Søgeresultater: 2

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk. August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Da Arthur Conan Doyle i 1887 skrev sin første roman om Sherlock Holmes, vidste ingen, hvilken udødelig skikkelse han havde skabt. I dag finder man ikke mange, der ikke forbinder navnet Sherlock Holmes med et eller andet. I sin bog sætter Palle Schantz Lauridsen fokus på Sherlock Holmes’ danske historie. Danmark var et af de allerførste lande, der tog Sherlock Holmes til sig, og mesterdetektiven fik her et rigt liv: Doyles historier udkom som avisføljetoner og i bogform, der blev spillet Sherlock Holmes-stykker på teatret, og Nordisk Film skabte nogle af verdens første Holmes-film. På baggrund af et langvarigt researcharbejde fremlægger forfatteren en omfattende og for en stor dels vedkommende aldrig før set dokumentation for denne tidlige historie. Elegant flettes føljetonklip, anmeldercitater, film-stills og meget andet sammen til en engageret og underholdende mediehistorie. Over for denne tidlige historie stilles i bogens anden del den renæssance, Sherlock Holmes har oplevet i det nye årtusinde. I den globaliserede verden er Holmes’ danske tilværelse ikke et isoleret fænomen, men blot en del af hans internationale liv. Bogen fortæller om de nye Holmes-produkter – fra Hollywood-film over tv-serier til internetbrugernes fan fiction – og analyserer denne evige skikkelses talløse forvandlinger.