Søgeresultater: 4

Igors æblehave er Bjørn Harvigs beretning om hans cykelrejse fra det sommerlyse Skandinavien og ud på Ruslands uendelige veje, hvor landevejsrøvere spøger og vodkaen er billig. En rejse ind i de forladte byer i Tjernobyls skygge og ud til Sortehavets bredder. Ind i Kaukasus’ vilde bjerge, hvor middelalderbyer, Kalashnikovs og arrige hunde byder velkommen. Og endelig en rejse ind i Irans menneskelige mangfoldighed og til smagen af sød te.

Kan gæstfriheden og Bjørns taknemmelighed over at møde fremmede venner overskygge de gribende indtryk af områder præget af krig, hungersnød og etniske udrensninger?

Dette er en bog om ubegrænset rejselyst, om evige venskaber og gribende personlige beretninger. Det er fortællingen om at tage af sted hjemmefra og lade rejsen forme sig, som den vil. Hvis man lader den.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

”Kaukasus og kildevand” fortæller om Bjørn Harvigs rejse til fods fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav. Bjørn er ikke nogen almindelig eventyrer, det handler ikke så meget om at komme fra A til B, men mere om hvilke mennesker, han møder på vejen. Bjørn er god til at tale med folk, og i bogen genfortæller han mange af de skæbner, han mødte på sin lange rejse.

Han fortæller om Ninel (Lenin stavet bagfra), som har 10 børn og som går tre km til den nærmeste sauna, for at få sig sit ugentlige bad. Han fortæller om drengen Nal, som drømmer om at blive fodboldstjerne. Om den smilende købmand, om tre russiske biologer, om hemmelige huler og honningbonden, og om hvordan Bjørn erfarer, at cigaretter er bedste middel til at passere militærposter fyldt med teenagesoldater og tanks.

I et af kapitlerne fortæller Bjørn hvordan han sammen med to lokale, Khazsrid og Sultan, besøger skole nr. 1. i Beslan i Nordossetien, hvor næsten 400 mennesker blev slået ihjel her i 2004 – primært børn. Det var det største terrorattentat på europæisk grund siden 2. Verdenskrig, men hvad skete der, og hvordan ser der ud i dag? De møder bl.a. en mand, som selv var til stede den dag, og han viser dem rundt og fortæller sideløbende historien om topterroristen og separatisten Shamil Basajev.

Det er en på mange måder både rørende, livsbekræftende og sine steder også meget morsom bog, som er rigt illustreret med Bjørn Harvigs egene fantastiske fotos fra turen.

"Bosnien I Blodet" er fortællingen om Bjørn Harvigs lange rejse til fods gennem Bosnien. Det er Harvigs filosofi, at alle har en historie at fortælle, hvis blot der er nogen, der giver sig tid til at lytte. Harvig begiver sig ud på sin langsomme rejse gennem for at finde ud af, hvilke drømme og hvilke forhåbninger folk har til fremtiden. Han søger mødet med almindelig mennesker, fremmede venner, som han plejer at sige, og møder dem hvor de er. Mens grumset lægger sig i kaffekoppen lytter Harvig til folks skæbnefortællinger, og selvom krigens skygger kigger frem, så søger han også de mere positive historier. Harvigs bog "Bosnien I Blodet" folder sig ud til en humoristisk, hjerteskærende, alvorlig og til tider dramatisk fortælling. Så hank op i rygsækken og kom med til Bosnien, et land i Europa som kun de færreste kender, og mød den gamle bokser som nu laver is, de umage tatoverede venner Haris og Boris som mod forældrenes vilje er blevet bedste venner og følg med når Harvigs venner med en økse i hånden jagter naboen rundt i haven.