Søgeresultater: 38

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede."

"Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.

Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.

Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen.

"Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Den 22. december 1990 blev der holdt en folkeafstemning i Slovenien. Et stort flertal – 88% - gik ind for løsrivelse, og i juni 1991 erklærede Slovenien sig for en uafhængig stat. Centralregeringen i Beograd påstod, at det stred mod den jugoslaviske forfatning. De sendte derfor tropper ind i landet. Lufthavnen i Ljubljana blev bombet – det første regulære bombeangreb siden Anden Verdenskrig."

I løbet af 1990’erne skete der enorme omvæltninger i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Folk ønskede forandring og selvstændighed fra de gamle alliancer, og i Jugoslavien blev utilfredsheden og konflikten så voldsom, at det førte til borgerkrig. Bogen fortæller om de dramatiske begivenheder set fra Slovenien, der ønskede at forlade Jugoslavien og betalte en høj pris for det. Bogen beskriver også det slovenske samfund, kulturen, landskabet og befolkningen, så man lærer landet at kende i alle dets afskygninger.

"Slovenien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1999.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moldovas bønder er i dag frie, men fattige – i hvert fald i forhold til danske og andre bønder i Vesteuropa. Det ser man straks. På hovedvejen ved landsbyerne ser vi kvinder og børn, der sidder med en kurv æbler i håb om, at billister standser for at købe. Det er der ikke mange, som gør. At sidde en hel dag med en kurv æbler, kan umuligt være særlig indbringende."

Moldova er et af de fattigste lande i Europa, men til gengæld er landet rigt på kultur og mangfoldighed. Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse rundt i Moldova og præsenterer os for de forskellige befolkningsgrupper og religiøse mindretal. Vi kommer blandt andet med på en moldovisk skole, hvor alting foregår lidt anderledes end i Danmark, og vi ser, hvordan et moldovisk landbrug fungerer. Bogen udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i Moldovas samfund, kultur og historie.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

En gribende beretning om dagliglivet på verdens største losseplads og de mennesker og børn som lever der.

UNDER SAMME MÅNE er en rejseberetning fra klimaforandringernes forpost og et møde med den afrikanske virkelighed, hvor tørken truer befolkningen i den ene del af kontinentet, mens havet æder sig ind i byerne mod vest.

Danmark havde tre tropekolonier: Tranquebar i Indien, Guldkysten i Afrika og Dansk Vestindien i Caribien. Fortælling om tre børn, som lever i de tre gamle danske kolonier i dag. Historien hvordan danskerne fik kolonierne og udviklingen frem til de blev opgivet eller solgt. Let læst fotografisk billedbog, der giver en enkel indførsel i den danske kolonitid.

I "Sovjetistan" tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrottere. Her møder vi uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.

Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog. Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

En Islandsk pige fortæller om sit liv på Island, vikinger, vulkaner, geysere, fiskeri, skolegang - og historien om dengang Island var en dansk koloni, og i dag er et selvstændigt land. Letlæst fotografisk billedbog.