Søgeresultater: 9

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Datoerne den 9. april 1940 og den 4. maj 1945 mejslet i danskernes bevidsthed som rammen om besættelsestiden. Tage Voss tager udgangspunkt i disse datoer men også i skæbnedage som den 6. august, hvor Hiroshima blev offer for det første angreb med en atombombe, når han gør sig tanker om 2. verdenskrigs begivenheder, og hvordan de har slået rod i befolkningens erindring. Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Bjarne Nielsen Brovst har tidligere fortalt historien om den unge danske modstandsmand og digter Kim Malthe-Bruun, der blev henrettet af nazisterne i april 1945. Nu portrætterer han den mand, der underskrev hans dødsdom.

Werner Best var rigsbefuldmægtig i Danmark fra 1942 til besættelsens afslutning i 1945, og det var ham, der stod bag jagten på de danske jøder i 1943. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om, hvordan drengen Werner Best blev en mand, og hvordan den mand blev et uhyre – eller i hvert fald i stand til at opføre sig som et. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

I Danmark besat knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940. Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler. Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral. Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005). I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Forlagsdirektøren og kunstneren Bjørn Erichsen fik i 1939 en plan, der skulle føre til omvæltning i Danmark. Han var rig og havde forbindelserne i orden. Planen var så udspekuleret, at intet syntes at kunne gå galt … Bogen er en underholdende, dokumentarisk skildring af det danske borgerskab i en brydningstid og beskriver en kulturkamp med knusende konsekvenser.

Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.