Søgeresultater: 21

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

"Alle der har haft en særlig læseoplevelse kan huske hvor de har haft den. Teksten findes aldrig alene, der er også stedet hvor man læste den, og hvem man var da man gjorde det. Læsningen sætter sig i kroppen og forbinder den med stedet i erindringen; Læsestedet. Et læsested er et kort stykke prosa, en erindringstekst, der har med den særlige læseoplevelse at gøre. Den er en undersøgelse af forholdet mellem litteraturens stemme og stedets betydning. Det er litteraturkritik, poetik og rejsefortælling. Et sidelæns selvportræt og meget andet."

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

Bogen består af tre essays, hvor forfatteren Søren Ulrik Thomsen skriver personligt og indlevende om poetik og ungdom. En dans på gloser udkom oprindeligt i 1991 på forlaget Vindrose.

Brostrøms vandring i de bøger, der har betydet utrolig meget for ham, tegner indirekte et selvportræt, for den litteratur, man finder genklang i, siger meget om én selv. I ca. 50 små kapitler, der kommer rundt om kanoniserede klassikere som fx Cervantes, dansk salmedigtning, modernisme og nordisk lyrik, præsenterer Brostrøm de læste bøger og fortæller samtidig, hvordan de har formet og ramt ham.

Det er en bog, der vidner om et (89 år) langt liv med bøger, professionelt og privat. Brostrøm lever for og ånder gennem litteraturen, og hans formelle viden og følelsesmæssige engagement er uden sidestykke.

"Jeg læner mig mod verden" er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

“Historier er det som binder os sammen og minder os om, at håb altid er muligt.” - Heather Morris I Historier om håb – at finde inspiration i hverdagen tager den internationale bestsellerforfatter, Heather Morris, os med på en inspirationsfyldt rejse gennem de mest skelsættende oplevelser i sit liv. Her kan du blandt andet læse historien om hvordan hun mødte Lale Sokolov (Tatovøren fra Auschwitz) og deres lange og nære venskab. Heathers store talent – det at kunne lytte til mennesker omkring hende – førte til at Lale kunne fortælle sin livshistorie og i sidste ende til Heathers bestsellerroman, Tatovøren fra Auschwitz. I bogen udforskes Heathers enestående rejse som forfatter i form af små fortællinger om de utrolige mennesker hun har mødt, de fantastiske historier, som er blevet delt med hende, og hvad historierne kan lære os alle.

Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget.

"Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.