Søgeresultater: 59

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Gennem årene har konspirationsteorierne om hvad der egentlig skete den 11. september 2001 bredt sig som en steppebrand. Verden over sættes der spørgsmålstegn ved den officielle forklaring om, at terrorangrebet blev udført af 19 arabere fra Osama Bin ladens terrororganisation Al Queda.



- Hvordan kunne en flok amatører flyve store jetfly over flere hundrede kilometer uden en professionel pilotuddannelse?

- Hvorfor stoppede USAs luftforsvar ikke flykaprerne i tide?

- Hvordan kunne solide skyskrabere, der var sikret mod flykollision, styrte sammen som korthuse?

- Hvordan kunne FBI finde et af flykaprernes pas, oven i købet i perfekt stand, på en gade i New York, selvom det burde være brændt op i World Trade Center?

- Hvorfor styrtede en tredje skyskraber i New York på 47 etager sammen ud på eftermiddagen d. 11. september, uden at være været ramt af noget fly?



Det er nogle af de spørgsmål, der har udviklet sig til den mest udbredte konspirationsteori i verden i dag. Iflg. teorien var begivenhederne d. 11. september organiseret af magtfulde kredse i USAs regering og efterretningstjenester, som ledte efter et påskud til at angribe Irak og få kontrol med Mellemøstens olie.



I dag er der mere end nogensinde brug for en bog, der baner vej i det vildnis af teorier og påstande, som oversvømmer internettet. Det er de forklaringer på 9/11-tragedien, som unge først støder på, når de surfer på nettet, ofte garneret med flotte og overbevisende videoer.

Om morgenen den 6. august 1945 udløser besætningen på flyet Enola Gay en atombombe over Hiroshima. Få minutter efter er den japanske provinsby forvandlet til et brændende helvede. Tre dage senere overgår den samme skæbne Nagasaki. Selv de forhærdede japanske generaler, som ellers var fast besluttede på, at landet skulle fortsætte kampen, er rystede over de ufattelige ødelæggelser. Og da kejseren selv også taler for overgivelse, vælger Japan at acceptere en betingelsesløs kapitulation. I sidste øjeblik er planen dog ved at blive forpurret af en gruppe unge officerer. Men kupforsøget afværges, og overgivelsen kan omsider underskrives. Del 10 af EN VERDEN I KRIG fortæller om de allieredes endelige sejr. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Han er blevet kaldt den bedste præsident, USA nogensinde har haft. Han er blevet kaldt manden, der stod i spidsen for USA, da det var allerbedst. Han er kendt som manden med de fantastiske taler. Som manden med den smukke kone, de mange elskerinder og et liv, der endte brat en november dag i Dallas. Og som gjorde, at han gik fra menneske til myte. En myte, der hurtigt skulle vokse sig større end virkeligheden.? Mandag den 29. maj 2017 er det 100 år siden John F. Kennedy blev født. En mærkedag, der vil sætte fornyet international fokus på både manden og myten JFK.

BARACK OBAMA inspirerede en hel nation, da han i 2007 trådte ind i den amerikanske præsidentvalgkamp. Faktisk inspirerede han en hel verden med sit budskab om håb og forandring i vanskelige tider, troen på fremtiden, troen på, at verden kan blive bedre. Med sit sjældne oratoriske talent, hvis lige ikke er set siden Kennedy, greb han hele verden om hjertet. Denne bog samler tyve af hans største taler fra hans to perioder som den frie verdens leder. Talerne giver et godt indblik i en særlig amerikansk politisk kultur og den patos, hvormed den formidles. Samtidig viser den, hvem Obama i eftertiden gerne vil ses i forlængelse af: de amerikanske forfatningsfædre. For Obama var ikke samfundsomstyrter og revolutionær. Han så sin rolle som forvalter af en arv: den fortsatte og evige opgave med at bringe USA stadigt tættere på den fuldkomne union, som den amerikanske forfatning fra 1787 stillede det amerikanske folk i udsigt.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst.

Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. 

Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.

Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. 

Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

I juli 1962 fik præsident John F. Kennedy installeret et skjult optagesystem i Det Ovale Kontor og Kabinetsværelset i Det Hvide Hus. Hans motiver kender vi ikke, men han kan bl.a. have haft et ønske om at sikre sig dokumentation for sine præsidentielle beslutninger i en tid præget af modstrid­ende synspunkt­er, strategier og taktikker. Resultatet er et uvurderligt historisk materiale, der omfatter 256 timers optagelser. JFK blev præsident i USA på et tidspunkt, hvor kravet om borgerrettigheder nåede kogepunktet, og man frygtede en atomkrig. Stillet over for komplekse, nye problemstillinger, der krævede hurtig handling, holdt præsidenten intense samtaler og diskussioner med sine ministre og andre rådgivere.

USA´s krig i Irak har indtil nu kostet mere end 1.800 amerikanske soldater og mellem 20.000 og 100.000 irakiske civile livet. USA har desuden været i krig i Irak længere tid, end landet var involveret i Første Verdenskrig. I Den forkerte krig sætter dansk-amerikaneren Carl Pedersen USA´s involvering i Irak ind i en større historisk sammenhæng.

Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil skade USA´s nationale sikkerhedsinteresser.

Carl Pedersen er født op opvokset i Englewood, New Jersey, en forstad til New York, og har boet i Danmark, siden han som studerende kom hertil. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet RUC og Syddansk Universitet, men er nu lektor ved Københavns Universitet.

"Lad det være sagt straks: Hvis man kun vil læse én bog om slavernes vilkår i USA, så er Frederick Douglass’ lille selvbiografi et oplagt valg. … Sammenligningen med Solsjenitsyns 'En dag i Ivan Denisovitjs liv' ligger lige for, og det er ubegribeligt, at Douglass' klassiker først nu er oversat til dansk." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Søren Nielsen, Politiken

Den narcissistiske og identitetssvage personlighed, som Christopher Lasch mente dominerede de moderne og postmoderne samfund, er ikke et resultat af et par tiårs modestrømninger, men skyldes et par hundrede års systematisk nedbrydning af de traditionelle bånd, der tidligere gav individet dets identitet: familien, arbejdsfællesskabet, det lokale samfund og troen.