Søgeresultater: 72

Ellen Marsvin var en af renæssancens mest markante kvindeskikkelser. Efter hun havde begravet den anden af sine rige adelige ægtemand, kunne hun selv træde i karakter som storgodsejer, lensmand og bygherre. Da det lykkedes Ellen Marsvin at få sin datter Kirsten Munk gift med Christian IV, skulle man tro, at lykken var sikret. Desværre gik det langt fra som planlagt, og vi følger Ellen Marsvin og hendes datters kamp, da ægteskabet gik i opløsning.



Hans Gregersens biografi om Ellen Marsvin er ikke bare en spændende fortælling om en usædvanlig kvinde, men også et sjældent indblik i, hvordan livet så ud i renæssancen. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Hans Sølvhøj (1919-89) var i løbet af sit arbejdsliv programmedarbejder og senere generaldirektør i Danmarks Radio, kulturminister og hofmarskal. Erindringerne i Rødt på hvidt udkom oprindeligt 1989 på forlaget Gyldendal.

"Med denne bog vil jeg hverken forhåne mit land eller spytte i min rede. Jeg er dansk sønderjyde af fødsel og opvækst og har – også som undervisningsminister – været stærkt optaget af, at vi som danske må have et levende forhold til "det danske", dvs. vore fælles kulturelle erfaringer."

Uden på noget tidspunkt at forråde sin egen fædrelandskærlighed beskriver Bertel Haarder i "Den bløde kynisme" noget af det, han ser som mest problematisk i den danske selvopfattelse. Bundet i historiens kollektive traumer er der udviklet en folkesygdom, som Bertel Haarder kalder "den bløde kynisme", som består af en blanding mellem mindreværdskompleks og selvovervurdering. Den bløde kynisme kan bruges til at forklare nogle af de debatter og problemer, der herskede i Danmark i 1980‘erne og 1990‘erne: tendensen til at skyde skylden for alt ondt på EU samt en selvforherligelse, der får os til at se med onde øjne på nydanskere og indvandrere. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse. Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning. I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding. LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

MARGRETE 1. var Danmarks første kvindelige regent og en af middelalderens mest bemærkelses-værdige skikkelser.

Margrete 1. gjorde det, ingen kvinde før hende havde gjort, da hun overtog den danske trone efter sin far, Valdemar Atterdag og regerede landet i  37 år. Det lå ellers ikke i kortene. Det var nemlig meningen, at den lille kongedatter bare skulle føde nogle børn til sin norske mand, Kong Haakon.  Men hun endte med at regere over hele Norden,  da hun samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar unionen.

Men formelt var Margrete 1. aldrig dronning. Hun regerede først gennem sin søn og siden gennem  sin fostersøn, den senere Erik af Pommern. Margrete 1. var et helt særligt politisk talent, der fik magt gennem kløgt snarere end krig.

Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter

KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. Og den er fuld af storslået drama, politiske intriger og er ikke mindst en fortælling om udviklingen af det danske samfund. For med skiftende stormagter som nabo har Danmark gennem tiden måtte forholde sig til de evige europæiske konflikter, og kongernes beslutninger har derfor haft betydning for både Danmarks størrelse og nationale selvforståelse.

Den danske jurist, forlægger og forfatter Bo Bramsen fortæller gennem sine private dagbogsnotater om et mørkt kapitel i Danmarks historie, som han selv var vidne til. Bo Bramsen fortæller om sin egen oplevelse som et af de danske gidsler, der var interneret i Horserød i efteråret 1943. Med historikerens overblik fortæller han om begivenhederne, der førte op til interneringen, før han fortsætter sin egen historie om flugten til Sverige og arbejdet som rådgiver for den engelske befrielsesstyrke.

"En af de mest underholdende krigsbøger, jeg har læst." – Berlingske Tidende

"Bogen er blevet et stykke levende kulturhistorie og et yderst fint dokument over en lejr og dens skæbner. Sådan skriver en forfatter levende og inspireret. Sådan skal kulturhistorie gøres nærværende." – B.T.

"Der er kort sagt format over disse erindringer, som er skrevet med en åndens lethed og klarhed i fremstillingen, som er aldeles imponerende." – Weekendavisen Bo Bramsen (født 1912) er uddannet jurist og grundlægger af Politikens Forlag i 1946. I årene 1962-1966 var Bo Bramsen chefredaktør for Politiken, og han har i to omgange været formand for Den Danske Forlæggerforening. Bo Bramsen har udgivet bøger om vidt forskellige emner lige fra slægtshistorie til kunstindustri og kartografi.

Ditlev Tamm fortæller om Christian den Fjerdes to kanslere Christen Friis og Jakob Ulfeldt og den store betydning, de havde for den rolle, kongen spillede som landets øverste dommer og lovgiver. Bogen fortæller både om de to mænds baggrund og karakter og om rigets daværende tilstand og de love, der blev gennemført på deres tid. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Danmarks længst siddende statsminister i nyere tid gør status. Næsten to årtier efter sin dramatiske sortie lader nu 82-årige Poul Schlüter ordene flyde frit med skarpe og underfundige kommentarer til såvel sin egen tids som nutidens politiske landskab. Med afsæt i et væld af billeder og satiretegninger reflekterer Poul Schlüter over et langt liv i politik. Den tidligere regeringschef og konservative partileder fortæller om 1980’ernes højspændte politiske opgør, om de mange opslidende interne stridigheder i partiet og om Tamilsagen, der kostede hans regering livet. Men han fortæller også åbenhjertigt og ligefrem om den nagende tvivl som nybagt regeringschef, om den dybe sorg efter tabet af hustruen Lisbeth og om skuffelserne over nære partifællers svigt.