Søgeresultater: 9

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag.

Om forvandlingstemaet i Shakespeares Hamlet.
Vi ved hvad vi er - men vi ved ikke hvad vi kan blive.
Johannes Møllehave gennemgår skuespillet akt for akt.

I 400-året for præmieren på Shakespeares Hamlet, har instruktør og dr.phil Lars Kaaber udgivet "Bogen om Hamlet". Akt for akt gennemgås teaterstykket mens det placeres i sin historiske kontekst. Frem for en overordnet analyse og fortolking af Hamlet beskriver Kaaber forskellige kritiske opfattelser af værket gennem de sidste 400 år. Bogen er en ambitiøs historisk gennemgang af, hvilken betydning tragedien har haft for europæisk kunst og kultur. Lars Kaaber (f. 1959) er forfatter, oversætter, instruktør og dr.phil i engelsk og teatervidenskab. Han har beskæftiget sig med teater og film hele sit voksne liv både akademisk og gennem en række teaterforestillinger, tv-produktioner og bogudgivelser. I 2000 modtog han Teaterprisen i Frederiksborg Amt og to år senere vandt han Dansk Skuespillerforbunds manuskriptkonkurrence for sit stykke "Helene i live". Kaaber har desuden været medlem af Kulturministeriets Uddannelsesråd i perioden 2001-2006.

Shakespeares ansigter er en underholdende bog om personen William Shakespeare, baseret på hvad man rent faktisk ved om digteren. På grundlag af den nyeste faglitteratur betragter Niels Brunse hans personlighed ud fra de sociale roller, han tog på sig: sønnen, ægte- manden, elskeren, skuespilleren, forfatteren osv. Shakespeares værker omtales naturligvis også, men Brunse undgår helt bevidst at læse dem som Shakespeares selvbiografi. Resultatet er ikke en biografi i almindelig forstand, men en koncentreret skildring af Shakespeares sind, som det kommer til syne i de bevarede dokumenter og til en vis grad i de overleverede historier.

William Shakespeare (1564-1616) kaldes verdens største dramatiker, og forfatterskabets indflydelse på verdenslitteraturen er kolossal. Men hvem var Shakespeare, hvilket samfund levede han i, og ikke mindst: Hvori ligger hans geni, hvad skrev han, og hvorfor er han evigt aktuel? I sin engagerede, almene introduktion beskriver Niels Brunse Shakespeares liv og værk. 

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk. August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

"Kærlighedens komedier. Mænd og kvinder i Shakespeares forfatterskab" er en essaysamling om Shakespeares største komedier. Gennem et fokus på kønsnormer og relationen mellem mænd og kvinder analyserer Lars Kaaber blandt andet "En skærsommernats drøm", "Købmanden i Venedig" og "Trold kan tæmmes". Det er et læsværdig bidrag til den store Shakespeare-litteratur på dansk, som tilbyder nye perspektiver på Shakespeares behandling af kønsroller i sine skuespil. Lars Kaaber (f. 1959) er forfatter, oversætter, instruktør og dr.phil i engelsk og teatervidenskab. Han har beskæftiget sig med teater og film hele sit voksne liv både akademisk og gennem en række teaterforestillinger, tv-produktioner og bogudgivelser. I 2000 modtog han Teaterprisen i Frederiksborg Amt og to år senere vandt han Dansk Skuespillerforbunds manuskriptkonkurrence for sit stykke "Helene i live". Kaaber har desuden været medlem af Kulturministeriets Uddannelsesråd i perioden 2001-2006.

Da Arthur Conan Doyle i 1887 skrev sin første roman om Sherlock Holmes, vidste ingen, hvilken udødelig skikkelse han havde skabt. I dag finder man ikke mange, der ikke forbinder navnet Sherlock Holmes med et eller andet. I sin bog sætter Palle Schantz Lauridsen fokus på Sherlock Holmes’ danske historie. Danmark var et af de allerførste lande, der tog Sherlock Holmes til sig, og mesterdetektiven fik her et rigt liv: Doyles historier udkom som avisføljetoner og i bogform, der blev spillet Sherlock Holmes-stykker på teatret, og Nordisk Film skabte nogle af verdens første Holmes-film. På baggrund af et langvarigt researcharbejde fremlægger forfatteren en omfattende og for en stor dels vedkommende aldrig før set dokumentation for denne tidlige historie. Elegant flettes føljetonklip, anmeldercitater, film-stills og meget andet sammen til en engageret og underholdende mediehistorie. Over for denne tidlige historie stilles i bogens anden del den renæssance, Sherlock Holmes har oplevet i det nye årtusinde. I den globaliserede verden er Holmes’ danske tilværelse ikke et isoleret fænomen, men blot en del af hans internationale liv. Bogen fortæller om de nye Holmes-produkter – fra Hollywood-film over tv-serier til internetbrugernes fan fiction – og analyserer denne evige skikkelses talløse forvandlinger.