Søgeresultater: 23

Anden del af Ole Wivels erindringsmotiver starter, da Wivel indtræder i Gyldendals direktion. Men værket er hverken en biografi eller handler om forlagshistorie. Det er en personlig skildring af Wivels oplevelser i en forlagsbranche, der var under omvæltning fra 1954. Vi hører blandt andet om hans venskaber med en lang række store personligheder såsom Karen Blixen, Martin A. Hansen og Poul La Cour. Derudover skriver Wivel om sit eget og familiens forhold til Skagen - et sted som har påvirket mange af hans skriverier.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.

En verden i ord er en fascinerende samtalebog mellem en af USA's største nulevende forfattere Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Inge Birgitte Siegumfeldt.. Samtalerne har fundet sted over tre år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. Bogen indeholder en række afsløringer, der ikke hidtil har været kendt af offentligheden, som fx at Paul Auster ikke anser sig selv for at være en postmoderne forfatter, skønt han ofte bliver kaldt det. En verden i ord er en bog, der er fuld af overraskelser, og dialogformen gør den både levende og vedkommende.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen

Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende

Erling Kristensens forunderlige bog "Mens vindrosen blomstrede" er et tilbageblik på hans liv og på den egn, der har haft så stor indvirkning på hans sind. Erindringer om de første vindmøller er mejslet ind i hans bevidsthed, ligesom vindrosens blomstren er forbundet med noget ganske særligt fra hans tidligste minder. Bogen er en poetisk rejse igennem barndommens magiske land.

Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk og svensk.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.