Søgeresultater: 57

"Revolution betyder omvæltning. Et land, der har haft en revolution, bliver helt forandret i forhold til, hvad det var før.
Det gjaldt Rusland efter den store revolution i 1917. Men det gælder også både Rusland og Østeuropa i dag. Den revolution, som de oplever nu, er mindst lige så vidtgående som den i 1917.
Det nye er, at de er sat i gang af den mand, der i 1985 kom til magten i Sovjetunionen – landets præsident Mikhail Gorbatjov."

Sven Skovmands bog om Mikhail Gorbatjovs revolution udkom i 1990, som var året imellem Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens totale sammenbrud i 1991. Bogen giver et spændende indblik i de forandringer, som Gorbatjov indførte i løbet af 1980’erne, uden at nogen kunne vide, at det ville føre til, at hele Sovjetunionen ophørte med at eksistere, og at han selv måtte gå af som præsident.

Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Nikita Khrusjtjov kaldte Berlin ”det farligste sted på jorden”. For første gang i historien stod amerikanske og russiske tanks få meter fra hinanden. Én fejl, én nervøs soldat, én overgearet kommandør kunne blive startskuddet til en krig, der på et kort øjeblik kunne udvikle sig til en atomkrig. På den ene side stod en ung, uprøvet præsident for USA, der stadig var ved at komme sig efter katastrofen i Svinebugten. På den anden side stod Sovjetunionens øverstkommanderende under hårdt pres fra kineserne, østtyskerne og sin egen regering. Ingen af dem havde forståelse for den anden part, og begge prøvede de kynisk at manipulere begivenhederne. Uge efter uge kom de nærmere afgrunden. ”Hans genskabelse af diplomatiet og begivenhederne op til august 1961 tryllebinder læseren” New York Times ”Kempe løser en gigantisk opgave med succes. Historiefortællingen er mesterlig, underholdende og tydelig. Selve historien vil fremprovokere kritik og vrede blandt kommende generationer” Washington Independent Review of Books ”Både en berigende historie og flydende god læsning” Washington Post

Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.

Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Stalin, stålmanden, eller blandt venner bare Koba, pseudonym for Iosif Dzjugasjvili, 1879-1953, var en af det tyvende århundredes helt store slagtere. I denne bog, Stalin. En biografi, opsummerer professor Bent Jensen et livs forskning i Stalin og stalinismen. Hovedtesen i bogen er den enkle, at Stalins psykologi skabte det stalinistiske system. Hans paranoide vrangforestillinger omskabte Rusland til et rædselsregime, der systematisk udryddede alle reelle, tænkte og potentielle fjender af regimet. Det skete i en række af fantastiske planer, som den russiske befolkning blev ofre for, planøkonomi, tvangskollektivisering, Gulag, skueprocesser osv. Alt i alt en urealistisk utopi, der straffede verden for ikke at svare til ideen. Facit: millionvis af dræbte og deporterede. Men biografien handler ikke kun om Stalin som person og det system han skabte, men også om den smukke løgn om den perfekte sovjetiske verden, som intellektuelle i hele den vestlige verden købte og forsvarede til det sidste.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981."

"Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Den hemmelige krig er fortællingen om efterretningskrigen i og omkring Danmark, i særdeleshed under, på og over Østersøen og de danske farvande. For med Danmarks placering mellem stormagter i vest og i øst blev vi centrale for Den Kolde Krig.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Sovjetunionen, Russisk litteratur, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, Nobelprisen 2015

Nazisternes belejring af Leningrad, det nuværende Skt. Petersborg, begyndte den 8. september 1941 og varede næsten 900 dage. Lena Mukhina er 16 år gammel, da hun i maj måned 1941 begynder at skrive dagbog om sine tanker og sine håb, sin dagligdag med klassekammeraterne og sin frygt for at få dårlige karakterer. Men i september bliver historien en anden. Nazisterne belejrer Leningrad, og den personlige fortællestil bliver til en grufuld beretning om kronisk sult, fortvivlelse og død i den belejrede by. Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-for-dag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.