Søgeresultater: 29

Verdensbilledet har det med at blive ens, når man bor og lever så tæt sammen, som journalister og politikere gør på Christiansborg. Niels Krause-Kjær, der kender gangene, spørger, om det er helt betryggende for borgerne og demokratiet?

Litteraturprofessor Hans Hertel ser nærmere på den litterære kulturs vilkår i årene fra 1950‘erne til 1990‘erne, hvor store teknologiske landvindinger vendte op og ned på vores tilgang til bøgerne. "Karen Blixen superstar" rummer små 100 artikler om bøger og bogfolk. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Sandheden om Danmarks største sladderblad - og Danmarks største medieskandale I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær. Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske medieskandale nogensinde.

En avishistorie om begejstring og bedrag Den avis, der skulle forny den danske dagspresse og bringe journalistikken ind i det 21. århundrede, gik konkurs efter 40 dage og efterlod et morads af gæld og rasende, forsmåede medarbejdere. Samt et mildt sagt blakket rygte hos ejer Peter Linck og chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen. I centrum af begivenhederne stod Peter Linck, avisens stifter. Med en fortid som 80’er-yuppie og ejer af Euroman og Eurowoman, skulle DAGEN være hans adgang til respekt på parnasset. Redskaberne var en psykopatisk charme, speedet energi og almindelig overbudspolitik, som overbeviste selv den mest garvede dybdeborende journalist om projektets troværdighed – selvom alt hvilede på kviksand. Men også chefredaktøren Kresten Schultz Jørgensen spillede ifølge forfatterne med fordækte kort i sin iver efter at bringe sig fri af faderskikkelsen Tøger Seidenfaden, Politikens chefredaktør. Ingen kender DAGEN er en journalistisk afdækning af det nye århundredes første store erhvervsskandale, men også en absurd komedie om plattenslageren og storcharmøren Peter Linck og på sidelinien hans tro væbner Schultz Jørgensen, der farer vild et sted mellem tårnhøje ambitioner og personlig integritet. Nikolaj Thomassen og Mads Brügger var begge ansat på DAGEN i den såkaldte ”gravergruppe” med frie hænder til journalistisk kulegravning. Som en lang række andre unge journalister faldt de for Lincks charme og ideer, og først for sent så de korthuset ramle.

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.

Det er en humoristisk bog om et alvorligt emne, hvor forfatteren Steen Langstrup påtager sig rollen som wannabe-bestsellerforfatter og spørger branchen om råd til at skrive en vaskeægte bestseller. Bogen giver et indblik i branchen og livet som forfatter og den udvikling, som den litterære verden er midt i. 'Hjælp, jeg vil skrive en bestseller' udkom oprindeligt på papir i 2008, og meget har ændret sig siden da, især på den digitale side af branchen, hvor e-bøger og lydbøger i dag fylder det meste, mens kommercialiseringen af litteraturen er speedet endnu mere op, og alligevel er bogen stadig både aktuel, morsom og lærerig.

Gennem 25 år har TV 2 været en dansk mediesucces uden sidestykke. Landets største kommercielle tv-station har et folkeligt gennemslag, og en magt over sindene, som intet andet medie kan matche. Denne bog fortæller historien om stationen fra de dramatiske år i slut-80erne til en nutid, hvor konkurrencen er så ubønhørlig som aldrig før.

Det handler om penge: Fra første færd har TV 2 kæmpet med store økonomiske udfordringer, der flere gange har sendt stationen ud på fallittens rand og tilbage.

Det handler om politik: Den statsejede station er barn af et mudret kompromis, der den dag i dag kaster lange skygger i form af uafklarede milliard-retssager og usikre ejerskabsforhold.

Og så handler det om primadonnaer og personligheder: Magten over medierne er stærkt ombejlet, og TV 2 har gennem årene været skueplads for en række brutale ledelsesopgør og dramatiske kup.

Blandt bogens aktører finder man også en stribe af den danske medieverdens mest skarpskårne profiler det seneste kvarte århundrede – fra Jørgen Schleimann og Jørgen Flindt Pedersen til Per Mikael Jensen og Merete Eldrup.
 

Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet".

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.

Hans Hertel tager den moderne litteratur – og især de moderne litteraturmennesker – under kærlig behandling, når han i denne bog ser nærmere på den danske litteraturs fornyere og vaneforbrydere gennem 200 år. Fra forskere og forlæggere til kritikere og lystlæsere.

"En lærd og underholdende fremstilling af bogkulturen i Danmark." – Ole Wivel, Information

"Hans Hertel ved mere om det litterære system end nogen anden." – Per Dahl, Standart

"Som forsker er han nærmest litteratursociolog. Desuden er han en lysende journalist og samtidskritiker, som viderefører den kulturradikale tradition fra Georg Brandes, Poul Henningsen og Sven Møller Kristensen på en måde der både ægger og fryder." – Lars Lönnroth, Göteborgs-Posten

"Han smitter med læselyst som ingen anden nulevende kritiker." – Per Birkebæk, Folkeskolen Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.