Søgeresultater: 23

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Hvorfor skriver man sine memoirer? Måske for at søge sin baggrund og sin egentlige identitet. For mig også i et rent praktisk ærinde, nemlig at give svar på de utallige spørgsmål, som en trofast læserkreds, og fremfor alt en række skoleelever, ustandselig stiller i deres breve.

Jeg er mig bevidst, at jeg derved har sat mig mellem to stole. Jeg har villet skrive en enkel og letfattelig bog, som også henvender sig til et ungdommeligt publikum, samtidig med at jeg har forsøgt at skildre mine akademiske studieår og min beskæftigelse som lærer og gymnasierektor."

– Dagmar Lange/Maria Lang

Svenske Dagmar Lange har opnået enorm succes som krimidronning under pseudonymet Maria Lang. I sine erindringer fortæller hun om balancen mellem virket som akademiker, rektor og lærer og sit andet liv som forfatter, og hvilke sider af hendes identitet der ligger hvor. Bogen tager udgangspunkt i en lang række spørgsmål, som forfatteren er blevet stillet gennem fanbreve i årenes løb.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

"Som jeg har sagt et par hundrede gange før: jeg er overvist om at jeg var prædestineret til dramatiker.

Og jeg var overbevist om det allerede i de sidste skoleår. Ja jeg var så overbevist at jeg anså det for vigtigere å gå i teatret end å løse matematiske opgaver.

Ganske vist var der masser af andet jeg ógså havde lyst til! Mægtig lyst til!"

Soya deler ud af sine erindringer om sit lange, spændende liv og sine mange tanker og overvejelser om tilværelsen, sine egne valg og den verden, han levede i. Han er som altid både underholdende og humoristisk såvel som velovervejet og indsigtsfuld. Soya, når han er bedst! Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Anden del af Ole Wivels erindringsmotiver starter, da Wivel indtræder i Gyldendals direktion. Men værket er hverken en biografi eller handler om forlagshistorie. Det er en personlig skildring af Wivels oplevelser i en forlagsbranche, der var under omvæltning fra 1954. Vi hører blandt andet om hans venskaber med en lang række store personligheder såsom Karen Blixen, Martin A. Hansen og Poul La Cour. Derudover skriver Wivel om sit eget og familiens forhold til Skagen - et sted som har påvirket mange af hans skriverier.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.