Søgeresultater: 51

Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.” På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder. Bogen er skrevet i samarbejde med Bill Woodward.

Nærværende bog er den anden af oprindeligt planlagte to om de amerikansk-israelske relationer fra tiden før Anden Verdenskrig til i dag, men på grund af emnets omfang planlægges der nu også et tredje bind. Denne bog dækker perioden fra 1977-2008 og analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og Israel over en periode på 31 år. I den periode har der siddet fem amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Carter, Reagan, George H.W. Bush, Clinton og George W. Bush. Bogen viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været problemfri og uden konflikter, men at de kriser, der har måttet være, trods alt har været forbigående, fordi den grundlæggende følelse af et kultur- og værdifællesskab og undertiden fælles strategiske interesser har vejet langt tungere. I løbet af de godt tre årtier har Mellemøsten gennemgået en markant udvikling. Det israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske forhold har ændret karakter fra fjendskab til en større grad af dialog i en periode, hvor USA's engagement og rolle som mægler og facilitator har vekslet. Nogle af præsidenterne har investeret en stor del af deres tid og energi på en løsning af konflikterne, mens man hos andre af forskellige årsager ikke har kunnet registrere den samme entusiasme. Der har været fredskonferencer i Camp David, i Madrid, i Wye River Plantation og i Annapolis. Der har været forhandlinger mellem israelere, egyptere, palæstinensere, jordanere og syrere så forskellige steder som i Ismailiya, Sarpsborg, Shepherdstown, Genève, Taba og Sharm el-Sheikh, men der har også været krige i Libanon, Irak og i Gazastriben og palæstinensiske intifadaer på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem som reaktion på forankringen af den israelske besættelse af områderne. Israelerne har desuden angrebet Iraks atomreaktor udenfor Bagdad mod USA's vilje og Syriens atomreaktor i landets østlige provins, Deir az-Zor, ligesom Iran contra-affæren og Pollard-affæren trak endog særdeles kraftige tråde til Israel. Der er indgået fredsaftaler mellem Israel og Egypten og mellem Israel og Jordan, men trods mange anstrengelser er der endnu ikke sluttet fred mellem Israel og palæstinenserne, mellem Israel og Syrien og mellem Israel og Libanon. Bogen bygger som det første bind, der dækker perioden fra 1933 til 1976, på omfattende studier af arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden.

Den danske regering sender i 2004 Claus Gade Sørensen (f. 1967) til Bagdad i Irak, hvor han på trods af raketangreb og selvmordsbombere skal bane vejen for hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere. Bogen giver et helt enestående indblik i dansk diplomati midt i en heksekedel. En velskrevet, åbenhjertig og humoristisk beretning med stærke oplevelser fra maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik.

"Det er dybt fascinerende at følge ham rundt i Bagdad."
-Pernille Bramming, Weekendavisen

"Situationen er vanvittig. Jobbet er vanvittigt. Læseværdig og sympatisk introduktion til maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik."
-Anders Jerichow, Politiken

"Der er tale om et værdifuldt øjenvidne til situationen i Irak."
-Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Dramatiske og uhyre velskrevne erindringer ... skal man kun læse én øjenvidneskildring af det irakiske kaos, er dette den rigtige bog at få fat på."
-Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende

Claus Gade Sørensen (f. 1967) var ansat som rådgiver i Udlændingestyrelsen 1997-2008. Han var udstationeret i Bagdad fra 2004 til 2005 som rådgiver i besættelsesadministrationens hovedkvarter og ambassaderåd på den danske ambassade.

Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.

Siden murens fald og Sovjetunionens kollaps har NATO gradvist inddæmmet Rusland. Klimaet mellem USA (og NATO) og Rusland er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig. Og hvis skyld er det? Putins, selvfølgelig! Herom er der udbredt enighed. Så stor er enigheden, at påstanden ikke er til debat i puslinglandet. Pressefriheden knirker betænkeligt. Det gælder både de trykte medier og de elektroniske. Og i Folketinget er der nærmest kun én politiker som tør se rationelt på forholdet mellem Vesten og Rusland. Som uddannet sprogofficer behersker Marie Krarup russisk. Hun har boet tre år i Moskva og været assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. Hun ved, hvad hun taler om, og i bogen samtaler hun med 17 eksperter fra Rusland, Ukraine, Canada, Letland, England og USA om forholdet mellem øst og vest. Den vestlige debat om Rusland er – som også beskrevet i bogens indledning – så betændt, at det er vanskeligt at komme med et afbalanceret indlæg om Rusland. Hvis ikke man gentager påstandene om, at Rusland aggressivt og som led i en ekspansiv strategi har overtrådt international ret, erobret dele af et naboland og nu er i gang med en aktiv hybridkrig imod Vesten, beskyldes man for at være Putins agent. Danmarks udenrigspolitik er, som enhver vil vide, ikke til diskussion. Men spørgsmålet er, hvad læseren af en af de vigtigste og ærligste udenrigspolitiske udgivelser i årtier mon mener – efter at have læst bogen. Marie Krarup (f.1965) er folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Hun er uddannet i militæret som sprogofficer med grunduddannelse i russisk.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.

Ole Wøhlers Olsen (f. 1942) er diplomat med en fornem karriere i den danske udenrigstjeneste bag sig, kulminerende med ambassadørposter i Saudi-Arabien, Chile og senest Syrien - foruden at han i midten af 2003 også efter afslutningen på Irak-krigen fungerede som guvernør i Basra for Iraks sydlige region.

Men han er tillige opdagelsesrejsende i alle ordets betydninger. Forud for og sideløbende med diplomatkarrieren har han udforsket utallige afkroge af verden, siden 1980 som medlem af Eventyrernes Klub, og allerede mange år forinden havde han besluttet sig for at konvertere til islam. Det gør ham til Danmarks eneste muslimske ambassadør til dato, og førte blandt andet i 1993 til at han drog på pilgrimsrejse til Mekka - på cykel.

I denne åbenhjertige samtalebog, som er blevet til på hans aktuelle hjemmebane i Damaskus, beretter han om en tilværelse og et verdensbillede langt udover det sædvanlige. Ligesom han erklærer sin uforbeholdne mening om forholdene i Mellemøsten, den allierede indsats i Irak - og den islamiske religion og kultur, han har bedre forudsætninger for at udtale sig om end de fleste af sine landsmænd.

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden. Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder. Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.

Et historisk drama har udspillet sig i kulisserne i de seneste ti år, hvor Danmark er blevet en af USA’s nærmeste allierede.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Forholdet mellem USA og Tyskland er langt og omtumlet. Krig og kærlighed, afmagt og afhængighed, samarbejde og sammenbrud. Mange ord kan bruges om relationen, men de mest præcise er ikke desto mindre: verdens vigtigste alliance. For i international politik er der ingen alliance siden den tyske genforening, der har været vigtigere end den mellem amerikanerne og tyskerne. I denne bog ser Mirco Reimer-Elster nærmere på relationen mellem USA og Tyskland efter genforeningen og undersøger, om det også i fremtiden vil være rigtigt at betegne relationen som ’verdens vigtigste alliance’. Mirco Reimer-Elster (f. 1986) er cand.mag. i amerikanske studier og underviser i amerikansk historie på Syddansk Universitet og i tysk historie på Folkeuniversitetet. Han er tysk og har boet i Forbundsrepublikken i 23 år, indtil han kom til Danmark i 2009. Han har tidligere bidraget til antologierne Fem år med Obama – forandring, vi kunne tro på?, Glimt af Amerika, Fiktionens magt og Den amerikanske drøm.