Søgeresultater: 43

"Sådan kørte vi i tre dage og tre nætter, uden at de åbnede dørene. Nogle blev syge, og enkelte døde, så det var næsten en befrielse, da toget standsede, og dørene blev åbnet, hvor vi fik frisk luft. Vi fik at vide, at det var Polen, og at det var i nærheden af Auschwitz. Det var mørkt, vi kunne ikke se. Der var en blanding af sne og mudder på jorden, og vi skulle ud. 'Schnell, schnell', det var de ord, vi hørte hele tiden." "Jeg har aldrig fortalt den historie, jeg her har fortalt, til nogen." Der er i dag kun få overlevende fra 2. Verdenskrigs lejre. Denne bog indeholder syv danske fangers fortællinger om deres tid i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre. Vidnerne fortæller om liv og død og om hændelser, der har fulgt dem resten af deres liv. Bogen samler de enestående fortællinger til et kollektivt vidnesbyrd om ubegribelige begivenheder, som fortsat ikke må glemmes.

Bind 3 af Ungdoms-KRØNIKEN om bl.a. Thylejren, Christiania, aktivister, flippere og diskere, hot pants og hønsestrik, Gasolin´, Gnags og Røde Mor, Roskilde Festival, ungdomsredaktionen og ungdomsfilm, røde studerende, indoktrinering, LLO, Tvind, RUC, 75.000 unge arbejdsløse, rødstrømper og kvindebevægelsen. »Fornøjelig og lærerig bog om ´Familien Gregersens tid´: 70´erne... Man kan nu forundres eller genopleve med bankende hjerte - alt efter alder - i bogen Ung i 70´erne ... Fuld af herlige fotos fra en tid, da der for første gang blev ""flippet ud""... Det er en munter og eftertænksom ungdomskrønike om, hvordan det gik til, da farfar var ung, skrevet af en journalist, der selv er i farfar-alderen: Jens-Emil Nielsen, der tidligere har lavet tilsvarende bøger om 50´erne og 60´erne«. - Birgitte Grue, B.T. »Efter 50´erne og 60´erne er turen nu kommet til 70´erne i Jens-Emil Nielsens ungdomskrønike... Igen er fremstillingen understøttet af et stort og fremragende billedmateriale, der er mange af årtiets ikoner m.v., så igen er der tale om om en god bladrebog. Teksten er stadig engageret og velløbende, både underholdende og saglig... Små personlige beretninger fra unge i tiåret giver gode pointer i forhold til de store linier. Igen et glimrende værk for såvel nostalgikere som opgaveskrivere fra folkeskolens ældste klasser.« - Torben Wendelboe,lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Journalisten Jens-Emil Nielsen fortsætter sin vandring gennem årtierne, set gennem de unges optik... teksten og ikke mindst billederne starter den nostalgiske motor.« - Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten »Livlig gennemgang af et årti, hvor meget skete på det nære og det mere overordnede niveau i samfundet. Oversigtsartikler og personlige vidnesbyrd. Sjov for dem, som husker, og måske også for dem, som gerne vil forstå, hvad pokker det egentlig gik ud på.« - Helle Hellmann, Politiken

Medrivende skandinavisk middelalderhistorie

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Det er natten til den 18. april 1864. Larmen fra kanonerne bryder natteroen. De preussiske kanoner skyder granat efter granat. Alle mod det samme mål - de danske skanser. Klokken 10 bliver kanonerne tavse. Preusserne vælter op af skyttegravene. De løber frem. Frem mod skanserne. Fra skanserne begynder danskerne at skyde. Slaget om Dybbølskanserne er begyndt!

Kan man være liberal og national på samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der bliver diskuteret i denne bog. På alle tre spørgsmål svarer forfatteren ja. Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, både for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten også i fremtiden er en "rationel investering". Men det forudsætter, at vi fornyer vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. I Danmark har vi historiske forudsætninger for en sådan ny forståelse, men inspirationen kan også komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud på en fornyet dansk identitet, som er baseret på en nationalfølelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed. Forfatterens forsvar for nationen bygger på liberale værdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men også på republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fællesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlæggende værdier.

Denne bog fortæller historien om, hvordan betalingsformen i Danmark skiftede fra vikingetidens vægt- og naturalieøkonomi til udbredt brug af kongens mønt. Krige, afgifter, nye landbrugsmetoder, stærke biskopper og nye skibstyper gjorde de ca. 250 år, processen strakte sig over, til en turbolent periode, og overgangen til pengeøkonomi og begyndende nationalstatsdannelse var langtfra nem. Møntbrug behandler møntfund ud fra en arkæologisk metode og tegner derfor et samlet billede af de økonomiske forhold i alle samfundets sociale lag: by- og landbefolkningen såvel som bondestanden og håndværkerne. De få skriftlige kilder fra perioden handler derimod udelukkende om den sociale elites brug af penge. I bogen behandles alle møntfund fra Sjælland, Lolland og Falster. Det er dermed det første regionale studie, hvor danske møntfund gennem knap 250 år tolkes i både lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Gængs opfattelse i dag forklarer ikke krigen i 1864. Den yder langt fra retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed. Forklaringer forenkles som regel til et uforståeligt dansk nationalt overmod, som resulterede i det skæbnesvangre mål, at Danmark skulle strække sig til Ejderen. OG DANMARK BLEV DANMARK er et opgør med denne traditionelle opfattelse. 

Krigen i 1864 udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland kostede. Det betød årelang konflikt om den dansk-tyske helstats fællesforfatning. Den danske regering strakte sig vidt, men Prøjsens interesser i selve Tyskland bevirkede, at der først sent blev sat punktum, og da altså med militær magt. Det blev forbundne hensyn til demokrati og selvstændighed, der forbød den danske regering at vige yderligere. Den skæbnesvangre Ejderpolitik blev hængt om regeringens hals, fordi kongen og de helstatskonservative ønskede at bevare Holsten i monarkiet og derfor modsatte sig Slesvigs deling.

OG DANMARK BLEV DANMARK fortæller denne mere retvisende historie. Udviklingen følges fra 1840'erne til 1864. Undervejs bydes på adskillige alternativer til udbredte forestillinger.

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.

"Journalisten, forfatteren og forlæggeren Jens-Emil Nielsen fortsætter sin spændende tour de force gennem årtierne med tyngde på ungdommen. Foreløbig har har han afleveret underholdende og præcise signalementer af 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne... Krøniken er nu fremme ved fattigfirserne, eller hvad det nu var... Forfatteren gør i hvert fald op med den myte, at de unge i 80´erne enten var yuppier, punkere eller bz´ere... Ikke mindst billeddækningen er med til at give autencitet." Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten "Uak! Det er næsten ikke til at bære at læse denne bog. "Ung i 80´erne". Den er salt i min fyrreårskrises åbne sår. Tænk, at tyve år er så lang tid siden. Jeg må liiige se billederne. Hvor så mennesker sjove ud dengang. Skulderpudernes og de latterlige overskægs årti. Årets mandelgave er fundet." Jes Fabricius Møller, POLITIKEN "Som i de foregående bind er Jens-Emil Nielsen ferm til at fange det der har præget årtiet, og vi skiftevis bekræftes og overraskes... Serien har allerede sikret sig en fremtrædende position blandt opgaveskrivere over grundskoleniveau, men dette bind vil også blive læst for fornøjelsens skyld af dem, der var yngre dengang, men nu er i deres sene tredivere eller tidlige fyrrere." Jørgen Bartholdy, lektørudt., Dansk Biblioteks Center