Søgeresultater: 44

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

En af de mest berømte Grønlandsfarere er Peter Freuchen. Med det viltre skæg og det lange hår, minder han mest af alt om en polarhippie. I vinteren 1923 ligger Peter Freuchen fanget under en hundeslæde. Det er 50 graders kulde. Selv om han er stærk som en bjørn, må han kæmpe for livet. Målgruppe: Børn i alderen 8-12 år Bibliotekerne skrev (DBC): "En meget velskrevet bog, hvor den gode historie om eventyreren bliver levende. Illustrationerne er farvelagte tegninger, der gør bogen meget imødekommende og understøtter historien rigtig godt".

Ejnar Mikkelsen er en af de store danske grønlandsrejsende, og der er aldrig lavet en biografi om ham. Gyldendal har udgivet hans egne bøger, og nu er tiden kommet til at sætte Ejnar Mikkelsen ind i en større sammenhæng.

Af de gamle grønlandsforskere er Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen de to, der har haft størst betydning for forholdet mellem Grønland og Danmark – men på hver deres måde – Mikkelsens måske den største, hvis det hele skal gøres op.

Om nogen blev Ejnar Mikkelsen manden på Grønlands østkyst. Han var med fra den første korttegning af den ukendte kyst, han mødte befolkningen i deres helt oprindelige kultur, han overlevede mirakuløst tre år i Nordøstgrønland sammen med Iver Iversen. Det gjorde ham verdensberømt.

Så kom en række år, hvor han især arbejdede som journalist. Han var i Karelen under Vinterkrigen, han skrev fra de baltiske lande og fra konflikten i Ruhr-distriktet, og han skrev fra Mexico og fra Argentina.

Mesterstykket var grundlæggelsen af Scoresbysund, der fik afgørende betydning ved forhandlingerne i Haag, hvor hele Grønland blev dansk. Så blev han hvalfanger og ekspeditionsleder, inden han som den første fik stillingen som inspektør for Østgrønland.

Under krigen måtte han flygte til Sverige. Han blev hentet videre til USA, hvor han sammen med diplomaten Henrik Kauffmann arbejdede på af sikre Grønland som en del af Danmark og især som en del af den vestlige verden.

Dermed kom han også til at arbejde for en udvikling, der på en og samme gang sikrede den østgrønlandske befolknings fortsatte eksistens og samtidig fjernede dem fra deres oprindelige kultur.

Det er således ikke en snæver biografisk bog, forfatteren har skrevet. Den ser det biografiske i en større historisk og politisk sammenhæng med offentligheden som en del af udviklingen. Den er ydermere skrevet medrivende og rigt illustreret med aldrig tidligere publicerede privatbilleder.

.

"Gennem den hvide ørken" er J.P. Kocks egen fortælling om den lange og farlige rejse, han og tre andre mænd foretog over den grønlandske indlandsis i 1912-13. Aldrig før var en sådan ekspedition forsøgt på den ugæstfrie og iskolde ø, hvor de rejsende ofte frygtede for deres liv.

Erik B. Jørgensen er en tough fyr. Garder, Siriusmand og jægersoldat. Der er ikke meget der kan slå benene væk under ham. Sammen med sin makker fra Siriuspatruljen, Jesper Ganc-Petersen, kaster han sig ud på en ekspedition. Fra Thule/Qaanaaq vil de krydse tværs over indlandsisen med ski og drage (kite). Fra indlandsisen rundt om Pearyland og tilbage til Thule ved at følge Grønlands nordlige kyststrækning. Det er en strækning på 3500 km, som skal tilbagelægges i løbet af fire måneder.

Kun Knud Rasmussens og hans 1. Thule-ekspedition har gået denne tur. Erik og Jesper vil i Knud Rasmussens skispor, og selvom de begge har stor erfaring med grønlandsekspeditioner og flere gange har krydset indlandsisen, så er der ingen tvivl om, at dette bliver den mest krævende ekspedition, de nogen sinde har været på. Med temperaturer ned til minus 40 grader og hård vind foregår den i et klima som kun de færreste kan bevæge sig i og der er konstant udfordringer som storis, isbjørne, tøbrud, storme og kraftigt snefald.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Anden Thule-ekspedition er den hårdeste og mest omkostningskrævende af Knud Rasmussens togter og spækket med elementær spænding og dramatik.

Knud Michelsen skildrer ekspeditionens baggrund og forhistorie, dens forløb og dens konsekvenser, som endte med en dyb konflikt mellem Knud Rasmussen og geologen Lauge Koch. Og han søger på grundlag af såvel kendt som hidtil ukendt materiale at besvare de spørgsmål og opklare de gåder, som fortsat diskuteres, og som har gjort ekspeditionen til "en værkende tand". Bogen er flot illustreret med fotos og kort.

15 mand under italieneren Umbert Nobiles kommando er undervejs til Nordpolen i et luftskib i året 1928. Luftskibet forulykker. Kurven med ni mand havner i sne og is. Den ene bliver dræbt på stedet. Resten af skibet med syv mand driver mod øst og er aldrig siden fundet. Men hvad med de otte havarerede mænd?

"Åndeløse af spænding løber vi opover for at få den sidste gåde løst og undersøger omhyggeligt alle huller og fordybninger i varden, hvor en beretning kunne være nedlagt.

Vi er sikre på, at vi må finde noget, at vor undersøgelse af stedet strækker sig over en hel time. Hele den måde hvorpå varden er bygget, og stedet, hvor den er lagt, siger os jo, at den må have været beregnet på en ekspeditionsmeddelelse. Et par sten er reven ud ud af dens ene sidevæg, og det kunne tyde på, at mennesker muligvis kunne have besøgt den. Men her er også spor af en ulv, og det kunne jo tænkes, at det var den, der havde leget med stenene."

"Min rejsedagbog" er Knud Rasmussens bog om hans første ekspedition i Grønland i 1912-13. Sammen med Peter Freuchen rejste Knud Rasmussen tværs over indlandsisen; dens hvide ørkener og storslåede natur og mennesker.

Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.

Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.

Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.