Søgeresultater: 9

Blod og Jord er en dokumentarisk fortælling om fire skæbner i det dansk-tyske grænseland i tiden omkring 2. verdenskrig. De tilhører henholdsvis det tyske og det danske mindretal på hver sin side af grænsen, men trækker alle af forskellige årsager i tysk uniform for at slås for Nazi-Tyskland, hvorved de ender som kastebolde i et spil, de ikke selv er herrer over, og må forvalte deres skæbne bedst muligt under de givne omstændigheder.

1848 blev et skelsættende år for Danmark såvel som resten af Europa. De revolutionære ideer, der rundt om på kontinentet brød ud i reelle revolutioner, var med til at fremme de liberale og nationale kræfter i Danmark, der dette år for alvor fik deres gennembrud og førte til smuldringen af den dansk-tyske helstat. Herefter begyndte folket på flere forskellige måder at rejse sig imod den etablerede samfundsorden og kræve reformer, som har betydet utroligt meget for landets efterfølgende udvikling.

"Et meget vedkommende forsøg på at bringe dansk historie ind i en europæisk sammenhæng." – Weekendavisen

"Lektor Claus Bjørn kan sin historie på fingrene. Og han fortæller historien godt. 1848 er ny og moderne derved, at den handler lige så meget om "fjenden" i hertugdømmerne som om politikerne i København." – Berlingske Tidende

"Bogen fortæller hele den komplicerede historie og sætter begivenhederne i 1848 i perspektiv. Først og fremmest ved at sammenligne begivenhederne i København og Holsten mere konsekvent end nogen har gjort det før." – Politiken Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.

Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?

Det var tæt på. Tom Buk-Swienty har med Dommedag Als, som med Slagtebænk Dybbøl, skabt en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.

Det er natten til den 18. april 1864. Larmen fra kanonerne bryder natteroen. De preussiske kanoner skyder granat efter granat. Alle mod det samme mål - de danske skanser. Klokken 10 bliver kanonerne tavse. Preusserne vælter op af skyttegravene. De løber frem. Frem mod skanserne. Fra skanserne begynder danskerne at skyde. Slaget om Dybbølskanserne er begyndt!

Det danske nederlag til prøjserne under den Anden Slesvigske Krig og ikke mindst Slaget på Dybbøl i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage, og Danmark i realiteten igen blev ét rige?

Den historie fortæller GENFORENINGEN 1920  nærværende og fængende gennem research i dagbøger, erindringsværker, avisartikler og breve. Via en række udvalgte hovedpersoner kommer vi tæt på de dramatiske måneder og år efter Første Verdenskrig, der ledte frem til Genforeningen i juni 1920, og vi følger de diskussioner og kampe, der endte med den grænse, vi kender i dag.

Bogen er i stort format og bliver rigt illustreret med fotos, valgplakater, malerier og andet materiale.

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. Grænseland fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast.

Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Da den var på sit højeste i 1949, talte den 200.000 medlemmer fordelt på 400 lokalforeninger over hele Danmark.

I anledning af 100-året for Genforeningen og Grænseforeningens oprettelse fortælles for første gang den samlede historie om danskernes forhold til grænsespørgsmålet og til mindretallet i Sydslesvig. Det er historien om foreningsdanmarks storhedstid. Om en sag, der var en livssag for danskerne, men som i dag klares via statsstøtten til Sydslesvig.

Grænseforeningen kan på sin hundredeårs fødselsdag se tilbage på veludført arbejde. Foreningen fortsætter indsatsen – nu ud fra tanken om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan hjælpe danskerne i mødet med andre kulturer.

Axel Johnsen (f.1970) er ph.d. i historie og afdelingschef i Museum Sønderjylland. Tidligere museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot og stipendiat ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Forfatter af en lang række artikler og bøger om grænselandet – særlig om de folkelige grænselandsbevægelser i Danmark.

Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.
Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret pa? samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.
I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.
En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.