Søgeresultater: 93

"Grønland - mine Længslers Land" er en ung kvindes fortælling om sit ophold på Grønland, om mødet med den nye kultur og skabelsen af de mange nye venskaber, som sådan en rejse fører med sig. Som kun 21-årig får vores rejsende en unik mulighed for at tage med på en rejse til Grønland - og uden at tænke nærmere over det, takker hun ja, og så går turen mod det kolde nord.

Aage Bistrup (1884-1954) var en dansk forfatter, der primært var kendt for sit arbejde på Grønland og for den passionerede indsats, han gjorde for at fremme forholdene for den grønlandske befolkning. Bistrups bøger tager derfor som regel udgangspunkt i Grønland og landets befolkning.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

Palle Kochs Der skal være så smukt i Grønland ...  udkom første gang i 1968 og er en journalistisk bog, der beskriver, hvordan forfatteren oplevede datidens Grønland i en tid, hvor meget var undervejs.

Palle Koch skrev i 40 år for Dagbladet Informations og fungerede som avisens Grønlandsmedarbejder.

Per Kirkeby (1938-2018) er uden tvivl Danmarks sin generations bedste bud på en verdenskunstner. Hans billedkunstneriske produktion var overvældende af omfang såvel inden for maleri, skulptur, grafik som inden for andre medier. Per Kirkeby var også ophavsmand til et stort forfatterskab, der omfatter mere end 80 udgivelser: digtsamlinger, romaner, essays og andre prosabøger.

I Grønlandstekster valgte han at skrive sit livs historie gennem et særligt, men vigtigt hjørne af sin tilværelse, nemlig de mange rejser og ekspeditioner til Grønland. Per Kirkeby kom første gang til Grønland i 1958 som geologistuderende, og siden var han af sted mindst tolv gange.

Bogen er illustreret med to træsnit og ti raderinger. De giver sammen med teksten et godt indtryk af, hvor betydningsfulde hans oplevelser på Grønland var for det kunstneriske værk. Man kan sige, at han blev til som kunstner på de tidlige ekspeditioner. Kirkebys bog udkom oprindeligt i 2013.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne. Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag. Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

Bogen dækker hele Grønland, med Nuuk, Diskobugten, Sydgrønland, Midvestgrønland, Nordvestgrønland og Østgrønland. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Grønland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, natur og geografi, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.