Søgeresultater: 44

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

Knud Sørensen skildrer Blicher i lyset af hans opvækst på landet og hans nære forhold til faderen. Udgangspunktet er ikke kun at skrive om almuedigteren, men tillige om samfundsborgeren, der skrev for folket, om landøkonomen og samfundsdebattøren, hvis tanker om frihed ikke så meget gjaldt individet som standen og fællesskabet. - Knud Sørensen maler et andet billede af Blicher end det kendte af den fordrukne og ulykkelige hanrej på heden. Blicher var et alsidigt menneske der, ud over kristendommen og litteraturen, bl.a. interesserede sig levende for jagt, folkesagn og undervisning.

Den britiske forfatter George Orwell (1903-1950) står blandt andet bag de ikoniske romaner "Kammerat Napoleon" og "1984", der på hver sin måde advarer mod det totalitære regimes rædsler. Efter en opvækst i de britiske kolonier i Asien, forlod George Orwell en lovende politisk karriere i Burma for at vende tilbage til England og starte sin forfattervirksomhed, der helt fra starten var præget af et enormt politisk engagement.

George Orwells romaner er kendt vidt og bredt som klassikere inden for den dystopiske litteratur, men forfatteren selv er i de flestes øjne forblevet mere eller mindre anonym. Toni Liversages bog er en spændende introduktion til hans liv såvel som hans værker, der kun vinder ved at blive læst i sammenhæng med hinanden.

Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

En samtale  mellem Knud W. Jensen og Niels Birger Wamberg om blandt andet malerkunst, litteratur, modernisme og samfundsforhold med vægt på perioden fra 1950'erne og frem til 1990'erne.

Knud W. Jensen (1916-2000) var medlem af bestyrelsen for Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1952-86, kommitteret fra 1982. Han stiftede  Louisiana-Fonden i 1954 og var leder af Louisiana-museet i Humlebæk fra 1958 frem til 1995.

Niels Birger Wamberg (f. 1930) har talrige udgivelser om digtere, kritikere, tegnere, musikere og teaterfolk bag sig.

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Et udvalg af forfatterens anmeldelser, portrætartikler og interviews fra Information 1952-1962, omhandlende bl.a. samtidige og ældre danske og skandinaviske forfattere samt forfattere fra andre litteraturer.

Efter i 1952 at være vendt hjem fra Paris blev Thorkild Hansen ansat på dagbladet Information, hvor han hovedsagelig arbejdede som litteraturanmelder; og i løbet af de ti år, der gik, før han forlod bladet, skrev han om en lang række af tidens vigtigste forfattere og deres værker.

Thorkild Hansns hovedområde som anmelder var prosaen, den danske som den udenlandske, især den franske; men også en del litteraturkritik og -historie landede på hans bord, samt rejsebøger og andre skildringer fra verden uden for Danmark. Herudover interviewede han med stor lydhørhed forfattere fra både ind- og udland.

Havblik midt på dagen består af anmeldelser, portrætartikler og interview, samlet i tre grupper: om danske/skandinaviske forfattere, stort set jævnaldrende med Thorkild Hansen, fx Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg; om ældre og nyere klassikere fra Norden, Martin A. Hansen, Paul la Cour, Eyvind Johnson m.fl. og om både ældre og samtidige forfattere fra lande uden for Skandinavien, fra Cervantes til Albert Camus og Samuel Beckett.

De udvalgte tekster giver både et indtryk af Thorkild Hansens fremragende evner som litteraturlæser og -formidler og et signalement af 50’ernes litterære klima.

Erik Knudsen og Ivan Malinovski hører begge til den samfundsgruppe, man kan kalde de venstre-intellektuelle. Gennem samtaler med de to forfattere og deres læsere samt en gennemgang af de historiske forudsætninger, de hver især har haft, sammenligner Bente Hansen deres teorier og livssyn med hinanden og kaster dermed et enestående lys over to af de vigtigste forfattere i det 20. århundredes intelligentsia.

Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

En af de mest markante skikkelser i det 20. århundredes danske litteraturforskning vender i disse fem vanligt indsigtsfuldt skrevne essays tilbage til temaer og forfatterskaber, som han har kredset om igennem et langt liv. Det drejer sig om Goethe, om dansk litteratur med udgangspunkt i Baggesen og om Bibelen.

I "Mellem bøger og portrætter" tager Harald Herdal læseren med indenfor hos en række af Danmarks fremmeste tænkere og digtere. Et historisk nedslag i den danske kulturarv repræsenteret ved blandt andre Johanne Louise Heiberg, Søren Kierkegaard og Adam Oehlenschläger. Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.