Søgeresultater: 8

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.

Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?

I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.

Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Der er bred enighed om, at vi er nået til et punkt i historien, hvor vi nærmest har sat os i Guds sted, og hvor verden til gengæld reagerer ved at vende os ryggen. De fyrre kunstnerportrætter i denne bog taler ind i den situation. De har form af lyrisk meddigtende dialoger mellem forfatteren og kunstnerne. Derved udfoldes og synliggøres det, at kunstnerne hver på deres måde – og fra alle tider og verdenshjørner – har visioner om verden, som den er i sin egen ret bagom alle vore nyttestyrede og profitorienterede billeder af den. Det er dét lyriske blik, der som et første skridt skal afløse det kyniske, hvis visionerne fremover skal være andet og mere end længsler.

”Det er ikke længere blot kvinder og kvindelige kunstnere, der, som filosoffen Georg Simmel i begyndelsen af århundredet skriver, på grund af kulturens skjulte opdeling i en mandlig objektiv kultur og en kvindelig mere eller mindre synlig kultur, aldrig kan foretage sig noget uden at gøre det med bevidstheden om at være kvinde. Også mændene har tilegnet sig en bevidsthed om kvinden og kønnet i forhold til kulturen og historien, i alle tilfælde de mænd, der er i besiddelse af forestillinger om og udkast til forandringer.”

I denne essaysamling skaber Jette Lundbo Levy forestillede dialoger om og mellem forfatterne Rossana Rossanda, Virginia Woolf, Peter Weiss, Christa Wolf, Kirsten Thorup og H.C. Andersen. Disse dialoger har til formål at reflektere over forholdet mellem historie, subjektivitet, køn og form.

Bogen er oprindeligt udgivet i 1987.

Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er. Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

Denne bog indeholder skriveøvelser og skrivelege, som både gør dig dygtigere til at skrive, men som også gør dig mere kreativt tænkende. Derudover vil du opleve en afstressende effekt. Bogen er skabt for på en legende måde at styrke din evne til at skrive, men er også skabt for at styrke din kreativitet. Både øvede og nye skribenter går let i stå i deres skrivning eller oplever, at deres skriverier kan blive ensformige. Derfor er der mange opgaver i denne bog, som skal trække dig væk fra det vante og ind i at tænke nyt og gribe fat i nye vinkler på det at lege med ord. Bogen kan bruges af både børn og voksne, som gerne vil arbejde med deres kreativitet. Den kan også bruges til at styrke deres skrivefærdigheder på en legende og fabulerende måde. Øvelserne kan laves fra 10 år til 100+ år. God fornøjelse

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".

Bogen udkom første gang i 1987.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

”Sorte damer”, som udkom første gang i 1990, sætter spørgsmålstegn ved den måde, kærligheden fungerer på mellem to mennesker. Med udgangspunkt i dansk litteratur fra 1800-tallet og starten af 1900-tallet samt jungiansk psykologi forsøger forfatteren at finde svar på en række spørgsmål, der relaterer sig til den uforklarlige tiltrækningskraft, som den farlige og destruktive kærlighed – og begæret – har på så mange mennesker.

Hvorfor slås mænd og kvinder, når begge parter egentlig hellere ville elske? Hvorfor bruger nogle mennesker kærligheden til at skaffe sig magt over andre, manipulere med dem – skuffe dem? Og hvordan går det til, at disse mennesker ofte virker særdeles tiltrækkende på det modsatte køn, skønt de forvandler kærligheden til noget destruktivt – for den sags skyld også for sig selv?

Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.

I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.

Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.

Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.