Søgeresultater: 893

"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."

Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"Længe nok har mindreværdskomplekserne fra den 9. april levet i det danske folk, til skade for forsvar og folkestyre. Visselig gav begivenhedsforløbet den dag os ikke noget at være stolte af – bortset fra det personlige kampmod hos den danske soldat – men den fortsatte ensidige fremhævelse af de fejl, der blev begået i Danmark, kan skabe mistillid til egne evner. Derfor vil det være på sin plads at understrege, at fejl og svigtende effektivitet i forsvaret ikke er noget særkende for vort land. Den sammenligning som i det følgende er foretaget med begivenhederne i andre lande den 9. april, vil bevise det."

Den 9. april står som en sort dag i den kollektive danske bevidsthed. Der er mange holdninger til de valg, den danske regering traf den dag, og ikke alle bunder i fakta og et fuldt billede af den situation, landet stod i. Bjørn Svenssons bog "Mytedannelser omkring den 9. april 1940" sætter de skæbnesvangre begivenheder i et internationalt såvel som historisk perspektiv og giver os derved et nyt og mere oplyst billede af den tunge del af danmarkshistorien. Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk forfatter og debattør. Han var uddannet cand.polit. og var i en årrække redaktør ved avisen Dannevirke og leder af DR‘s Radio Syd. Bjørn Svensson er endvidere Ridder af Dannebrog.

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater - endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 - kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950´erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

Uffe Ellemann-Jensen er kaldt Danmarks "mr. Europe", men selv føler han sig først og fremmest som dansker. Han er flere år i træk blevet valgt til "årets dansker".

I "Din egen dag er kort" fortæller han om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.

Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93.

"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".

"Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat" er en bearbejdning af Lotte Hedeagers ph.d.-afhandling fra 1990, som har til formål at samle analysetraditionerne om den danske jernalder og give et samlet syn på samfundsudviklingen i perioden. Afhandlingen er baseret på grundige arkæologiske analyser, som videreføres for at beskrive jernalderens ideologi, ritualer, økonomi, samfundsorganisering, bebyggelse og sociale systemer.

Lotte Hedeager (f. 1948) er professor i arkæologi ved Oslo Universitet siden 1996. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 1978 og fik sin ph.d. ved Aarhus Universitet i 1990. Hun har skrevet en række bøger om arkæologi og historie med særligt fokus på jernalderen i Skandinavien.

"Klassesamarbejde og klassekamp" er en bog om vores egen historie. Den følger det danske samfund og den politiske, sociale og økonomiske udvikling fra 1940 til 1978.

Hans Erik Avlund Frandsen dykker i fire overordnede kapitler ned i besættelsestiden, den kolde krig, velfærdssamfundet og den voksende økonomiske krise i 1970’erne. Klasseinteresser, social og økonomisk ulighed og kampen mod undertrykkelsen i dens mange former er gennemgående temaer i bogen. Analysen af den kapitalistiske økonomi, statens rolle og Socialdemokratiets politik er ikke mindre relevante i dag end da bogen blev skrevet.

Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Gunnar Helweg-Larsen måtte i efteråret 1941 efter krav fra den tyske besættelsesmagt indstille enhver form for journalistisk arbejde. "Dr." Meissner, den tyske avisdiktator i Danmark, havde forlangt hans afgang med den motivering, at hans artikler piskede en stemning op i Danmark mod tyskerne. Det var den fineste kritik, en dansk journalist kunne forestille sig. I stedet begyndte Gunnar Helweg-Larsen at holde foredrag landet over, hvilket resulterede i, at tyskerne forsøgte at slå ham ihjel.



"Stormfulde døgn" består af nogle af Gunnar Helweg-Larsens bedste artikler fra 1937-1941. De er spændende læsning og minder om det mod og sammenhold, der trods alt prægede landet under besættelsen og den urolige tid, der førte op til den. Gunnar Helweg-Larsen (1887-1947) var en dansk journalist og chefredaktør, der i løbet af sin karriere skrev for blandt andet B.T. og De Ferslewske Blade. I 1936 blev Gunnar Helweg-Larsen chefredaktør for Kristeligt Dagblad.

Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo.”To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie.” – Kristeligt Dagblad”Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog.” – Berlingske Tidende”Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’.” – PolitikenKurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen ”Det danske imperium – Storhed og fald”.

I årene efter 2. verdenskrig blev der rejst over 2000 monumenter i Danmark for at markere krigen og besættelsestiden. Nogle mindesmærker er rejst over bestemte begivenheder eller for at mindes politifolk, søfolk, grænsegendarmer og ikke mindst de modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen.

Bogen "Krigens monumenter 1940-1945" fra 1999 indeholder beskrivelser af disse mange monumenter, der tilsammen fortæller historien om et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Samtidig diskuteres det i bogen, om alle disse monumenter fortsat skal bevares, i og med nogle er dårligt vedligeholdt. Hvor længe vil besættelsestiden og dens monumenter bevare sin enorme relevans for det danske folkesind? Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

Da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte et nyt, dystert kapitel af den nazistiske besættelse af Danmark. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, og værnemagtens øverstkommanderende i Danmark indledte en magtkamp, hvori deportationen af de danske jøder kom til at spille en afgørende rolle i Werner Bests forsøg på at bevare sin position i Danmark.

I "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45", der oprindeligt udkom i 1982, afdækker Bjørn Rosengreen tyskernes forsøg på at opretholde lov og orden, deres kamp mod den danske modstandsbevægelse og valget om, hvorvidt sabotage skulle bekæmpes ved at gå rettens vej eller via modterror og repressalier i form af henrettelser af danske modstandsfolk. Bjørn Rosengreen er en dansk forfatter, der bl.a. står bag bogen "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945" fra 1982.

"Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"

Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt. Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.

Det har i århundreder været af stor betydning for Danmarks eksistens som stat, at landet havde venner blandt de større magter omkring Østersøen og Bæltehavet. Siden 1762 har Danmark været allieret med eller under indflydelse af Rusland, Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien eller USA. Alt er blevet prøvet, også neutralitet, og der har vist sig fordele og ulemper ved alt. Både Danmark og større politiske alliancer har forandret sig siden 1762, men generelt for denne periode er, at Europas eksistens er genstand for strid mellem to magtgrupperinger. Denne bog er tiltænkt den almene politiske dannelse, der er en grundsten i vores demokratiske samfund. Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, oversætter og maler. Han skrev både skuespil, lyrik, romaner og historiebøger, først ved siden af hans arbejde som lærer og skoleinspektør, men efterfølgende som forfatter på fuld tid. Det er specielt hans mange fagbøger, der har været populære i deres tilgængelighed og grundighed, og han tildeltes bl.a. en faglitterær pris fra Dansk Forfatterforening.