Søgeresultater: 14

I næsten fem år boede TV's korrespondent Simi Jan i nogle af verdens farligste lande, Pakistan og Afghanistan. Det blev ikke alene en intens kærlighedsaffære med de to nationer, men også en personlig rejse, hvor hun fandt sin egen snørklede historie og identitet midt i krigen. Simi Jan mødte hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fik tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og var hjemme hos en mor, der er parat til at miste sin søn i hellig krig. Hun oplevede arrangerede ægteskaber – mellem kristne – og drak te hos ”Talebans Godfather”, der trænede hellige krigere i Afghanistan i 1980’erne. Til te hos Taleban er Simi Jans personlige og stærke beretning om en evig søgen efter den anden side af historien. Om hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde grænseløs gæstfrihed fra fremmede, der lever midt i en anden virkelighed. Simi Jan er hædret med Berlingske Fonds Journalistpris 2012. Hun er modtager af Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2012 og blev i 2008 kåret som Årets TV-Talent.

John F. Kennedy nåede at blive en myte allerede før sin død. Vejen til hans – korte – præsidentembede bestod af en stærk karisma, gode lederevner og en for datiden helt ny fornemmelse for politisk kampagne. Regin Schmidt fortæller historien om den privilegerede overklassesøn af irske andengenerationsindvandrere, der blev et politisk ikon – endnu ikke overgået, siden riffelkugler endte hans liv i Dallas i november 1963, og verden et øjeblik stod stille.

Julius Bomholt, socialdemokratisk politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes helt store politiske skikkelser. Han var i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og blev i 1961 Danmarks første kulturminister. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt. Han voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev teolog. Vi følger ham fra højskoletiden over årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Vi møder ham som radiorådsformand under besættelsens svære år, to gange som formand for Folketinget og i knap ti år en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Bomholt lever sit liv mellem mange spændinger og gennemløber en udvikling fra ”ilter radikaler” over frustration til modenhed – fra ”Arbejderkultur” til ”Kulturen for Folket”. Til sidst hældes han ned ad brættet og må drage hjem til Digterhjemmet i Sønderho med mange planer, men kun et plagsomt år får han, før han dør i Sønderho i 1969.

Stort tobindsværk – og det første danske, rigt illustrerede værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.
Værket er rigt illustreret med samtidige kort og malerier samt med en række helt nye kort over lande og krigsskuepladser.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.” Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet. En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

DEN SPANSKE BORGERKRIG fortæller om det splittede spanske samfund op til krigen; om omverdenens indblanding samt naturligvis om krigens forløb med de største slag og fronter, Francos gradvise totale magtovertagelse, De Internationale Brigaders rolle og meget mere.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,
Josef Stalin eller Vladimir Putin?

Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at
blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv. Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust. Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden. Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

Stort tobindsværk – og det første danske, rigt illustrerede værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa.
Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed.
Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret.
Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.
En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib.
Værket er rigt illustreret med samtidige kort og malerier samt med en række helt nye kort over lande og krigsskuepladser.