Søgeresultater: 40

Virginia Woolf holdt i 1928 to forelæsninger på Cambridge University om kvinder og litteratur. Forelæsningerne blev omarbejdet til Eget værelse, der siden er blevet et centralt værk i kvindelitteraturen. Woolf havde talt offentligt om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden, og i sin undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hundet umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige, have 'deres eget værelse' for at kunne skrive. Eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Ries.

Weilbachs kunstleksikon fortæller om 225 kvinder, der blev uddannede som malere eller billedhuggere i 1800-tallet. Kunsthistorier fortæller kun om kvindelige malere i Skagenskolonien og hos Fynboerne. Statens Museum for Kunst udstiller færre end ti kunstværker fremstillet af kvinder (et endda blot som anledning til “respektfuldt at erindre de mange malende kvinder, der ikke er repræsenterede i museernes samlinger”) i udstillingen ”Dansk og nordisk kunst 1750-1900”. Som underviser i billedkunstfag gennem mange år ryster det Jette Tofte Bøndergaard, at så få kvindelige udtryk, oplevelser og fortællinger står tilbage fra denne periode. Hun er chokeret over, at hun indirekte har formidlet denne skævhed til sine elever, og det har vakt spørgsmål som: ”Ville kvinders billeder give anledning til nytolkning af guldalderens nationalromantiske forståelse af danskhed?” og ”Vil vi kunne imødegå de demokratiske, klimamæssige og befolkningsmæssige problemer anderledes, hvis kunstverdenen også viser os kvindernes billeder?” Med bogen "I respektfuld erindring" håber Jette Tofte Bøndergaard, at hendes lægmandsstudier sætter skub i debatten, så vi ikke bare fortsætter med at tro, at kvinder ikke har skabt kunst – og ikke insisterer på at være medskabere af vores samfund.

Om bl.a. Karin Alvtegen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm, Kerstin Ekman, Synne Garff, Anna Grue, Gretelise Holm, Kirsten Holst, Anne Holt, Camilla Läckberg, Åsa Larsson, Unni Lindell, Liza Marklund, Vibeke Marx, Åsa Nilsonne, Kim Småge, Helene Tursten... og Dan Brown, Arne Dahl, Jan Guillou, Peter Høeg og Stieg Larsson. »Nem at læse og vil sagtens kunne læses af de ældste elever i skolen, selv om det primært er en bog for voksne.« - Bent Rasmussen, Skolebiblioteket »Hans bog er velskreven, begavet og uden at være ovenud akademisk både lærd og tankevækkende. En god guide, et godt afsæt for os mænd til - med skridtbeskytter og skudsikker vest - at turde tale om femikrimi i en forsamling af kvinder.« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Gedigen og tilgængelig indføring i den populære genre af nyere dato, der både gennemgår genren og dens tradition og ser på de særlige nutidige samfundsmæssige vinkler, der kan lægges på den.« - Kent Skov, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Bogen er virkelig morsom at læse, og dens slutninger er overbevisende.« - Timarit Máls og menningar, islandsk kulturtidsskrift »En ny genre som kan være svær at få hold på. Frank Egholm Andersens bog giver overblik og er morsomt skrevet.« - Anne-Mette Kirkeby, Nordisk Filologi ved Københavns Universitetsbibliotek »Egholm Andersens bog er skarp og letlæst.« - Mats Johnson, Göteborgs-Posten

I bogen Moder, søster, elskte præsenteres læseren for den frelsende kvindeskikkelse i dansk litteratur.

"Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed.

Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.

Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".

De scorer mål. De vinder mesterskaber. De spiller både for Danmark og deres klubber. I denne bog kan du læse om danske kvinder, der er vildt gode til fodbold. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. “Kvinder i sport: Fodbold” er skrevet af Frida Bejder Klausen. Lix: 23

I denne bog møder vi syv stærke portrætter af kvinder, som alle peger ud over deres tid. De gør os klogere på det at være menneske.Hvad rummer disse syv skikkelser, og hvordan møder vi dem i nogle af verdenslitteraturens bedste fortællinger? Det er det, forfatteren gennemgår i bogens syv store kapitler, et for af de markante kvindeskikkelser.

Fra den helt unge kvinde, Julie, i Shakespeares berømte tragedie over den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens Stolthed og Fordom til den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs Ludvigsbakke, stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans Lykke-Per, mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman af samme navn og Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling Drømmerne, for til sidst at møde hovedpersonen Annie Raft i Kerstin Ekmans blændende krimi, Hændelser ved Vand.

Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over, hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund. Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum.

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der? Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.

De cykler på vejen. De cykler i skoven. De cykler på banen. Alle steder går det stærkt. I denne bog kan du læse om danske kvinder, der er vildt gode til at cykle. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. “Kvinder i sport: Cykling” er skrevet af Frida Bejder Klausen. Lix: 17