Søgeresultater: 1311

Aage Krarup Nielsens rejsedagbog fra 1932 giver os et unikt indblik i det nyfødte stalinistiske Sovjetunionens udformning, de ensomme bjerge i Kaukasus og Iran i mellemkrigstiden. Han møder alle mulige forskellige mennesker på sin vej fra Moskva til Persepolis og roder sig indimellem ud, hvor han næsten ikke kan bunde. Bogen tegner et billede af lynindustrialiseringen i Sovjetunionen og de mennesker, der led under den, og af de gamle traditioner og dybe livsglæde, der overlever selv det mest ekstreme regimeskift.

Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug. Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Diderik Tops journal om togtet fra København til Konstantinopel har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu udkommer den endelig i bogform. På togt til Konstantinopel fortæller den dramatiske historie om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner.

Hans Egede og Gertrud Rasch sejlede til Grønland i 1721 med deres fire børn. Skibet lagde til på Håbets ø ved mundingen af Godthåbsfjorden, og her boede de i de næste 7 år, hvorefter de flyttede ind i fjorden til det Godthåb, som nu hedder Nuuk, og som blev grundlagt i 1728 af Hans Egede. Hvem var disse to mennesker, og hvad var baggrunden for deres færd til Grønland? Hvilken betydning fik Hans Egede og ikke mindst de to følgende slægtled for Grønland og grønlænderne? I denne bog forsøger forfatteren at nuancere billedet af Hans Egede og hans nærmeste efterkommere ved at beskrive det arbejde, de udførte i Grønland, heriblandt at udvikle et grønlandsk skriftsprog.

Ude midt i havet højt mod nord ligger Færøerne. Det er 18 små øer. De er en del af Danmark. Læs mere om Færøerne her i bogen. Lettal: 15 Bogen tilhører serien Min første bog. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

I denne bog kan du læse om Grønland. Grønland er en del af det danske rige. Forholdet mellem Danmark og Grønland går tilbage til 1721, hvor Danmark gjorde landet til en koloni. Lix 24 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

Rejseskribenten rejser til... Wiens bydele er den anden bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie om Wien. Bogen handler om Wiens 23 bydele, som i Wien kaldes for Bezirke eller Hieb på wienerdialekt, samt om de mange kvarterer, som på wienerdialekt kaldes for Grätzl. 23 bydele med hver deres historie, som alligevel er flettet sammen på kryds og tværs. Bogen indeholder også seværdigheder, for hvad er en bog om 23 bydele uden at fortælle, hvad man kan opleve der. Bogen rummer, ikke mindst, de gode, de sørgelige, de hårrejsende samt de beretninger/historier, hvor man bagefter sidder med følelsen af... okay... det havde jeg så ikke lige troet... eller hvor man trækker lidt på smilebåndet... for ja, hvad er en rejsebog uden en røverhistorie eller to. Historier der gennem mange århundreder har skabt en helt unik hovedstad. En hovedstad der rummer mere end Stephansdom, Riesenrad, Apfelstrudl og Sachertorte.

Denne bog handler om Tysklands nordligste delstat Slesvig-Holsten. Mange danskere kører bare igennem den for at komme videre ned i Europa, de handler i de mange grænsebutikker eller besøger et af områdets julemarkeder. Delstaten har dog rigtig meget at byde på året rundt, og jeg brugte mange af mine fridage og ferier igennem 5 år på at udforske området. Resultatet er denne bog, der omhandler langt over 1000 små og store seværdigheder, begivenheder, byer og steder som legepladser, offentlige toiletter, butikker og overnatningssteder. Jeg har så vidt muligt skrevet både adresse, koordinater og hjemmeside ved hvert emne, ligesom jeg har illustreret bogen med cirka 200 af mine billeder fra området.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.

På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.

Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.

Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Jeg skal op er en fagbog om forskellige børn, der skal op i forskellige transportmidler eller op ad trapper. Men i rutsjebanen skal man ikke kun op – man skal også ned igen! Bogens fotografier understøtter teksten og skaber samtidig en god ramme for samtaler om forskellige transportmidler og oplevelser med og i disse. LET-tal: 9 Læseguider til dagtilbud, børnehaveklassen og dansk som andetsprog for de yngste elever. Læseguiderne kan hentes fra forlagets hjemmeside. Bogen har fast sætningsstruktur, og teksten består af to linjer på hver side. Bogen er egnet til den allerførste læseundervisning. På indersiden af omslaget (se foto) er ideer til, hvordan der med udgangspunkt i bogen, kan arbejdes med de fem kompetenceområder: -Sproglig opmærksomhed -Fonologisk opmærksomhed -Ordforråd -Forståelse -Automatisering Det er de fem kompetenceområder, som kendetegner den balancerede begynderundervisning i læsning.

"Vi har slået os ned på en træbænk over for skolen sammen med Ira Garmasá på 16 år. Hun går i skolens 10. klasse, men er samtidig dojárka i sin fritid.
Dojárka betyder malkepige. Det var i gamle dage under sovjetstyret en hæderstitel ligesom traktorfører eller traktorist. Den dojárka, der malkede flest køer i løbet af en arbejdsdag, kunne blive udnævnt til mønster-arbejder. Man blev belønnet med en lille rød fane og omtale i lokalavisen. De tider er forbi."

Meget ændrede sig i Hviderusland, da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Både skrevne og uskrevne regler skulle genovervejes i al hast. Gennem samtaler med hviderussiske unge fortæller bogen om hverdagen i Hviderusland, efter Sovjetunionen blev opløst. Bogen fortæller også om landets historie, forholdet til religion og kunst, om mafiaens store magt og om de grusomme konsekvenser af ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, som ramte Hviderusland hårdt.


Bogen udkom første gang i 1996.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.