Søgeresultater: 11

I 1943 er billedet på Østfronten vendt. I begyndelsen af felttoget tromlede tyske kampvogne al modstand ned på vej ind over de russiske stepper. Men nu har de slaviske "undermennesker" fået over taget og gjort det vidtstrakte land til et helvede for Hitlers invasionsstyrke. Knap 100.000 soldater må traske i krigsfangenskab efter slaget ved Stalingrad i begyndelsen af året. Og midt i juli tilføjer Den Røde Hær Værnemagten et afgørende nederlag efter en taktisk genistreg i historiens største panserslag. Også mange skandinaver i tysk tjeneste tager del i lidelserne på østfronten. Aksemagternes modgang reflekteres i vest, hvor de allierede går i land på Sicilien. Den stort anlagte invasion forløber glat, da tyskerne tror, landgangen skal ske et helt andet sted – først og fremmest takket være et udklædt lig med falske invasionsplaner.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

"Mens 2. verdenskrig rasede på de russiske stepper, i Afrika, og ikke mindst i luftrummet over Europa, udkæmpede tyske og russiske elitestyrker en bitter kamp i et isoleret nordligt hjørne af Europa. Her stod slaget om kontrol over den isfrie havneby Murmansk, hvor Sovjetunionen modtog konvoj efter konvoj lastet med britiske og amerikanske kampvogne, kanoner, brændstof, håndvåben, fødevarer og fly.
Forsyningerne fra de allierede konvojer holdt Sovjetunionen i live på et kritisk tidspunkt i krigens begyndelse, og Hitler forsøgte derfor på alle måder at stoppe konvojerne."

De arktiske konvojer spillede en central rolle i forsvaret af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Det var samtidig så hårdt og farligt arbejde, at mandskabet gav dem tilnavnet ’selvmordskonvojerne’. Der var nemlig mange uhyggelige måder at dø på som en del af en konvoj, som ikke havde noget med fjenden at gøre. Her fortæller nogle af det overlevende mandskab deres drabelige beretninger om livet på en selvmordskonvoj.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 22. juni 141 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front, da Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang. Operation Barbossa, Hitlers plan om en uskadeliggørelse af hans tidligere allierede Stalin, er begyndt. Mens de tyske soldaterne marcherer over grænsen, bliver det russiske luftvåben sat ud af spillet, og det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet. Det er hundekoldt, og både forsyningsproblemer og udmattelse tærer på kræfterne, men marchen mod Moskva fortsætter. Det er den største hær, verden endnu har set, og består af millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater. Men foran Leningrad går invasionen i stå, og det er begyndelsen på 872 dages belejring, der koster 1,5 millioner af russere livet. Både Den Røde Hær og den sovjetiske befolkning er fast besluttede på, at overgivelse ikke er en mulighed.

I hele serien "Europa i flammer" møder vi de sidste nulevende øjenvidner, der selv fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig. Bøgerne kommer gennem originale dokumenter, gribende breve og nye, uddybende interviews med eksperter helt tæt på de dramaer, der afgjorde historiens største krig. Sammen med hidtil usete billeder udgør bøgerne en opdateret og vedkommende rejse ind i de historiske begivenheder, der stadig former Europa i dag.

"De bitre kampe i Stalingrads ruiner, rædslerne på Volgaflodens mørke vande og den intense luftkrig over Stalingrad kostede hundredtusindvis af soldater og civile livet. Slaget var så udmarvende og grusomt, at selv 2. verdenskrigs mest hårdføre generaler ikke kunne undgå at blive berørt af de massive tab, som kun to mænd trak på skuldrene af: Adolf Hitler og Josef Stalin. Uden at blinke sendte de mand efter mand i døden, og slaget om Stalingrad blev den ultimative styrkeprøve mellem historiens to mest grusomme diktatorer, som begge nægtede at give op."

Slaget om Stalingrad er et af de mest blodige og voldsomme under hele 2. verdenskrig, og de mord og forbrydelser, som de nazistiske og sovjetiske soldater udsatte hinanden og byens civile indbyggere for, er næsten ufattelige. Alligevel var det dette slag, der én gang for alle beviste Den Røde Hærs overlegenhed og vendte krigslykken. Hundredtusindvis af soldater og civile mistede livet på Stalingrads trøstesløse gader, mens de to diktatorer trak i trådene fra hver sin side af frontlinjen.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten.

Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

Artillerist i Stalingrad er den unge løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangenskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950’erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. Billederne i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.

En mesterlig fortælling om den største militære operation i historien og det mest afgørende slag i 2. Verdenskrig: Hitlers invasion af Sovjetunionen i juni 1941.

Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krigsførelse blev intet mindre end seks millioner mennesker dræbt, såret eller registreret som savnede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.

Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han giver levende beskrivelser af de almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver, når han beskriver, hvordan Sovjetunionen ødelagde Hitlers chance for at realisere visionen om et Tusindårsrige.

Da  Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.
 

"Egentlig havde Adolf Hitler indset, at den tyske hær ikke længere var i stand til at kæmpe. Værnemagten manglede mænd, kanoner og kampvogne, og Luftwaffe havde ikke råd til at miste flere fly. Så da Hitler i februar 1943 fløj til sit fremskudte hovedkvarter i Ukraine, medbragte han et tydeligt budskab: Den tyske hær skulle ikke længere gå i offensiven. Det næste år skulle den i stedet forsvare sine stillinger og lade Den Røde Hær udmatte sig selv i nyttesløse angreb.

Sådan gik historien som bekendt ikke. På mødet i Ukraine udpegede Hitlers generaler et sårbart sted på frontlinjen, hvor hundredtusinder af fjender kunne fanges, og russerne svækkes, inden de indledte deres sommeroffensiv. Efter uger i tænkeboks lod Føreren sig overtale og tog så en skæbnesvanger beslutning: Alle kræfter skulle sættes ind ved frontlinjefremspringet, og Den Røde Hær fanges her nær byen Kursk 500 km sydvest for Moskva."

Slaget ved Kursk i 1943 blev afgørende for udfaldet af Anden Verdenskrig. Hitler undervurderede Den Røde Hær, og det førte til, at krigslykken for alvor vendte. Dette er fortællingen om historiens største panserslag, slaget ved Kursk.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.