Søgeresultater: 59

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Gennem årene har konspirationsteorierne om hvad der egentlig skete den 11. september 2001 bredt sig som en steppebrand. Verden over sættes der spørgsmålstegn ved den officielle forklaring om, at terrorangrebet blev udført af 19 arabere fra Osama Bin ladens terrororganisation Al Queda.



- Hvordan kunne en flok amatører flyve store jetfly over flere hundrede kilometer uden en professionel pilotuddannelse?

- Hvorfor stoppede USAs luftforsvar ikke flykaprerne i tide?

- Hvordan kunne solide skyskrabere, der var sikret mod flykollision, styrte sammen som korthuse?

- Hvordan kunne FBI finde et af flykaprernes pas, oven i købet i perfekt stand, på en gade i New York, selvom det burde være brændt op i World Trade Center?

- Hvorfor styrtede en tredje skyskraber i New York på 47 etager sammen ud på eftermiddagen d. 11. september, uden at være været ramt af noget fly?



Det er nogle af de spørgsmål, der har udviklet sig til den mest udbredte konspirationsteori i verden i dag. Iflg. teorien var begivenhederne d. 11. september organiseret af magtfulde kredse i USAs regering og efterretningstjenester, som ledte efter et påskud til at angribe Irak og få kontrol med Mellemøstens olie.



I dag er der mere end nogensinde brug for en bog, der baner vej i det vildnis af teorier og påstande, som oversvømmer internettet. Det er de forklaringer på 9/11-tragedien, som unge først støder på, når de surfer på nettet, ofte garneret med flotte og overbevisende videoer.

Om morgenen den 6. august 1945 udløser besætningen på flyet Enola Gay en atombombe over Hiroshima. Få minutter efter er den japanske provinsby forvandlet til et brændende helvede. Tre dage senere overgår den samme skæbne Nagasaki. Selv de forhærdede japanske generaler, som ellers var fast besluttede på, at landet skulle fortsætte kampen, er rystede over de ufattelige ødelæggelser. Og da kejseren selv også taler for overgivelse, vælger Japan at acceptere en betingelsesløs kapitulation. I sidste øjeblik er planen dog ved at blive forpurret af en gruppe unge officerer. Men kupforsøget afværges, og overgivelsen kan omsider underskrives. Del 10 af EN VERDEN I KRIG fortæller om de allieredes endelige sejr. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Han er blevet kaldt den bedste præsident, USA nogensinde har haft. Han er blevet kaldt manden, der stod i spidsen for USA, da det var allerbedst. Han er kendt som manden med de fantastiske taler. Som manden med den smukke kone, de mange elskerinder og et liv, der endte brat en november dag i Dallas. Og som gjorde, at han gik fra menneske til myte. En myte, der hurtigt skulle vokse sig større end virkeligheden.? Mandag den 29. maj 2017 er det 100 år siden John F. Kennedy blev født. En mærkedag, der vil sætte fornyet international fokus på både manden og myten JFK.

BARACK OBAMA inspirerede en hel nation, da han i 2007 trådte ind i den amerikanske præsidentvalgkamp. Faktisk inspirerede han en hel verden med sit budskab om håb og forandring i vanskelige tider, troen på fremtiden, troen på, at verden kan blive bedre. Med sit sjældne oratoriske talent, hvis lige ikke er set siden Kennedy, greb han hele verden om hjertet. Denne bog samler tyve af hans største taler fra hans to perioder som den frie verdens leder. Talerne giver et godt indblik i en særlig amerikansk politisk kultur og den patos, hvormed den formidles. Samtidig viser den, hvem Obama i eftertiden gerne vil ses i forlængelse af: de amerikanske forfatningsfædre. For Obama var ikke samfundsomstyrter og revolutionær. Han så sin rolle som forvalter af en arv: den fortsatte og evige opgave med at bringe USA stadigt tættere på den fuldkomne union, som den amerikanske forfatning fra 1787 stillede det amerikanske folk i udsigt.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst.

Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

Med "De Forenede Staters historie" giver Morten Pontoppidan et indblik i et af de mest berømte og berygtede landes historie og kultur. Det er historien om en nations fødsel, om opdagelsen, som skulle vise sig at blive en milepæl i den menneskelige historie og samtidig historien om en nation, der skulle vokse sig til at blive en af de mest magtfulde lande i hele verden.

Morten Pontoppidan, (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.

Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USAs uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Når verdens mægtigste mand tiltræder sit embede, er det tradition, at han i en tale til det amerikanske folk udtrykker sine politiske visioner og sætter dagsordenen for de følgende fire år. Det er her Franklin D. Roosevelt under depressionen forsøger at imødegå finansiel panik med ordene: “Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv”, og det er her, John F. Kennedy opfordrer sine landsmæd til at gøre en ekstra indsats under den kolde krig med ordene: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land”. Denne bog samler alle den nyere tids tiltrædelsestaler og lægger dermed et unikt snit gennem Amerikas historie fra depressionen og frem og giver et indblik i, hvad der valgperiode for valgperiode har optaget befolkningen og den politiske scene.

Hillary Clintons erindringer Hillary Clintons deler i sin nye bog ud af sine erfaringer fra sine fire år som USA's udenrigsminister. Det bliver den ultimative bog for dem, der er interesseret i international politik og USA's rolle i verden. Hendes forrige bog blev en international bestseller, og alle forventer, at hendes nye bog kun bliver endnu større. Hillary Clinton vil skrive om sin egen rolle og reflekterer over dramatiske begivenheder som Osama Bin Ladens tilfangetagelse, Gadaffis fald og Libyens skæbne, situationen i Irak og Afghanistan og Det Arabiske Forår. Hun fortæller også om vanskelighederne med at bygge diplomatiske forbindelser til Nordkorea og supermagten Kina, hun delagtiggør læseren i nogle af Det Hvide Hus' nøgle diskussioner og forholder sig til USA's rolle internationalt. Gennem personlige anekdoter fortæller hun ikke mindst om sit samarbejde med Barack Obama og med andre store ledere rundt omkring i verden.