Søgeresultater: 95

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Med "De Forenede Staters historie" giver Morten Pontoppidan et indblik i et af de mest berømte og berygtede landes historie og kultur. Det er historien om en nations fødsel, om opdagelsen, som skulle vise sig at blive en milepæl i den menneskelige historie og samtidig historien om en nation, der skulle vokse sig til at blive en af de mest magtfulde lande i hele verden.

Morten Pontoppidan, (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.

Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USAs uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

USA’s nyvalgte præsident Joe Biden viser i sine erindringer, hvordan de grund­læggende værdier, han lærte tidligt i livet, sta­dig er de styrende principper ikke bare for hans virke i offentlighedens tjeneste, men også for hans liv som ægtemand og far. Løfter for livet er et fængslende vidnes­byrd fra nogle af de største historiske begiven­heder i anden halvdel af det 20. århundrede og frem til tiden lige før, Joe Biden blev internatio­nalt kendt som vicepræsident i Barack Obamas regering. Joe Biden (f. 1942) er valgt som USA’s 46. præsident. I 1972 blev han valgt som senator for Delaware og sad i det amerikanske senat de efterfølgende 36 år, indtil han blev valgt som USA’s 47. vicepræsident.

Når verdens mægtigste mand tiltræder sit embede, er det tradition, at han i en tale til det amerikanske folk udtrykker sine politiske visioner og sætter dagsordenen for de følgende fire år. Det er her Franklin D. Roosevelt under depressionen forsøger at imødegå finansiel panik med ordene: “Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv”, og det er her, John F. Kennedy opfordrer sine landsmæd til at gøre en ekstra indsats under den kolde krig med ordene: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land”. Denne bog samler alle den nyere tids tiltrædelsestaler og lægger dermed et unikt snit gennem Amerikas historie fra depressionen og frem og giver et indblik i, hvad der valgperiode for valgperiode har optaget befolkningen og den politiske scene.

Hillary Clintons erindringer Hillary Clintons deler i sin nye bog ud af sine erfaringer fra sine fire år som USA's udenrigsminister. Det bliver den ultimative bog for dem, der er interesseret i international politik og USA's rolle i verden. Hendes forrige bog blev en international bestseller, og alle forventer, at hendes nye bog kun bliver endnu større. Hillary Clinton vil skrive om sin egen rolle og reflekterer over dramatiske begivenheder som Osama Bin Ladens tilfangetagelse, Gadaffis fald og Libyens skæbne, situationen i Irak og Afghanistan og Det Arabiske Forår. Hun fortæller også om vanskelighederne med at bygge diplomatiske forbindelser til Nordkorea og supermagten Kina, hun delagtiggør læseren i nogle af Det Hvide Hus' nøgle diskussioner og forholder sig til USA's rolle internationalt. Gennem personlige anekdoter fortæller hun ikke mindst om sit samarbejde med Barack Obama og med andre store ledere rundt omkring i verden.

Dette er det tredje og sidste bind af historien om det amerikansk-israelske forhold siden Anden Verdenskrig, og det afslutter mere end seks års arbejde med en fortælling om det, som John F. Kennedy i 1962 karakteriserede som et særligt forhold. Det nuværende bind dækker perioden fra 2009-2020, og denne periode har måske været en af de mest turbulente og omskiftelige i det amerikansk-israelske forhold med to vidt forskellige amerikanske præsidenter med to væsensforskellige dagsordener: demokraten Barack Obama og republikaneren Donald Trump. Til gengæld har der i samme periode kun været én israelsk premierminister: den højreorienterede amerikanskuddannede likudnik Benjamin ('Bibi') Netanyahu, der først i marts 2021 modvilligt måtte afgive magten til den religiøse nationalist Naftali Bennett. Hvis der ikke blev etableret en tostatsløsning, ville det i det lange løb blive den jødiske stats endeligt. Obama fastholdt, at USA stadig havde et særligt forhold til den jødiske stat, og han betragtede sig som en liberal 'jøde'. Det betød også, at han var modstander af det israelske bosættelsesprojekt og fortaler for oprettelsen af en palæstinensisk stat, fordi kun en sådan løsning ville kunne sikre Israel som en demokratisk og jødisk stat. I den forstand kan man beskrive Obama som proisraelsk, ikke mindst fordi USA under hans ledelse også gav Israel den største militære hjælpepakke nogensinde, på grund af et endnu tættere amerikansk-israelsk militært samarbejde end tidligere, og fordi Obama-administrationen skærmede Israel politisk og diplomatisk i FN. Trump var antitesen til Obama, hvis politik han fuldstændigt ønskede at annullere. Bosættelserne blev kendt lovlige. Hele Jerusalem tilhørte Israel, og byens status skulle ikke længere forhandles. Trump-administrationen anerkendte desuden israelsk suverænitet over Golanhøjderne, nedlagde PLO's mission i Washington, stoppede hjælpen til Det Palæstinensiske Selvstyre og til UNRWA og præsenterede en fredsplan i sync med Likud, som ville have resulteret i et apartheidstyre på Vestbredden, hvis den var blevet implementeret. På afstand så det således langt fra ud til, at den førte politik var til Israels bedste og kunne bidrage til en forsoning med palæstinenserne. Som i de to første bind bygger bogen på en lang række kilder, herunder både arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, tidskrifts- og avisartikler, interviews, rapporter, videomateriale og større akademiske værker.

I den amerikanske klassiker "Tolv år som slave" fortæller Solomon Northup sin ufattelige historie om slaveriet i 1800-tallets USA. Bogen bag Oscar-vinderen "12 Years a Slave".

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

Siden 11. september 2001 har livet i Vesten ikke været det samme. Øget sikkerhed og international krig er blevet den præmis, som skal holde Al Qaidas næste træk fra døren. Men hvad er al-Qaida egentlig? Hvem er Osama bin Laden? Og hvordan skabte han den organisation, som enhver vesterlænding har lært at frygte? I pulitzervinderen Al-Qaida – vejen til 11. september fortæller den prisbelønnede forfatter Lawrence Wright historien om al-Qaida, om rødderne i mellemkrigstidens islamiske fundamentalisme, om stifterne, den egyptiske kirurg Ayman al-Zawahiri og den saudiske ingeniør Osama bin Laden, om kampen mod russerne i Afghanistan i 1980’erne, anslagene mod amerikanske mål i Afrika i 1990’erne og endelig 11. september, der åbnede en ny front i al-Qaidas krig: Vesten. Lawrence Wrights fortælling er baseret på hundredvis af interviews og giver et grundigt og rystende indblik i en organisation, der virker svag, når den måles på penge og teknologi, men nærmest uovervindelig, når medlemmernes fanatisme, dødsforagt og blinde lydighed er målestok. Lawrence Wright (født 1947) er skribent ved det ansete magasin The New Yorker og forfatter til en lang række bøger og filmmanuskripter. Wright skrev efter 11. september historien om CIA-manden John O’Neill til The New Yorker, siden fulgte et portræt af Al-Qaidas næstkommanderende Ayman al-Zawahiri og efter hundredvis af interviews endelig nærværende bog, som foruden Pulitzer-prisen har modtaget den amerikanske PEN-pris og været nomineret til National Book Award. Udvalgte priser