Søgeresultater: 37

”Sydafrika – natur, miljø og mennesker” tager dig med til Sydafrika og fortæller om samspillet mellem mennesker og natur. Der er fokus på, at landet er rigt på guld, diamanter og kul, men at det samtidig er hjemsted for millioner af fattige mennesker. Sydafrika kæmper ikke længere mod apartheid, der skabte et land, hvor hudfarven var afgørende. Men selv om apartheid ikke har eksisteret siden 1994, er problemerne ikke løst. Det kan du også læse om i bogen.

Udviklingen i Grønland - Kalaallit Nunaat - gennem de sidste 2000 år - med hovedvægt lagt på de seneste årtier. Fotografisk billedbog. Letlæst 3.-8. klasse.

"Jeg havde ikke fornemmet landet i 25 år," sagde John Steinbeck, da han besluttede at tage sin primitive camper og pudlen Charley, og rejse rundt i USA for at tage temperaturen på landet og den amerikanske befolkning. Resultatet blev denne stærkt læseværdige rejsereportage, der giver et mangfoldigt indblik i USA omkring 1960.

"På rejse med Charley" skaffede Steinbeck en ny generation af læsere, både i USA og i Europa. Det blev den sidste bog Steinbeck udgav, før han fik tildelt Nobelprisen i litteratur i 1962.

John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

"Vi har slået os ned på en træbænk over for skolen sammen med Ira Garmasá på 16 år. Hun går i skolens 10. klasse, men er samtidig dojárka i sin fritid.
Dojárka betyder malkepige. Det var i gamle dage under sovjetstyret en hæderstitel ligesom traktorfører eller traktorist. Den dojárka, der malkede flest køer i løbet af en arbejdsdag, kunne blive udnævnt til mønster-arbejder. Man blev belønnet med en lille rød fane og omtale i lokalavisen. De tider er forbi."

Meget ændrede sig i Hviderusland, da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Både skrevne og uskrevne regler skulle genovervejes i al hast. Gennem samtaler med hviderussiske unge fortæller bogen om hverdagen i Hviderusland, efter Sovjetunionen blev opløst. Bogen fortæller også om landets historie, forholdet til religion og kunst, om mafiaens store magt og om de grusomme konsekvenser af ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, som ramte Hviderusland hårdt.


Bogen udkom første gang i 1996.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Erik Jensen tog til Den Iberiske Halvø for som kulturkorrespondent at skildre kulturen i Spanien. Gennem utallige rejser i landet skildres de store byer, maden, vinen, kulturen, fodbolden og tyrefægtningen med forfatterens fascination af og kærlighed til det spanske som brændstof for reportager, fortællinger, portrætter og interview. Kom med på besøg hos den kendte tyrefægter, mød nogle af landets mest anerkendte forfattere og musikere, drag tilbage til borgerkrigens slagmarker, tag med dybt ind i den ulmende selvstændighed i Baskerlandet og Catalonien og til det andalusiske hjerteland. Spanien Mañana er et forsøg på ud fra evig undren over og en lige så vedholdende kærlighed til Spanien at skildre landets udvikling og baggrunden for den. Bogen er bygget op som en vekslen mellem længere kapitler og korte skildringer af 12 spanske fænomener. Selv om der er masser af personlige anbefalinger, er det hverken en traditionel guidebog eller en politisk frontberetning. Det er fortællinger fra og en hyldest til et både traditionsrigt og moderne Spanien, der fortsat står over for enorme udfordringer.

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.

Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

Historie om børn i Dansk Vestindien i dag - efterkommere af danskernes slaver. Livet under slaveriet 16-1848 - og i dag i US Virgin Islands - USAs Jomfruøer - også kaldet American Paradise. Letlæst fotografisk billedbog.

"Den 22. december 1990 blev der holdt en folkeafstemning i Slovenien. Et stort flertal – 88% - gik ind for løsrivelse, og i juni 1991 erklærede Slovenien sig for en uafhængig stat. Centralregeringen i Beograd påstod, at det stred mod den jugoslaviske forfatning. De sendte derfor tropper ind i landet. Lufthavnen i Ljubljana blev bombet – det første regulære bombeangreb siden Anden Verdenskrig."

I løbet af 1990’erne skete der enorme omvæltninger i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Folk ønskede forandring og selvstændighed fra de gamle alliancer, og i Jugoslavien blev utilfredsheden og konflikten så voldsom, at det førte til borgerkrig. Bogen fortæller om de dramatiske begivenheder set fra Slovenien, der ønskede at forlade Jugoslavien og betalte en høj pris for det. Bogen beskriver også det slovenske samfund, kulturen, landskabet og befolkningen, så man lærer landet at kende i alle dets afskygninger.

"Slovenien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1999.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moldovas bønder er i dag frie, men fattige – i hvert fald i forhold til danske og andre bønder i Vesteuropa. Det ser man straks. På hovedvejen ved landsbyerne ser vi kvinder og børn, der sidder med en kurv æbler i håb om, at billister standser for at købe. Det er der ikke mange, som gør. At sidde en hel dag med en kurv æbler, kan umuligt være særlig indbringende."

Moldova er et af de fattigste lande i Europa, men til gengæld er landet rigt på kultur og mangfoldighed. Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse rundt i Moldova og præsenterer os for de forskellige befolkningsgrupper og religiøse mindretal. Vi kommer blandt andet med på en moldovisk skole, hvor alting foregår lidt anderledes end i Danmark, og vi ser, hvordan et moldovisk landbrug fungerer. Bogen udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i Moldovas samfund, kultur og historie.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede."

"Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.

Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.

Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen.

"Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Et ørige i Nordatlanten hvor naturen og kulturen er vævet sammen, og hvor tradition og modernitet lever sammen på smukkeste vis.
Over 22.000 privatbiler triller i dag rundt på de forblæste klippeøer, på et vejnet, der ikke fås bedre ret mange steder og med et finmasket net af tunneller der binder øerne sammen.
Fiskeindustrien udgør mere end 95 pct. af eksporten, men Færøerne er i dag meget mere end fiskeri, det er et rigt og nuanceret kultursamfund med en overvældende natur, hvis lige ikke findes andre steder i Norden.
Dagbladet Børsens tidligere chefredaktør, Jan Cortzen, har skrevet den rigt illustrerede bog. Han kalder selv sin bog "Vi der er færinger". For det er færingerne selv, der fører ordet i fortællingen om det samfund, de har bygget op.
I bogen samtaler Cortzen med samtlige nøglepersoner i det moderne færøske samfund. Især fiskeindustrien med laksen spiller selvsagt en dominerende rolle. Desuden er der øjeåbnende kapitler om turismen, om luftfart, olieindustri, om færøske iværksættere, om stærke færøske kvinder, om et rigt varieret kulturliv og om kirkelivet og ikke mindst om de politiske strømninger og partier, der – demokratisk – har præget den forandringsproces, som Færøerne har gennemlevet over de sidste 50 år.
Bogen er fornemt og rigt illustreret. Jan Cortzen (f. 1935) er uddannet journalist og var fra 1978-1996 chefredaktør på Børsen. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet biografier om Mærsk McKinney Møller og Godtfred Kirk Johansen. Jan Cortzen er far til grafisk designer og tv-vært, Ane Cortzen, og journalist og forfatter, Mads Brügger.

Indien er et land, som er blevet mishandlet af historien, men i fremtiden vil det blive en af de store spillere på den internationale scene, og alene af den grund er det vigtigt at lære landet nærmere at kende, hvilket denne bog kan medvirke til.