Søgeresultater: 18

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I form af en erindringsbog beretter Thit Jensen især om spiritismens store indflydelse på sit liv og sin livsopfattelse. Blandt andet beskriver hun, hvordan karakterne fra de mange populære historiske romaner er baseret på spiritistiske kontakter med de personer, som hun portrætterer. Det spirituelle har gennem hele forfatterskabet været et gennemgående tema hos Thit Jensen, og erindringerne giver et utroligt interessant indblik i, hvilke tanker der ligger bag denne store interesse.

I erindringerne sætter Thit Jensen også fokus på en anden og mindst ligeså interessant side af forfatterskabet, nemlig kvindekampen, hvor hun stadig står som et tidligt fyrtårn. Blandt andet fortæller hun om sin kamp for seksuel oplysning og prævention – på den tid meget kontroversielle emner! Erindringerne er altså et godt sted at starte, hvis man vil have et indblik i et af Danmarks store kvindelige forfatterskaber, og de temaer som hun beskæftigede sig med.

Ebbe Rode var en del af dansk film og teater i mere end et halvt århundrede og nåede i den tid at arbejde sammen med mange store personligheder; Storm P., Poul Reumert, Bodil Ipsen, Liva Weel, Bodil Kjer, Osvald Helmuth, Carl Th. Dreyer, Hans Hedtoft og Niels Bohr er blot en lille del af det persongalleri, der præsenteres i erindringsbogen "Lys badet i skygger". Ebbe Rode giver os læsere et indblik i dansk teaterhistorie samt sit personlige syn på nogle af tidens store navne.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv. Ebbe Rode var søn af digteren Helge Rode og forfatterinden Edith Rode og voksede op på Frederiksberg i et kunstnerhjem, der var centrum for mange af tidens navnkundige. Han debuterede i 1931 på Dagmarteatret og medvirkede siden i en lang række teaterstykker og film. Han var skuespiller ved Det Kongelige Teater 1932-1956 og igen fra 1965.

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.

Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

En verden i ord er en fascinerende samtalebog mellem en af USA's største nulevende forfattere Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Inge Birgitte Siegumfeldt.. Samtalerne har fundet sted over tre år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. Bogen indeholder en række afsløringer, der ikke hidtil har været kendt af offentligheden, som fx at Paul Auster ikke anser sig selv for at være en postmoderne forfatter, skønt han ofte bliver kaldt det. En verden i ord er en bog, der er fuld af overraskelser, og dialogformen gør den både levende og vedkommende.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Prinsesse, hestepige og en af Danmarks dygtigste dressurryttere: Hesten og interessen for ridning har i den grad formet Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburgs liv. I biografien "Mit liv med heste" går journalist Vivi Sjøner tæt på kvinden med hverdag i staldene og på ridebanen, avlsarbejdet på Berleburg og deltagelse i dressur ved de store stævner.

Vivi Sjøner (f.1963) er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole i 1998. Siden har hun arbejdet på Billed-bladets jyllandsredaktion, som freelancejournalist hos Mediegruppen Horisont i Århus og kommunikationsmedarbejder.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".