Søgeresultater: 18

Til alle tider er der blevet skrevet dagbøger, og ofte skrives dagbøgerne i nattens mulm og mørke, så det snarere er natbøger. Udvalget af dagbøger fra hele verden fra kendte og ukendte personer er stort, hvorfor der må foretages valg og fravalg, som altid når man skriver en bog. Dagbøgerne tager sin begyndelse med den store opdagelsesrejsende Columbus og fortsætter med essayisten Montaigne i Italien, hvorefter Boswell skriver om filosofi og kvinder. Goethe sætter ligeledes kursen mod Italien og hans dagsbogsskrivning handler herom, mens lord Byron udfolder sin store viden om litteratur, og H.C. ­Andersen kommer vidt omkring ‒ også i sine dagbøger. Der er bøger til dag og nat og refleksioner i lys og mørke, og alle dagbøgerne vidner om en stor personlig hengivelse i de skriftlige erindringer.

Tre af landets bedste fodboldkommentatorer gennem tilsammen mere end fem årtier tager os med på en rejse til deres største oplevelser med fodbold. De fortæller om minderige kampe, om møderne med de største stjerner, og de tager os med bag kulisserne på de bedste og de værste stadioner. I tre samtaler diskuterer de også det helt særlige arbejde, de har haft tilfælles, udviklingen inden for både teknik og professionel fodbold, deres forberedelse og egen særlige stil - og fordele og ulemper ved at have en medkommentator!

Svend Gehrs, Flemming Toft og Carsten Werge har lagt stemmer til alle de største kampe - den legendariske 4-2-sejr over Sovjetunionen grundlovsdag 1985 (med Svend Gehrs), EM-finalen 1992 (med Flemming Toft) eller Liverpools ufattelige comeback i Champions League-finalen i 2005 (med Carsten Werge).

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

Gennem et langt liv som jæger og fisker har Søren Vase set og mødt et utal af dyr og mennesker, som han fortæller om i denne bog. Her er både blevet plads til hunde, ål, ildere, mår, rådyr og moskusænder – og til en grønthandler, en skrædder, en præst, en overjæger og mange flere. Alt sammen i tæt kontakt med den jyske natur. Søren Vase (1923-2008) var en dansk forfatter, skoleinspektør, jæger og fisker. Han levede sit liv i tæt kontakt med den jyske natur, og han har skrevet flere bøger om netop naturen og om de dyr, der lever i den danske natur.

Helle Frederiksen var i mange år én af verdens bedste kvindelige triatleter med VM-guld, OL-deltagelse og mange andre store internationale sejre på cvet, inden hun stoppede som professionel i sommeren 2019.

I JAGTEN PÅ SEJR går hun tæt på livet elitesportskvinde og fortæller ærligt og indsigtsfuldt om en karriere med kolossale op- og nedture på grund af styrt og skader. Det er en fortælling om ikke at stikke af og give op, når tingene ikke går, som man vil, og i stedet for stå ansigt-til-ansigt med problemerne - og blive en bedre udgave af sig selv på grund af netop det.

JAGTEN PÅ SEJR er til alle dem, der gerne vil have indsigt i triatleternes verden med svømning, cykling og løb, men det er også en inspirerende bog til alle, der arbejder med at skulle præstere igen og igen.

I perioden 1964-1982 besøgte forfatter og filmskaber Tørk Haxthausen flere gange Sovjetunionen, hvor han filmede livet og menneskene i det lukkede kommunistiske styre. I denne bog fortæller han om sine oplevelser: Om de mange sammenstød mellem øst og vest og om modsætningerne mellem sovjetborgere og vesterlændinge. Kronologisk og kapitel for kapitel gennemgår Haxthausen udviklingen i kommunistlandende frem mod det totale sammenbrud i DDR med Berlinmurens fald i 1989. Med stor viden, indsigt og sans for detaljerne er "Hos de røde: Om at filme sovjetmennesker" en fascinerende beretning om en epoke fuld af politiske brydninger og kulturelle kampe, der fortsat trækker spor ind i det 21. århundrede. Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Keep smiling! er Michelle Vesterbys motto, og sådan møder man hende som triatlet - selv når hun tilbagelægger sin favoritdistance ironman med 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb. Hele distancen gennemføres med et stort smil. I bogen fortæller Michelle om, hvordan hun bruger glæden som driver eller GPS i livet og i sporten - også når det gør allermest ondt.

I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, om at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.

Siden august 2018 har billedhuggeren Ingvar Cronhammar – i sol og regn, mørke og sne – kørt Danmark rundt i sin Audi Q5 sammen med forfatter Kirsten Jacobsen. Undervejs har de talt om hans kraftfulde kunstværker i det offentlige rum – fra Gråsten til Skagen, fra Herning til Rosenhaven ved Fredensborg Slot og det imponerende monumentområde ved Jelling.

Finn Nørbygaard har – på godt og ondt – oplevet mere end de fleste. Og lært af det. Gennem erindringer fra et turbulent liv fortæller han om de erfaringer, han har gjort sig, og om de veje, der har ført ham frem til større tilfredshed med livet. Fra den spæde start hos en plejefamilie, der misrøgter ham, og opvæksten i Esbjerg, over det hårde slid på landevejene og landets scener, der gør ham rig og berømt, til mødet med Stein Bagger og den store konkurs – og nedtur. Kombineret med sine mange års erfaringer som psykoterapeut sætter han oplevelserne i perspektiv, og undervejs kommer både Jung, Jesus og Jacob (Haugaard) ham til undsætning. Ved deres og egen hjælp har han fundet frem til det, der for ham er essensen af et godt liv.

Knud Pedersens kunstneriske virke var ikke det, man normalt forbinder med en kunstner. "Knud Pedersens festlige hverdage" består af en række tekster om Fluxusbevægelsen, som Knud Pedersen var en af drivkræfterne bag. Bogen fortæller om de mange skøre påfund, som for eksempel at deltage i en konference i sin egenskab af direktør for et museum, der aldrig har eksisteret, eller at spille en fodboldkamp med to fodbolde, men den indeholder også en række af Knud Pedersens essays om kunst og antikunst, og derved får man et fyldestgørende, interessant og underholdende indtryk af Fluxusbevægelsen. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Helle Gotved var bare tyve år gammel, da hun i 1932 overtog driften af Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København efter sin far N.H. Rasmussen. Hun var nyuddannet gymnastiklærer og for nyligt blevet gift med Aage Gotved. I "Mit livs gymnastikhistorie" fortæller hun medrivende om livet i Gymnastikhuset – om undervisningen i gymnastiksalen og tilværelsen som familie med fem børn i lejligheden ovenover. Men bogen beskriver først og fremmest en epoke i dansk gymnastikhistorie, som Helle Gotved blev central i. Hun var oplært i tidens mest populære gymnastiksystemer, udviklet af Ling, Bukh, Bertram og Bjørksten, men erfarede på egen krop, at de ikke kun resulterede i rank ryg, men også i belastningsskader. Derfor udviklede Helle Gotved sin egen bevægelsesteori, en videnskabeligt funderet, tidløs og opbyggelig Gotvedgymnastik. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. rnrnHelle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. rnrnHelle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.rn