Søgeresultater: 10

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst.

Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

Forholdet mellem USA og Tyskland er langt og omtumlet. Krig og kærlighed, afmagt og afhængighed, samarbejde og sammenbrud. Mange ord kan bruges om relationen, men de mest præcise er ikke desto mindre: verdens vigtigste alliance. For i international politik er der ingen alliance siden den tyske genforening, der har været vigtigere end den mellem amerikanerne og tyskerne. I denne bog ser Mirco Reimer-Elster nærmere på relationen mellem USA og Tyskland efter genforeningen og undersøger, om det også i fremtiden vil være rigtigt at betegne relationen som ’verdens vigtigste alliance’. Mirco Reimer-Elster (f. 1986) er cand.mag. i amerikanske studier og underviser i amerikansk historie på Syddansk Universitet og i tysk historie på Folkeuniversitetet. Han er tysk og har boet i Forbundsrepublikken i 23 år, indtil han kom til Danmark i 2009. Han har tidligere bidraget til antologierne Fem år med Obama – forandring, vi kunne tro på?, Glimt af Amerika, Fiktionens magt og Den amerikanske drøm.

Forord af Poul Erik Skammelsen Den amerikanske drøm er under pres. Drømmen, der er en af grundpillerne i den amerikanske selvopfattelse, bliver sjældnere til virkelighed end tidligere. Ikke desto mindre er den fortsat drivkraften for mange og en kilde til inspiration for mennesker overalt på kloden. Men spørgsmålet er, om dette også vil være tilfældet fremadrettet.

"Lad det være sagt straks: Hvis man kun vil læse én bog om slavernes vilkår i USA, så er Frederick Douglass’ lille selvbiografi et oplagt valg. … Sammenligningen med Solsjenitsyns 'En dag i Ivan Denisovitjs liv' ligger lige for, og det er ubegribeligt, at Douglass' klassiker først nu er oversat til dansk." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Søren Nielsen, Politiken

I Vietnamkrigen – En international Historie, 1945-1975 tegner Niels-Bjerre Poulsen billedet af tre årtiers krig og de komplicerede forhold, der skabte og forlængede den. Bogen er den store fortælling på dansk om, hvordan en krig for national selvstændighed blev en ideologisk kamp mellem verdens førende magter. Vietnamkrigen har sat sig dybe spor i den vestlige verden og i international politik, og dens spøgelser huserer fortsat. Mange lande var direkte involveret i krigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne af den. I det meste af den vestlige verden delte Vietnamkrigen vandene, ligesom den blev en katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – og som en grusom føljeton bragte tv krigen direkte ind i folks dagligstuer.

Han var korrespondent derovre for Weekendavisen i 10 år. Han er begejstret for USA, og entusiasmen og den grundlæggende glæde over at være opdagelsesrejsende i en anden verden mærker man på en tur, der begynder i Californien og slutter i New York City.

Den første af teksterne er et omfattende uddrag af Washingtons selvbiografi ’Ud af slaveriet’, mens den anden er en samling artikler, han udgav under titlen ’De sorte amerikaneres fremtid’. Tilsammen ridser de et billede af hans samtid op, med dens baggrund og mulige fremtid, der med både livlige detaljer og brede strøg i jævne ord beretter, hvordan man løfter en ubærlig byrde og begynder at gå.

Der findes ikke nogen formel på Amerika. Ingen enkel måde at definere landet eller dets indbyggere. Men skal man alligevel gøre forsøget, må det være at sige, at USA er kontrasternes land. Stedet med ubegribelig rigdom, skønhed og glamour. Stedet, hvor drømme kan blive til virkelighed, og hvor træerne næsten vokser helt ind i himlen. Men samtidig også stedet, hvor millioner lever under fattigdomsgrænsen, og hvor grundlaget for din eksistens kan styrte i grus, hvis du mister dit arbejde. Det er landet, der på godt og ondt sætter den internationale dagsorden, både politisk, økonomisk og kulturelt. Og landet, hvis præsident kaldes verdens mægtigste mand.

Formålet med denne bog er ikke at tegne et komplet portræt af Amerika. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Men ved at præsentere en række glimt fra de forskellige dele af
landet, set fra forskellige samfundsperspektiver, kan bogen her forhåbentlig give et indblik i en række dele af Amerika, der måske ikke er de mest gængse turistattraktioner, men som i lige så høj grad er en del af Amerika, som de traditionelle feriemål som New York, Californien og Florida er det.

For at fortælle historien om disse steder og menneskene, der bor der, har Anders Agner Pedersen sammensat et hold af Danmarks førende USA-skribenter. Alle kender de Amerika og amerikanerne. Alle har de haft det amerikanske samfund tæt inde på livet. Og alle har de set både for- og bagsiden af den amerikanske guldmedalje.

Det lyder som plottet i en Alistair MacLean-roman, men er et stykke overset Danmarkshistorie.

I 1968 styrter et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire højeksplosive brintbomber ned på havisen nær den amerikanske militærbase Thule. Både den danske og amerikanske regering meddeler, at ulykken er under kontrol, og hundredvis af danske thulearbejdere bliver indsat i en gigantisk oprydningsaktion.

Tilbage i 1957 havde statsminister H.C. Hansen et møde med den amerikanske ambassadør. USA ville placere atomvåben på Grønland. Var det noget danskerne ønskede? Efter tre dages betænkningstid skrev H.C. Hansen et brev, som han bad om måtte blive holdt yderst hemmeligt. Det var starten på næsten 40 års hemmelig dansk atompolitik.

Journalisten Poul Brink (1953-2002) fortæller kritisk og spændende om det net af løgne, som denne politik medførte. Han arbejdede i mere end 10 år med sagen og modtog i 1997 journalisternes fornemste hæderspris, Cavling-prisen, for sine afsløringer af, hvordan både den grønlandske og danske befolkning blev ført bag lyset af skiftende regeringer, da de gennem årtier tillod amerikanske atomvåben på Thulebasen i Grønland - stik modsat den officielle danske atomvåbenpolitik.