Søgeresultater: 24

Allerede under besættelsen var Danmark i den amerikanske efterretningstjenestes søgelys: Danmarks geografiske beliggenhed kunne nemt give landet stor strategisk betydning, når krigen var slut. Amerikanerne ønskede derfor at være til stede, når freden brød ud!

Historikeren Peer Henrik Hansen beretter i denne bog om det dansk-amerikanske samarbejde inden den kolde krig for alvor satte ind. Efterretningstjenester, agenter og hemmelige kontakter var en del af dagligdagen i 1940’ernes Danmark. Overgangen fra besættelse til frihed var besværlig – og det var den ny verdensorden også.

Frygten for at blive besat af Sovjetunionen førte i midten af 1940’erne til, at danske politikere, efterretningstjenester og modstandskredse plejede tætte kontakter med den amerikanske efterretningstjeneste, som kunne redde danskerne.

Da yankee’erne kom til Danmark bygger på Peer Henrik Hansens meget roste afhandling af samme navn. Bogen tilføjer nyt og hidtil uudforsket land til vor viden om besættelsestiden og årene lige efter.

Som statsmand, videnskabsmand, opfinder og Founding Father står Benjamin Franklin som en central figur i Amerika og i oplysningstiden. Selvbiografi en er Franklins absolutte mesterværk og betragtes i dag som en klassiker i Verdenslitteraturhistorien. Franklins selvbiografi blev egentlig skrevet til sønnen William og var ment som en guide til livet. Den er et livskraftigt vidnesbyrd om et unikt og begivenhedsrigt liv. Det er både fortællingen om en nations fødsel og en elementært spændende udviklingshistorie. I 1723, som 17-årig, stikker den unge Benjamin Franklin af hjemmefra. Han havner i Philadelphia – bogstaveligt talt uden en øre på lommen. Her grundlægger han sit bogtrykkeri og avisen Pennsylvania Gazette og opbygger sin formue. Han er en rig mand før han når de 30. Dette er fortællingen om hans utrættelige arbejde både i forretningslivet og i samfundets tjeneste som politiker og opfinder. Benjamin Franklin (1706-1790) selvlært journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat, revolutionsleder, universitetsgrundlægger, opfinder, Founding Father, bogtrykker, borgerretsforkæmper, statsmand, avisudgiver, biblioteksgrundlægger, brandværnsstifter, ambassadør, postmester, drageflyver, atlet, brevskriver, kemiker, humorist, filosof og Pennsylvanias præsident.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

Med "De Forenede Staters historie" giver Morten Pontoppidan et indblik i et af de mest berømte og berygtede landes historie og kultur. Det er historien om en nations fødsel, om opdagelsen, som skulle vise sig at blive en milepæl i den menneskelige historie og samtidig historien om en nation, der skulle vokse sig til at blive en af de mest magtfulde lande i hele verden.

Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.

Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USAs uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Når verdens mægtigste mand tiltræder sit embede, er det tradition, at han i en tale til det amerikanske folk udtrykker sine politiske visioner og sætter dagsordenen for de følgende fire år. Det er her Franklin D. Roosevelt under depressionen forsøger at imødegå finansiel panik med ordene: “Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv”, og det er her, John F. Kennedy opfordrer sine landsmæd til at gøre en ekstra indsats under den kolde krig med ordene: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land”. Denne bog samler alle den nyere tids tiltrædelsestaler og lægger dermed et unikt snit gennem Amerikas historie fra depressionen og frem og giver et indblik i, hvad der valgperiode for valgperiode har optaget befolkningen og den politiske scene.

USA har en side, som vi i årevis har overset - og amerikanernes fremtid bliver helt anderledes, end vi forestiller sig.

Sådan skriver landets mest brugte USA-ekspert Carl Pedersen om den progressive, rummelige, ikke-religiøse side af Amerika ... det, han kalder Det andet USA. Med sin personlige historie flettet ind fortæller Carl Pedersen om USA´s fortid og fremtid - og fremtiden tegner lys set med de fleste danskeres øjne, for de blødere værdier er ifølge Carl Pedersen i fremmarch i USA med den katastrofale krig i Irak som stenen, der har startet en lavine.

Carl Pedersen har tidligere udgivet Den sårbare nation og Den forkerte krig.

I juli 1962 fik præsident John F. Kennedy installeret et skjult optagesystem i Det Ovale Kontor og Kabinetsværelset i Det Hvide Hus. Hans motiver kender vi ikke, men han kan bl.a. have haft et ønske om at sikre sig dokumentation for sine præsidentielle beslutninger i en tid præget af modstrid­ende synspunkt­er, strategier og taktikker. Resultatet er et uvurderligt historisk materiale, der omfatter 256 timers optagelser. JFK blev præsident i USA på et tidspunkt, hvor kravet om borgerrettigheder nåede kogepunktet, og man frygtede en atomkrig. Stillet over for komplekse, nye problemstillinger, der krævede hurtig handling, holdt præsidenten intense samtaler og diskussioner med sine ministre og andre rådgivere.

USA´s krig i Irak har indtil nu kostet mere end 1.800 amerikanske soldater og mellem 20.000 og 100.000 irakiske civile livet. USA har desuden været i krig i Irak længere tid, end landet var involveret i Første Verdenskrig. I Den forkerte krig sætter dansk-amerikaneren Carl Pedersen USA´s involvering i Irak ind i en større historisk sammenhæng.

Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil skade USA´s nationale sikkerhedsinteresser.

Carl Pedersen er født op opvokset i Englewood, New Jersey, en forstad til New York, og har boet i Danmark, siden han som studerende kom hertil. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet RUC og Syddansk Universitet, men er nu lektor ved Københavns Universitet.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.