Søgeresultater: 24

Nærværende bog er den anden af oprindeligt planlagte to om de amerikansk-israelske relationer fra tiden før Anden Verdenskrig til i dag, men på grund af emnets omfang planlægges der nu også et tredje bind. Denne bog dækker perioden fra 1977-2008 og analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og Israel over en periode på 31 år. I den periode har der siddet fem amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Carter, Reagan, George H.W. Bush, Clinton og George W. Bush. Bogen viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været problemfri og uden konflikter, men at de kriser, der har måttet være, trods alt har været forbigående, fordi den grundlæggende følelse af et kultur- og værdifællesskab og undertiden fælles strategiske interesser har vejet langt tungere. I løbet af de godt tre årtier har Mellemøsten gennemgået en markant udvikling. Det israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske forhold har ændret karakter fra fjendskab til en større grad af dialog i en periode, hvor USA's engagement og rolle som mægler og facilitator har vekslet. Nogle af præsidenterne har investeret en stor del af deres tid og energi på en løsning af konflikterne, mens man hos andre af forskellige årsager ikke har kunnet registrere den samme entusiasme. Der har været fredskonferencer i Camp David, i Madrid, i Wye River Plantation og i Annapolis. Der har været forhandlinger mellem israelere, egyptere, palæstinensere, jordanere og syrere så forskellige steder som i Ismailiya, Sarpsborg, Shepherdstown, Genève, Taba og Sharm el-Sheikh, men der har også været krige i Libanon, Irak og i Gazastriben og palæstinensiske intifadaer på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem som reaktion på forankringen af den israelske besættelse af områderne. Israelerne har desuden angrebet Iraks atomreaktor udenfor Bagdad mod USA's vilje og Syriens atomreaktor i landets østlige provins, Deir az-Zor, ligesom Iran contra-affæren og Pollard-affæren trak endog særdeles kraftige tråde til Israel. Der er indgået fredsaftaler mellem Israel og Egypten og mellem Israel og Jordan, men trods mange anstrengelser er der endnu ikke sluttet fred mellem Israel og palæstinenserne, mellem Israel og Syrien og mellem Israel og Libanon. Bogen bygger som det første bind, der dækker perioden fra 1933 til 1976, på omfattende studier af arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.

Da Donald Trump blev valgt til USA’s præsident, var det, som om der blev sluppet en hest løs på hospitalet. Det var aldrig sket før. Ingen anede, hvad der ville ske. Alle normale analyser blev sat ud af kraft. Amerika blev svær at genkende. De alliancer, vi var trygge ved, er rystet. David Trads, en af vores bedste USA-analytikere, kender supermagten ind og ud. Han har boet og arbejdet der i mange år, men alt det, han troede, han vidste, blev vendt op og ned, da Trump kom til. Han stiller i bogen et afgørende spørgsmål: ’Amerika, hvor er du?’ Trads svarer gennem ti hæsblæsende, stærkt personlige kapitler på, hvad i alverden der sker i USA. Han giver et enestående indblik i, hvilke enorme forandringer, som amerikanerne har oplevet gennem de 35 år, han selv har kendt landet. Det vildeste trip i verden lige nu foregår i Amerika. Tag med forfatteren på et klassisk amerikansk roadtrip – gennem storbyerne New York, Washington, Miami, San Francisco og Austin til provinserne i Michigan, Pennsylvania, South Carolina, Ohio og Wisconsin.

I Bål og brand fortæller Michael Wolff historien om de første ni måneders tumultariske scener, som de udspillede sig bag kulisserne. Donald Trump er den mest kontroversielle præsident i nyere tid og hans regeringsførelse har vist sig at være ligeså uberegnelig og kaotisk som manden selv. Wolffs sprængfarlige bog rummer et væld af afsløringer: - Hvad Trumps ansatte mener om ham - Hvorfor Trump mente, at han var aflyttet af Obama - Hvad der var den egentlig årsag til FBIs direktør James Comey blev fyret - Hvorfor Steve Bannon og Trumps svigersøn, Jared Kushner ikke kan være i stue sammen - Hvem der svinger taktstokken i Trumps regering efter Bannons fyring - Hvordan man får plantet ideer i Trumps hoved Aldrig før har en regering splittet det amerikanske folk som Donald Trumps. Michael Wolffs velfortalte og på én gang chokerende og underholdende bog Bål og brand fortæller, hvordan det kom dertil. En historisk skildring, som kommer til at stå til skræk og advarsel for eftertiden.

BARACK OBAMA inspirerede en hel nation, da han i 2007 trådte ind i den amerikanske præsidentvalgkamp. Faktisk inspirerede han en hel verden med sit budskab om håb og forandring i vanskelige tider, troen på fremtiden, troen på, at verden kan blive bedre. Med sit sjældne oratoriske talent, hvis lige ikke er set siden Kennedy, greb han hele verden om hjertet. Denne bog samler tyve af hans største taler fra hans to perioder som den frie verdens leder. Talerne giver et godt indblik i en særlig amerikansk politisk kultur og den patos, hvormed den formidles. Samtidig viser den, hvem Obama i eftertiden gerne vil ses i forlængelse af: de amerikanske forfatningsfædre. For Obama var ikke samfundsomstyrter og revolutionær. Han så sin rolle som forvalter af en arv: den fortsatte og evige opgave med at bringe USA stadigt tættere på den fuldkomne union, som den amerikanske forfatning fra 1787 stillede det amerikanske folk i udsigt.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Det lyder som plottet i en Alistair MacLean-roman, men er et stykke overset Danmarkshistorie.

Tiåret efter Det arabiske forår bød på en række udviklinger i Mellemøsten. I denne bog fremstiller og analyserer Birthe Hansen (1960-2020) træk heraf. Der lægges vægt på den såkaldte Nye verdensorden. Bogen retter sig mod et bredt publikum med interesse for USA's udenrigspolitik og politik i Mellemøsten. Den er forskningsbaseret men med et folkeoplysende sigte.

JOHN F. KENNEDY. Hans ord skabte hans præsidentembede, hans ord var medvirkende til at skabe myten om ham, og hans ord er i dag hans vigtigste arv til eftertiden. Alle præsidenter siden Kennedy, bliver målt og vejet i forhold til ham, når de taler. Og det er store sko at fylde ud. I kulissen i arbejdet med talerne stod Kennedys faste taleskriver, Theodore C. Sorensen. Denne bog, fortæller historien om Sorensens og Kennedys unikke samarbejde. I Kennedys største taler – Fred til alle tider tegner Anders Agner Pedersen således et fængslende portræt af præsident Kennedy gennem hans offentlige ord i de tyve vigtigste taler. Dette er historien om de ord, der fortsat tales om, og historien om manden, der leverede dem – og manden, der skrev dem. Den sidste tale, Sorensen nogensinde skrev til Kennedy, nåede præsidenten beklageligvis aldrig at holde. Det var den tale, han skulle have holdt til frokostarrangementet den 22. november 1963 i Dallas. I Anders Agner Pedersens bog bringes denne og nitten andre af John F. Kennedys største og mest inspirerende taler. Ord, der inspirerer den dag i dag.

Arven efter Bush er historien om den amerikanske krig mod terror og de mekanismer internt i den amerikanske administration, der lå til grund for George W. Bushs mest kontroversielle krig. Efter angrebene d. 1. september 2001 ændrede Det Hvide Hus sin strategi for bekæmpelse af terror. Den traditionelle opfattelse af terror som kriminalitet blev erstattet af en ny opfattelse af terror som krig, og det åbnede for helt nye handlemuligheder for den amerikanske regering.

Centrale personer i Bush-regeringen, herunder vicepræsident Richard Cheney, var af den overbevisning, at den amerikanske præsident måtte tilbageerobre mistet magt fra den amerikanske kongres med det udgangspunkt, at USA's præsident er enerådig og urørlig i spørgsmål om krig og udenrigspolitik. Det fik afgørende betydning for de metoder, der blev taget i brug og naturligvis for præsidentens beføjelser. Ikke mindst blev det afgørende for de motiver og argumenter, der lå til grund for beslutningerne om at tilbageholde mistænkte terrorister på Guantanamo, give grønt lys for brutale afhøringer og overføre fanger til stater, der er kendt for at udøve tortur.

Arven efter Bush er dermed også historien om de udfordringer, som Barack Obama står over for, når han skal forholde sig til de foregående syv års amerikanske krig mod terror.

Irak blev i 2003 besat af en USA-ledet koalition, som også Danmark var en del af. Saddam Hussein, som man mente lå inde med masseødelæggelsesvåben, blev fjernet, og dermed var krigen for så vidt vundet, men bagefter skulle landet genopbygges, demokratiet indføres og den fulde suverænitet gives tilbage til irakerne. Torben Gettermann var som udsendt dansk diplomat førstehåndsvidne til årene 2003-05. Hans beretning tegner et til tider meget kritisk billede af en koalition, der var stærkt domineret af USA, og som langt fra var enige i mål og strategier.

Det store spørgsmål er: Hvordan vinder man freden efter krigens afslutning?

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.