Søgeresultater: 37

"Starten på kunsten" er redigerede interviews med ni kendte kunstnere, som forsøger at svare på, hvorfor og hvordan de blev kunstnere.

Skriv ikke alt, hvad du kan huske, men det, du ikke kan glemme. Det er et af Marie Østergaard Knudsens gode råd i bogen Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Det er en enkel håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive de historier fra dit liv, som du ikke kan glemme. Historier, som dine omgivelser gerne vil læse og som dine børn, børnebørn og nære kan have til eftertiden.

Bogen er bygget op af tre dele:

- Sådan gør du.

- Øvelser.

-Eksempler på erindringshistorier.

Fortæl dit liv beskriver, hvordan du kan gribe dine erindringer an, giver dig gode eksempler og praktiske skriveøvelser, som både styrker dit sprog og din fortælleglæde. Bogen rummer også flere længere eksempler på erindringer i forskellige genrer, som er hentet fra Marie Østergaard Knudsens praksis. Hun har i en årrække afholdt kurser i kunsten at skrive sine erindringer.

Hele sit liv har Erik Aschengreen været tæt forbundet med dansen og teatrets verden. Nu har han skrevet tyve personlige erindringsessays fra han som niårig dreng i 1940’ernes København samlede på autografer uden for teatrene eller opsøgte kunstnerne privat, til han i 2015 holdt foredrag om August Bournonville i New York og introducerede en gruppe unge dansere fra Den Kongelige Ballet.

Bogen kommer vidt omkring. Erik Aschengreen tager læseren med til Paris, hvor han har haft en kvistlejlighed i 40 år og kender Pariseroperaen så godt som Det Kongelige Teater. Han fortæller om at være rejsende i Bournonville over alt i verden, om at være tæt på Bournonville-traditionen, om at være kritiker, da den ny dans holdt sit indtog og om den svære kunst at interviewe kunstnere. Om at undervise i dans på Det Kongelige Teaters Balletskole og introducere dans som fag på Københavns Universitet.

Der er endvidere portrætter af personligheder, Erik Aschengreen har kendt som Flemming Flindt, Elsa Marianne von Rosen og Nini Theilade. Men bogen handler ikke kun om de mennesker, Erik Aschengreen har mødt. Han fortæller også åbent om sin egen rejse. Fra han som ung i 1950’erne fandt ud af, at han var homoseksuel og troede, han var den eneste i verden. Til den åbenhed og forståelse, der i dag er det lykkelige resultat af frigørelsen i 1960’ og 70’erne.

”Fra et liv med dans” er både dansehistorie og en personlig beretning.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".

Den kendte skuespillerinde og tidligere statsministerfrue Helle Virkners erindringer, illustreret med et væld af fotos fra hendes lange og begivenhedsrige liv. I bogen, der er baseret på bestsellerne "Hils fra mig og kongen" og "Billeder fra mit liv", fortæller Helle Virkner (1925-2009) åbent om sit liv og dets forskellige epoker. Mest kontroversielt er afsnittet om ægteskabet med den kendte socialdemokratiske politiker og tidligere statsminister Jens Otto Krag og hans utroskab. Hun fortæller også om sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine diplomatiske erfaringer　og om sine to andre ægtemænd, skuespillerne William Rosenberg og Ebbe Rode.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

"Erindringer" er skuespiller Julie Sødrings personlige beretning om sit liv og sit arbejde bag og på scenen, fortalt til hendes søn, juristen M. F. Sødring, der udgav erindringerne efter hendes død. Som født ind i en skuespillerfamilie, var hun allerede som barn stærkt optaget af dramatik og kunstnerisk optræden, og lærte sig tidligt skuespilkunsten ved at iagttage tidens fremtrædende skuespillerinder. Ud over at være af særlig teaterhistorisk værdi er erindringsværket et interessant lokalhistorisk blik på 1800-tallets København.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Prinsesse, hestepige og en af Danmarks dygtigste dressurryttere: Hesten og interessen for ridning har i den grad formet Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburgs liv. I biografien "Mit liv med heste" går journalist Vivi Sjøner tæt på kvinden med hverdag i staldene og på ridebanen, avlsarbejdet på Berleburg og deltagelse i dressur ved de store stævner.

Vivi Sjøner (f.1963) er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole i 1998. Siden har hun arbejdet på Billed-bladets jyllandsredaktion, som freelancejournalist hos Mediegruppen Horisont i Århus og kommunikationsmedarbejder.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.

Forfatterens debutbog om læretiden som storvildtjæger i det mandsdominerede afrikanske jagtmiljø.

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.