Søgeresultater: 50

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

Anne Marie Bjergs nyoversættelse af Lagerlöfs historie om lille Selma. En historie, som i høj grad er selvbiografisk, men samtidig også en overflod af myter og historier fra datidens svenske samfund.

Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er blevet til – om en cocktail, hvis primære ingredienser er blod og sved. Men det handler også om tårerne; om hvordan Kings trang til at skrive hjalp ham genne følgerne af en fatal bilulykke i 1999, som nær havde kostet ham livet. Og sidst men ikke mindst fortæller King os alle, at der er muligt; du kan skrive.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Hvorfor skriver man sine memoirer? Måske for at søge sin baggrund og sin egentlige identitet. For mig også i et rent praktisk ærinde, nemlig at give svar på de utallige spørgsmål, som en trofast læserkreds, og fremfor alt en række skoleelever, ustandselig stiller i deres breve.

Jeg er mig bevidst, at jeg derved har sat mig mellem to stole. Jeg har villet skrive en enkel og letfattelig bog, som også henvender sig til et ungdommeligt publikum, samtidig med at jeg har forsøgt at skildre mine akademiske studieår og min beskæftigelse som lærer og gymnasierektor."

– Dagmar Lange/Maria Lang

Svenske Dagmar Lange har opnået enorm succes som krimidronning under pseudonymet Maria Lang. I sine erindringer fortæller hun om balancen mellem virket som akademiker, rektor og lærer og sit andet liv som forfatter, og hvilke sider af hendes identitet der ligger hvor. Bogen tager udgangspunkt i en lang række spørgsmål, som forfatteren er blevet stillet gennem fanbreve i årenes løb.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

DEN BRITISKE FORFATTER OG NOBELPRISTAGER Rudyard Kipling (1865 – 1936) har skrevet mesterværker som Junglebogen og Kim, der er at finde i de flestes bogreoler. Hans universer er farverige, men samtidig klæber et anderledes broget eftermæle til ham. Han betragtes ofte som fortaler for en eurocentrisme, man i dag er skeptisk over for. I personen Kipling kombineres det hjertevindende med det dybt kontroversielle, og hans selvbiografi er en fascinerende læseoplevelse. Lidt om mig selv er den original fortællers historie om sit eget liv. Rudyard Kipling blev født i Indien, det britiske imperiums kronjuvel, af britiske forældre og voksede op på den anden side af jorden. Han blev sendt til England for at gå på kostskole, før han som 17-årig vendte tilbage til Indien som journalist og håbefuld forfatter. Da han var parat, vendte han hjem til Vesten og en ventende berømmelse. Kiplings selvbiografi skildrer en ydmyg forfatters syn på sig selv, sin omverden og sin kunst. Samtidig er den et eksempel på det britiske imperiums til tider mindre ydmyge syn på resten af verden i starten af det 19. århundrede.

En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.

Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død.

Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger.

Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner.

Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen.

Pressen skriver:

»En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.«
– Den lokale avis

»Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.«
– Information

»Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.«
– **** Kristeligt Dagblad

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.