Søgeresultater: 10

Venedig er den store drøm hos Marcel Proust (1871-1922). Fortælleren i hans vældige roman På sporet efter den tabte tid længes livslangt efter at spejle sig i kanalerne og finde lykken ved lagunen. Venedig er begærets by, og Bjørn Bredal skriver om dette begær.

Han folder Venedig ud som et centralt billede hos Marcel Proust og i århundredeskiftets kultur. Han læser et hovedværk i verdenslitteraturen som en livstolkning udformet i kunst og kunstteori netop på det tidspunkt, da "det moderne" sætter igennem på alle områder. Det vil bl.a. sige som en stor psykologisk roman - der fuldstændig nedbryder den individuelle psykologi. Begærets by er en introduktion til På sporet efter den tabte tid, en kærlighedserklæring til Venedig og en præsentation af Marcel Proust.

Den franske forfatter Émile Zola (1840-1902) var et af hovednavnene inden for den litterære genre naturalisme, der opstod i anden halvdel af 1800-tallet i Europa. Eric Danielsens kritiske biografi af Émile Zola stiller skarpt på den yderst produktive og nytænkende forfatter, der ellers er blevet forsømt i den danske litteraturforskning. Bogen sætter Émile Zolas værker ind i en spændende historisk kontekst og fortæller om de samfundsmæssige problemstillinger, som Émile Zola kritiserede i sine bøger såvel som i sit arbejde som journalist.

Eric Danielsen (1920 – 2008) var en dansk journalist, tv-vært og forfatter til flere bøger om blandt andet psykologi. Eric Danielsen havde en stærk tilknytning til kommunismen, hvilket også prægede hans syn på psykologi og det menneskelig sind.
Eric Danielsen tonede desuden frem på skærmen på premieredagen for TV Avisen på Danmarks Radio.
Arbejdet med psykologien og formidlingen af den optog Eric Danielsen også efter han forlod arbejdet som journalist.

Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro på den menneskelige fornuft, på nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - både i tænkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperi­men­ter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) følelser. Bogen fokuserer på denne oplysningens dia­lek­tik med tableauet som pejlemærke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om følelser og ideer, der ikke kan udtrykkes på anden måde. På én gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny følsomhed over for visualitet og bevægelse, tid og væren i kunsten og en særlig respekt for den subjektive tilegnelse. Med tableauet som ledetema nylæses centrale værker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.

"Alberts lære" er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys. Forfatterens holdninger og handlinger livet igennem former sig til en fortælling om lighed, frihed og kollektivt ansvar, om ideologiernes trussel mod Europa og om skønheden, kunsten, litteraturen og teatret som model for den alt for oversete kreative faktor i vores arbejde og hele tilværelse. "Alberts lære" kredser om begreber som lykke, nationalisme og menneskelig og planetær bæredygtighed set i det perspektiv, Camus fik med sig fra fødslen i den franske koloni i Algeriet.

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europæisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det åndelige liv. Men det er på tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: Læser man epokens værker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte også har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jævne folk, dens besættelse af kærlighed rummer idealer om fællesskabets samliv, og dens ideer om det åndelige kredser om frihed. Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedværker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nærlæsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsætningsfyldte bidrag, som europæisk romantik giver til forståelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.

Byder på både en overflyvning i stor højde og en togtur rundt i Prousts landskab med nitten stationer, hver med sit citat fra På sporet af den tabte tid.

Den franske nobelpristager ANDRÉ GIDE var en af de vigtigste forfattere i det 20. århundrede. På modernistisk vis udfordrede han tidens moralske, politiske og litterære dogmer, og gennem sit forfatterskab fornyede han romanens form og flyttede grænserne for, hvilke emner man kunne tillade sig at behandle i litteraturen.

Denne bog giver dels en introduktion til Gides forfatterskab, dels en skildring af hans skandaleombruste liv. Han voksede op i en religiøs og puritansk familie og levede livet igennem i et platonisk ægteskab med sin kusine, mens han blev fortaler for seksuel frigørelse og homoseksuelles rettigheder. Splittelsen mellem fri selvudfoldelse og hensyn til andre, mellem lyst og pligt, var et hovedtema i både hans liv og værk, der her beskrives i én samlet fremstilling.

Henrik Rasmussen (f. 1964) er uddannet i litteraturvidenskab og underviser på Grundtvigs Højskole. Han har tidligere udgivet ’Sandhedens maskespil’ om digteren Federico García Lorca og var redaktør og medforfatter på ’Gads Litteraturleksikon’.

Marcel Proust monumentale romanværk På sporet af den tabte tid kan forandre sin læser. Romanens sitrende skønhed, der rummer mange af verdenslitteraturens smukkeste (og længste) sætninger, men også nådesløs gru og humor, kan skærpe bevidstheden og udvide virkeligheden. Sandhed og intet andet end sandhed er en klog og vidende vejviser ind i På sporet af den tabte tid. Den er resultat af forfatterens livslange virke med Proust. De encyklopædiske opslag er skrevet med ønske om at dele de små og store sandheder, der tilbyder sig i romanen. (Den største af dem er måske, at man må gøre det, man skal – at man må finde modet til at være sig selv og ingen anden). Bevæg dig frit ind og ud af bogens opslag, og find inspiration til at læse, skrive og leve. Neal Ashley Conrad (f. 1963) er Proustekspert, litteratur- forsker, formidler og forfatter til flere bøger om Marcel Proust og andre kunstnere, herunder Søren Ulrik Thomsen, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen. ”Husk: Jævnligt praktiseret langsom læsning er et stærkt værn imod accelerationstyranniet, angst, mismod, stress og alskens nervebetonede og -intensiverende praksisser.”

Historien om tilblivelsen af Den lille prins og portræt af bogens forfatter Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter, digter, aristokrat, journalist og pilot.

I august 2016 udkom den internationale bestseller, Den lille prins, i en ny dansk oversættelse.

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.