Søgeresultater: 3

Bogen søger ind i 14 fortællinger, der har betydet meget i vores kulturelle horisont, og som er blevet skildret igen og igen i 1800-tallets billedkunst. Nogle er fra antikken, andre fra litteraturens verden, andre fra det kristne univers. Det er historierne om Roger og Angelica, Apollon og Daphne, Wilhelm og Mignon, Faust og Gretchen, Jason og Medea, Ferdinand og Miranda, Hamlet og Ophelia, Susanne og de ældre, Paolo og Francesca, Dante og Beatrice, Salome og Johannes Døberen, Tristan og Isolde, Sappho og endelig faunen. Den gode kunst skaber aktive dialoger med myterne. Hvad sker der med kvindeskikkelserne i kunstnernes fortolkninger? Hvordan bringes myterne i spil, så 1800-tallets komplekse virkelighed også anes i billederne? Er der muligheder for at folde sit væsen ud? Hvordan er forholdene mellem realiteter og ideelle forestillinger?

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der? Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.