Søgeresultater: 194

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. Kampen om magten udspillede sig på mange niveauer i middelalderens København. Fra interne kampe mellem byens utilfredse borgere og byherren til de nordtyske handelsbyer, hansestæderne, der med trusler, belejringer og krig forsøgte at holde byen i skak. Alligevel udviklede København sig til Skandinaviens største by og rigets hovedstad i begyndelsen af 1400-tallet. Men byen skiftede ofte hænder og ejer, når biskopper og konger kæmpede om magt, indflydelse og formue. Udviklingen kulminerede med reformationen i 1536, hvor protestanterne væltede den katolske kirke, og kong Christian 3. smedede politiske alliancer. Byens historie handler også om de små og nære kampe. Om indbyggernes kamp for at holde sult, pest og skærsild på afstand. Og om deres kamp for mad, magelighed og retfærdighed. Fortællingen om de store og de små kampe i København ses gennem de seneste årtiers arkæologiske opdagelser. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.

Hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Hvad fortæller kortene om os selv?Verdenskort handler om kortenes utrolige historie. Thomas Reinertsen Berg tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth i en fascinerende beretning om videnskab og verdensbilleder, om kunst og teknologi, om magt og ambitioner, om praktiske behov og fjerne drømme om det fremmede.

Undervejs møder vi visionære geografer og heroiske opdagelsesrejsende sammen med korthistoriens ukendte helte. Historien om Norge og det øvrige Norden danner en rød tråd gennem bogen, og et fantastisk billedmateriale giver læseren mulighed for at fordybe sig i både den nordiske og den internationale korthistorie.

Verdenskort vandt Brageprisen for bedste norske fagbog i 2017.

Bogen er rigt illustreret.

Thomas Reinertsen Berg (f. 1971) er journalist og forfatter. han har skrevet om kultur og videnskab for adskillige norske aviser.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.

Genudgivelse af bogen fra 1972. I sin kendte slentrende stil fører forfatteren sine læsere gennem Nordsjælland. En "lystvandring" kalder forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) selv turen gennem det Nordsjælland, som har været rammen om en lykkelig barndom, også for mange københavnere. En uhøjtidelig bog med kulturhistorie og barndomserindringer i en charmerende blanding.

"Gammel brug og gammel brøde" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der. Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Fra agermuld til hedesand" er en del af Jeppe Aakjærs serie: "Studier fra Hjemstavnen", hvor han fremstiller den jyske hedes historie og forandring. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. Han opfattede hedelandskabet som det oprindelige landskab i Danmark, at fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, der ikke kun ville forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.

I "Hedevandringer" tager Jeppe Aakjær os med på tur på den jyske hede. Vi begynder i Viborg og bevæger os ud derfra, og vi bliver introduceret for både natur, beboere og gamle historier om blandt andet tatere og røvere og hvem der nu ellers har levet deres liv på heden. Bogen er oprindeligt udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i 1909, og skal i høj grad ses som et indlæg i debatten om, hvordan dette ældgamle landskab skulle forvaltes. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I denne bog fra 1987 giver journalist og Mellemøsten-ekspert Jens Nauntofte et spændende indblik i Libyens stormfulde historie som den så ud mere end tyve år inden Kaddafi blev sat af magten. Det er en historie om et fattigt ørkenland, der pludselig tiltrak sig verdens opmærksomhed, da man i 1952 fandt olie under landets enorme ørken. I ord og billeder skildrer Nauntofte de mange omvæltninger, landet har været igennem sidenhen, og stiller blandt andet skarpt på den revolution, der førte til Kaddafis rædselsregime. Siden 1961 har Jens Nauntofte arbejdet som korrespondent og journalist med speciale i Mellemøsten for Dagbladet Information og Danmarks Radio. I 1971 skrev han første bog i en lang serie af bøger om de forskellige kriser og politiske forhold, som han var vidne til under sine udstationeringer til verdens brændpunkter. Siden da er det blevet til 14 bøger om blandt andet Israel, Mellemøsten, Vietnam, USA og Tyskland.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. En dramatisk rensdyrjagt ved Fuglebakken, oversvømmede stenalderbopladser ved kysten, prægtige ofringer og jernaldergårdliv i Vigerslev. Sporene efter forhistorisk liv ved København er ikke slettet. Snarere tværtimod. Der er masser af levn fra det område, hvor indbyggere senere slog sig ned og grundlagde København. Der er grave fra bronzealderen, og under byens tykke opfyldslag er der rester af bosættelser. På den måde er fortællingen om de 13.000 år før København fuld af kulturer og liv. Og det er samtidig historien om naturens kræfter og menneskers markante aftryk i landskabet. Arkæologer jager forhistorien, som jægere for mange tusinde år siden jagede flokke af rensdyr. Geofysik, jordkemi og dna har hjulpet arkæologerne i de senere årtier og givet nye resultater og ny indsigt. Derfor er der nu en 13.000 år lang og samlet fortælling om det område, der senere udviklede sig til storbyen København. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850 Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945 Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

Thomas Harder Intro - Mit Rom Mogens Nykjær Skt. Peter - Foran porten til Peterskirken Jesper Storgaard Fontænerne - Et lykkeligt ægteskab mellem vand og sten Maria Fabricius Hansen Genbrug - Antikkens efterliv i middelalderen Karl Aage Rasmussen Afveje - Det ukendte Rom Steen Bo Frandsen Fascismen - Tilnærmelser til et tredje Rom Alfredo Tesio Muren - Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkere Mogens Nykjær Maleren - En dag med Caravaggio Nils Schou Trastevere - Livet ved floden Thomas Harder Kirken - Pavens by Gert Sørensen Gerningssteder - Roms politiske mord Peter Mandahl Hansen Arkitekturen - Roms moderne bygningsværker Karen Slej Forum - Magtens centrum og bolig

Over skyerne er luften iskold, og der er kun én vej: Op ad klippevæggen med det yderste af neglene. Op på allerøverste tinde som den første, den mest dristige eller den, der kan bringe ny viden om planter, is og atmosfære med sig hjem. Sådan har britiske gentlemen, tyske nationalister og schweiziske guider tænkt gennem århundreder. Bjergbestigning i Alperne fortæller om det videbegær og vovemod, der drev dem mod toppen, og de prøvelser, de stod igennem. Bogen gennemgår en række højdepunkter i erobringen af Europas mest berømte bjergkæde, fra den første bestigning af Mont Blanc i 1786 til overvindelsen af Alpernes sidste store udfordring, Eigers nordside, i 1938. I samme periode blev enevældige konger omstyrtet, og hverdagslivet revolutioneret af industrialisering og oplysningstid. Det ændrede vores opfattelse af naturen og bjergene, og det satte gang i en spirende turisme, der gjorde det muligt at undslippe civilisationen for en stund. Med små skridt forandrede nogle få, epokegørende klatrepionerer bjergbestigning fra at være et videnskabeligt erobringstogt til at være en lystbetonet sport.