Søgeresultater: 38

"Det nye" beskæftiger sig med den danske litterære modernisme, som den viser sig hos fire af de største danske forfattere gennem tiderne: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. Svendsen undersøger i en række analyser af centrale værker, hvordan fornyelse i sammenspil med tradition blev bestemmende for den specielle danske version af denne bevægelse, der var kendetegnet ved sin moderation i nyskabelsen. Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.

De danske dogmefilm har udfordret publikum med deres placering mellem tradition og fornyelse.I Nøgne billeder tager en række filmforskere udfordringen op gennem grundige analyser af de enkelte dogmefilm. I fokus står instruktørernes meget forskellige udmøntning af dogmereglerne.Nøgne billeder kaster et indgående blik på hver af de indtil videre ti danske dogmefilm. Der er skarpe iagttagelser og spændende fortolkninger af alle de kendte film fra »Festen« og »Idioterne« til »Forbrydelser«. Bogen er selvskreven ikke kun i filmundervisningen, men overalt, hvor film diskuteres. Nøgne billeder er et ‘must have’ for filmelskere.

Johannes Møllehave er en af vor tids store folkekære fortællere, og denne gang er det nobelpristageren Johannes V. Jensens HIMMERLANDSHISTORIER, der er omdrejningspunktet. Møllehave fortæller og fortolker af hjertets lyst – sprudlende og livfuldt – og man bliver som altid klogere undervejs. Møllehave viser blandt andet i denne bog, hvordan Johannes V. Jensens mesterlige og uforglemmelige historier fra Himmerland er inspireret af de islandske sagaer.

Himmerlandshistorier udkom for første gang i 1910, og fortællingerne er et højdepunkt i dansk litteratur.

Johannes Møllehaves levende læsninger af Himmerlandshistorier er smukt illustreret af Mette Dreyer.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Johannes Møllehave har gjort det igen: kastet sig over et af højdepunkterne i dansk litteratur. I "En Himmerlandsk Mundfuld" fra 2010 var det nobelprismodtageren Johannes V. Jensen og de islandske sagaer, der var omdrejningspunktet. Denne gang er det perioden 1813-24. I "Tilfældighed og skæbne" belyser han perioden og viser, hvordan krisen i 1813 kom til at danne baggrund for en enorm opblomstring i dansk kultur- og åndsliv i 1824.

Møllehave genfortæller og fortolker danske litterære hovedværker fra perioden – klassikere som Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", Poul Martin Møllers "En dansk Students Eventyr" og Grundtvigs største digt, "Nyaars-Morgen".

Fokus for Møllehaves tre læsninger er tilfældighed og skæbne. Men også begreber som tro, håb og kærlighed samt drømme, visioner, overtro og forsyn spiller en afgørende rolle i de omtalte værker.

Det er som altid fornøjelig læsning, man bliver klogere af.

I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917-1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.

En præcis og overskuelig præsentation af Dorrit Willumsens store forfatterskab, romaner, noveller, digte, dramatik, erindringer.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”

Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.

Bogen udkom første gang i 2015.

Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

Det er én af de såkaldte 100%-chancer – dem der altid forventes at blive scoret på. En af dem er friløberne, hvor en spiller i boldbesiddelse er alene med målmanden. Men hvor stor er udnyttelsesgraden egentlig, og hvilke krav skal opfyldes før sandsynligheden for scoring bliver så høj som muligt? Det besvarer bogen på baggrund af analyser af samtlige friløbere i en hel Superliga-sæson.

Med afsæt i hele Karen Blixens (1885-1962) litterære produktion gennemgår litteraten Niels Kofoed kronologisk hovedværkerne og analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen tegner et nuanceret og gennemarbejdet portræt af den danske forfatter Henrik Pontoppidan. Gennem tekstnære læsninger af Pontoppidans værker og via grundige bearbejdninger af forskelligt biografisk materiale om forfatteren formidler F. J. Billeskov Jansen her et stykke yderst relevant dansk litteraturhistorie.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.