Søgeresultater: 14

Nærværende bog er den anden af oprindeligt planlagte to om de amerikansk-israelske relationer fra tiden før Anden Verdenskrig til i dag, men på grund af emnets omfang planlægges der nu også et tredje bind. Denne bog dækker perioden fra 1977-2008 og analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og Israel over en periode på 31 år. I den periode har der siddet fem amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Carter, Reagan, George H.W. Bush, Clinton og George W. Bush. Bogen viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været problemfri og uden konflikter, men at de kriser, der har måttet være, trods alt har været forbigående, fordi den grundlæggende følelse af et kultur- og værdifællesskab og undertiden fælles strategiske interesser har vejet langt tungere. I løbet af de godt tre årtier har Mellemøsten gennemgået en markant udvikling. Det israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske forhold har ændret karakter fra fjendskab til en større grad af dialog i en periode, hvor USA's engagement og rolle som mægler og facilitator har vekslet. Nogle af præsidenterne har investeret en stor del af deres tid og energi på en løsning af konflikterne, mens man hos andre af forskellige årsager ikke har kunnet registrere den samme entusiasme. Der har været fredskonferencer i Camp David, i Madrid, i Wye River Plantation og i Annapolis. Der har været forhandlinger mellem israelere, egyptere, palæstinensere, jordanere og syrere så forskellige steder som i Ismailiya, Sarpsborg, Shepherdstown, Genève, Taba og Sharm el-Sheikh, men der har også været krige i Libanon, Irak og i Gazastriben og palæstinensiske intifadaer på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem som reaktion på forankringen af den israelske besættelse af områderne. Israelerne har desuden angrebet Iraks atomreaktor udenfor Bagdad mod USA's vilje og Syriens atomreaktor i landets østlige provins, Deir az-Zor, ligesom Iran contra-affæren og Pollard-affæren trak endog særdeles kraftige tråde til Israel. Der er indgået fredsaftaler mellem Israel og Egypten og mellem Israel og Jordan, men trods mange anstrengelser er der endnu ikke sluttet fred mellem Israel og palæstinenserne, mellem Israel og Syrien og mellem Israel og Libanon. Bogen bygger som det første bind, der dækker perioden fra 1933 til 1976, på omfattende studier af arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden.

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. 

Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.

Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. 

Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

Pueblo-indianerne har levet i Arizona og New Mexico i det nuværende USA i hundredvis af år. Hans Gregersen fortæller om indianerstammens traditionelle levevis, deres ritualer og historiske baggrund. Han fortæller om det katastrofale møde med spanierne, og hvordan indianernes land senere blev en del af USA. Bogen beskriver også stammens fremtid og de problemer, der truer den. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I maj 1942 cirkler piloter fra Japan og USA over Koralhavet nord for Australien. Begge sider prøver desperat at lokalisere modpartens hangarskibe. Amerikanerne har først heldet med sig, mens japanerne senere slår igen. For første gang i historien bliver et søslag udkæmpet, uden at skibene har kontakt med hinanden. Selvom styrkeprøven i Koralhavet ender næsten uafgjort, er opgøret en strategisk sejr for de allierede: Omsider bliver Solens Rige bremset. Japanerne presses tilbage mod hjemlandet, men efterlader sig et spor af død og lidelse. Og i sidste øjeblik er selve kapitulationen ved at blive saboteret af et kupforsøg fra en gruppe fanatiske officerer. Del 23 af EN VERDEN I KRIG følger den blodige kamp om Stillehavet. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"»We yanks and Danes are proud of Bill, and one of them am I.« Sådan lød det i et telegram fra den amerikanske præsident Truman til »Big Bill Knudsen«. Telegrammet blev læst op den 21. juni 1945, da hele Detroit hyldede deres berømte bysbarn. Anden Verdenskrig var slut, og Knudsen, der havde stået i spidsen for USA’s oprustningsprogram, høstede velfortjent hæder – ikke bare i Detroit men i hele USA. Hans bidrag til de allieredes sejr er blandt historikere formuleret som, at han personligt afkortede krigen med mange måneder og i kraft af sin organisering af den amerikanske krigsindustri medvirkede til, at tusindvis af menneskeliv blev sparet.

William Signius Knudsen kom i 1900, 20 år gammel, til USA med 18 dollars på lommen. Han startede som nitter. Få år senere var Knudsen leder af en fabrik for cykeldele i Buffalo. Som 43-årig var han efter en imponerende karriere hos Ford Motors blevet Henry Fords højre hånd. 54 år gammel blev han præsident for verdens største virksomhed, General Motors, et job, som han vinkede farvel til, da præsiden Roosevelt i 1940 kaldte ham til Washington for at indtræde som leder af Office of Production Management og medlem af National Defense Advisory Commission. Med en 7. klasses eksamen og absolut ingen erfaring inden for militær blev han desuden som den eneste dansker nogensinde også trestjernet amerikansk general.

Dette er overskrifterne. Bag dem udfolder sig en helt fantastisk historie om en næsten glemt dansker, der overgik selv den vildeste amerikanske drøm. Og hvis eneste minde i Danmark er en mindeplade på Østerbro.


Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019


**** Velskrevet ... Knudsens historie er virkelig fantastisk, og den gør læseren i godt humør. – Kristelig Dagblad

Gennemresearchet, har et utal af noter og er solidt skrevet – Weekendavisen

**** En bog man læser med stor fornøjelse. – Berlingske T.

****** En grundig bog, fuld af detaljer men letlæst alligevel. En bog hvor man kommer helt tæt på en af Danmarks allerstørste og med totalt uret glemte sønner. – danmarksbloggen.dk

Velskrevet og spændende ... man kan kun håbe, at Knudsens liv nu bliver mere kendt. – DBC Medier

et stort antal fodnoter, som giver mulighed for mange flere detaljer og uddybende kommentarer. I det hele taget går Lund i dybden med sin argumentation og med sine mange gode citater. – viaretro.dk

Martin Lund (f. 1963) er fotograf, journalist og tv-producer. Han har forsket i Knudsens liv i mere end 10 år, besøgt og interviewet Knudsens amerikanske efterkommere og været i stort set samtlige arkiver i USA, der gemmer på dokumenter om William S. Knudsen.

Om morgenen den 6. august 1945 udløser besætningen på flyet Enola Gay en atombombe over Hiroshima. Få minutter efter er den japanske provinsby forvandlet til et brændende helvede. Tre dage senere overgår den samme skæbne Nagasaki. Selv de forhærdede japanske generaler, som ellers var fast besluttede på, at landet skulle fortsætte kampen, er rystede over de ufattelige ødelæggelser. Og da kejseren selv også taler for overgivelse, vælger Japan at acceptere en betingelsesløs kapitulation. I sidste øjeblik er planen dog ved at blive forpurret af en gruppe unge officerer. Men kupforsøget afværges, og overgivelsen kan omsider underskrives. Del 10 af EN VERDEN I KRIG fortæller om de allieredes endelige sejr. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den amerikanske præsident har verdens vigtigste embede. Hvad han beslutter, har betydning for befolkningerne i alle verdens lande. Det kræver en stærk overbevisning og en urokkelig selvtillid at varetage dette magtfulde hverv, og efter fire år uforudsigelige år med Donald Trump i Det Hvide Hus er ingen længere i tvivl om vigtigheden af præsidentens personlighed. Men er Trump den første store joker på magtens absolutte tinde?

Historiker Rasmus Dahlberg og politolog Philip Chr. Ulrich giver i denne bog en indføring i amerikansk politik og historie med portrætterne af de første 44 mænd i Det Hvide Hus, fra George Washington til Donald Trump. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til Irakkrigen og 11. september.

Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, redigeret af historiker, ph.d. ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg og politolog og politiske kommentator Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Den 25. maj 2020 blev den sorte mand George Floyd dræbt under en brutal anholdelse i USA. Begivenheden førte til omfattende demonstrationer i hele verden mod politivold og racisme. Ved at læse denne bog kan du få indsigt i racismens historie i USA, og hvorfor det tager så lang tid for sorte og hvide at få lige rettigheder. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Politivold i USA er tilrettelagt med 1045 ord, lix 29.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.