Søgeresultater: 100

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse i Albanien i starten af 1990’erne, hvor opbruddet i Jugoslavien sendte jordskælv gennem Balkan, og undertrykkelse, tortur og diskrimination mange steder blev dagligdag for den albanske befolkning. Bogen fortæller både om de folk, journalisten møder på sin vej, men kaster også blikket tilbage på albanernes turbulente historie og præsenterer os for et modstandsdygtigt og gæstfrit folk, mens det står midt i en af landets største kriser i starten af 1990’erne. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

I seks år udkæmpede Storbritannien og Nazityskland en bitter strid om herredømmet over Atlantens farvande. De allieredes offensiver mod Hitlers hære på kontinentet var betingede af deres baser på de britiske øer, der gjorde luftangreb og landsætninger mulige. Men i løbet af 1939 begyndte tyskerne at "sulte" briterne til overgivelse ved at afskære landet fra livsvigtige forsyninger af mad og materiel fra de allierede. Dette skete ved hjælp af ubåde, der ihærdigt forsøgte at sænke flere fragtskibe, end værfterne kunne nå at producere – også når disse aktioner var de rene selvmord. Kampene kostede over 100.000 soldater og søfolk livet. I denne bog møder vi soldaterne ved fronten og hører civile fortælle om hverdagen i en verden, hvor selv det mest sødygtige skib pludseligt kan blive ramt af en tysk torpedo.

I hele serien "Europa i flammer" møder vi de sidste nulevende øjenvidner, der selv fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig. Bøgerne kommer gennem originale dokumenter, gribende breve og nye, uddybende interviews med eksperter helt tæt på de dramaer, der afgjorde historiens største krig. Sammen med hidtil usete billeder udgør bøgerne en opdateret og vedkommende rejse ind i de historiske begivenheder, der stadig former Europa i dag.

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.

Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.

I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

"Seks gange forsøgte tyske officerer at slå Hitler ihjel i løbet af efteråret 1943 og sommeren 1944. Sprængstof i personlige gaver, attentatmænd bevæbnet med håndgranater og pistoler, ja endda selvmordsbombere med lommerne fulde af sprængstof jagtede Føreren, som utvivlsomt fornemmede faren. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring naziregimets leder var derfor enorme, da officeren Claus von Stauffenberg i juli 1944 rejste til Hitlers Førerbunker i Østpreussen for at tage livet af først Adolf Hitler og siden hele Det Tredje Rige."

Spændingerne ulmede i toppen af tysk politik og militær under hele Anden Verdenskrig, og flere gange tog tyske officerer sagen i egen hånd for at gøre det af med Føreren, der nægtede at indse, at krigen ikke kunne vindes. Attentatforsøgene var mange og opfindsomme, men ingen af dem lykkedes. Hvordan slap Hitler helskindet fra de mange mordforsøg, og hvilke metoder benyttede hans modstandere for at gøre det af med ham?

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

"Mens 2. verdenskrig rasede på de russiske stepper, i Afrika, og ikke mindst i luftrummet over Europa, udkæmpede tyske og russiske elitestyrker en bitter kamp i et isoleret nordligt hjørne af Europa. Her stod slaget om kontrol over den isfrie havneby Murmansk, hvor Sovjetunionen modtog konvoj efter konvoj lastet med britiske og amerikanske kampvogne, kanoner, brændstof, håndvåben, fødevarer og fly.
Forsyningerne fra de allierede konvojer holdt Sovjetunionen i live på et kritisk tidspunkt i krigens begyndelse, og Hitler forsøgte derfor på alle måder at stoppe konvojerne."

De arktiske konvojer spillede en central rolle i forsvaret af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Det var samtidig så hårdt og farligt arbejde, at mandskabet gav dem tilnavnet ’selvmordskonvojerne’. Der var nemlig mange uhyggelige måder at dø på som en del af en konvoj, som ikke havde noget med fjenden at gøre. Her fortæller nogle af det overlevende mandskab deres drabelige beretninger om livet på en selvmordskonvoj.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Cultural differences are often the trigger for conflict – whether politically motivated or arising from dissonant understandings of national culture. But what we regard as distinctive today in our cultural heritage or day-to-day cultural experience is deeply rooted in the rich diversity of the national currents of the nineteenth century. Culture and Conflict: Nation-Building in Denmark and Scandinavia, 1800–1930 explores the many strands of Danish and Scandinavian culture that helped to shape these cultural identities.

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine har kastet Europa ud i kontinentets største væbnede konflikt siden Anden Verdenskrig. Mens invasionen er blevet fordømt i store dele af verden, insisterer man i Kreml på at kalde krigen for en specialoperation med det formål at afnazificere og demilitarisere Ukraine og at undgå et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet. Men hvordan endte de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa i denne situation, og hvad tænker ukrainere, russere, belarusere og transnistriere om deres egen og Ruslands plads i verden? Gennem reportagerejser i Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien tegner journalist Frederik Tillitz et billede af det Østeuropa, der endte i væbnet krig mellem broderfolk. Fra fronten i Østukraine, ind i de belarusiske torturfængsler, ned langs Volgafloden, til Transnistrien, hvor man drømmer om en genforening med Rusland, og tilbage til Ukraines internt fordrevne flygtninge. Reportagerejserne er foretaget sammen med fotograferne Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen i perioden fra fejringen af 100-året for den russiske revolution i 2017 til de første uger af invasionen af Ukraine i 2022.

Hvordan behandlede landets aviser retsopgøret mod de mænd, der bistod den tyske besættelsesmagt? Fik de en fair behandling i spalterne efter befrielsen? Kom med på en guidet tur rundt i retsopgørets første år, som det så ud hos de journalister, der rapporterede fra retssalene, mens danskerne gik på arbejde, og derfor kun sjældent selv var til stede. Læs om de forskellige debatter, der udspillede sig mellem aviserne, politikerne, modstandsbevægelse og modbevægelse om det retslige opgør mod nazismens håndlangere. Bliv klogere på, hvem nogle af disse 3840 dømte mænd - landssvigerne - var.

Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER udkom første gang i 2016 og udsendes nu i en ny udgave med et opdateret forord.

Den populæreste danske Gud i Ungtiden var en Vognstyrer, Kørsel har nu været yndet, Regn fulgte med ham, Ildebrande, han spildte, men en Karl til at køre var han, og Folk med lidt gale Heste har nok haft et lille Hammertegn hængende på sig for at sikre sig Lykke på Landevejene! På Runestene står der ofte en Henvendelse til den raske Gud, i en noget anden Betydning; til vort Formål skal det anvendes her, som Indgang til vor Kørsel og Beretningen derom Thor vie disse Runer!