Cortemünde ombord på sejlskibet Oldenborg. De skal sejle til Java, hvor de skal købe sukker og krydderier. Historien bygger på den dagbog, som skibslægen Cortemünde førte på den dramatiske rejse. Undervejs er der tegninger af Rasmus Jensen. Fin fortælling om den barske tur med sejlskib til Java og tilbage igen. Rasmus Jensens tegninger viser fint de vanskeligheder, de havde undervejs. (Uddrag af lektørudtalelse).

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

I 1902 drog journalisten Ludvig Mylius-Erichsen smmen med Knud Rasmussen, kunstmaleren Harald Molke og lægen Alfred Bertelsen af sted på Den danske literære Grønlands-Ekspedition. De ville skrive kritisk om forholdene og køre med hundeslæde op til polareskimoerne for at samle sagn og myter.

Spor over isen tegner fascinerende portrætter af deltagerne på deres færd gennem kulde og sult, venskab og had, længsel og offervilje.

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850 Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945 Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

Peter Freuchen; Danmarks store opdagelsesrejsende og polarforsker. Fabulerende, vilde historier, barske naturoplevelser og en umættelig eventyrlyst fylder hans erindringer og tegner portrættet af et unikt menneske med en høj moral. Men også en impulsiv og fri fugl, der af mange betegnes som en naiv mand med et stort hjerte. Hans optegnelser fra utallige ekspeditioner og hans store samfundsmæssige engagement gør hans erindringer til et helt særligt blik ind i en svunden tid.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion. Samhørende med 2. del: Fremdeles Frimodig

Polarforsker Peter Freuchen fortæller her fabulerende, men autentisk, historier fra sit liv som ekspeditionsrejsende i især de barske arktiske egne. Hans kærlighed til de dengang såkaldt primitive folkeslag gennemsyrer fortællingerne, der er rige på både hårdføre naturoplevelser og ren overlevelse.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion. Samhørende med "Min grønlandske Ungdom"